Barselsorlov sætter karrieren i stå

Af

Kvinder søger bevidst ind i den offentlige sektor, når de får børn. I den private sektor falder kvinders lønvækst betragteligt, når de får børn, og efterslæbet indhentes aldrig. Arbejdsmarkedet er på vej mod større kønsopdeling, dokumenterer den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske mødres forhold på arbejdsmarkedet.

Barselsorlov og spædbørn sætter karrieren og lønnen i stå for kvinder på det private arbejdsmarked. Mødre med et eller flere børn må se sig grundigt overhalet af deres kolleger uden børn, når der deles forfremmelser og lønforhøjelser ud. Og derfor foretrækker mange kvinder at arbejde i den offentlige sektor, som er kendetegnet ved en langt mere familievenlig politik over for de ansatte – men hvor lønne til gengæld er ringere.

Konklusionerne stammer fra den hidtil største danske undersøgelse, som netop er færdiggjort af sammenhængen mellem kvinders løn, ansættelsesforhold og moderskab. Undersøgelsen dokumenterer, at kvinder med børn halter økonomisk langt bagud, og at de seneste årtiers mange familievenlige tiltag i form af længere barselsorlov, omsorgsdage, længere ferie og ret til fri på barnets første sygedag tilsyneladende kun har forstærket den negative lønudvikling for kvinderne.

Undersøgelsen, som er foretaget af de tre økonomer ved Århus Universitet og Handelshøjskolen i Århus, Helena Skyt Nielsen, Marianne Simonsen og Mette Verner, er udarbejdet på baggrund af et omfattende talmateriale fra Danmarks Statistik og bygger på en stikprøve på hele fem procent af den danske befolkning. Heraf indgår alle kvinder på arbejdsmarkedet mellem 20 og 40 år i undersøgelsen. I kort form er konklusionerne:

  • Orlov i forbindelse med fødsel »straffes« både i den offentlige og den private sektor, men den negative effekt på lønnen og karrieremulighederne er betydeligt større i den private sektor. Jo længere orlov, des større tyder »straffen« på at være.
  • Kvinder med børn får mellem fem og 20 procent mindre i løn på det private arbejdsmarked i forhold til kvinder uden børn. Jo mindre uddannelse, des større er lønforskellen.
  • Kvinder søger bevidst ind i den offentlige sektor på grund af den traditionelt mere familievenlige personalepolitik. Andelen af kvinder i den offentlige sektor er vokset over de seneste 30 år og udgør i dag mere end halvdelen. 
Skærpet kønsopdeling

Et af de billeder, der tegner sig i undersøgelsen, er et arbejdsmarked, som bliver stadig mere kønsopdelt. Et offentligt arbejdsmarked med mange kvinder ansat, hvor man i overenskomsterne prioriterer familievenlige tiltag – og et privat arbejdsmarked med mange mandlige ansatte, som prioriterer højere løn. En af undersøgelsens forfattere, økonom Mette Verner siger:

»De familievenlige tiltag, som er kommet til gennem overenskomster og lovgivning i de seneste årtier har ikke stillet kvinderne bedre i deres kamp om løn og karriere på arbejdsmarkedet.«

En fødsel giver et naturligt afbræk i en kvindes arbejdsliv af kortere eller længere varighed. I den periode står hun stille med hensyn til efteruddannelse, anciennitet, indhentning af erfaring og så videre. Men det er langt fra nok til at forklare den lavere timeløn. Derfor opererer de tre økonomer med en »signaleringseffekt«. Hvis kvinder tager mange af barnets sygedage, hvis de tager forældreorlov, omsorgsdage eller lange orlovsperioder i forbindelse med fødsler, så sender det et tydeligt signal til arbejdsgiveren.

»Så skal de ikke forvente at stå forrest i køen, når der sker forfremmelser og deles lønforhøjelser ud. Det er de rå kendsgerninger,« siger Mette Verner.

For at mindske effekten på lønnen må bestræbelserne gå på at få mændene til at påtage sig flere forpligtelser, mener Mette Verner. Problemet er blot, at mænd ifølge flere undersøgelser straffes endnu hårdere på løn og karriere, når de tager orlov eller benytter sig af de familievenlige tilbud. Ved den seneste udvidelse af barselsorloven til et år, skar man samtidig 14 dage af mændenes orlov på to gange to uger. Det blev i den forbindelse diskuteret voldsomt at overlade tre måneders orlov til manden, som kun manden kunne tage, men forslaget stødte på modstand ikke mindst i fagbevægelsen. 

»Det er en ond cirkel med mænds orlov. Deres argument for ikke at tage den er ofte, at de mister meget i løn og ikke mindst i fremtidig løn, fordi det er ilde set på arbejdspladsen. Først den dag, det er noget, alle gør helt naturligt, forsvinder den signalerings-effekt,« siger Mette Verner.

Familiepolitik trækker

I Danmark har der været en lang tradition for at fokusere på arbejdsforholdene snarere end på lønnen i den offentlige sektor. I de senere år har væksten i lønnen på det offentlige område været meget lav, og i samme periode er arbejdsforholdene forbedret betydeligt – ikke mindst fordi de ansatte som nævnt har fokuseret på det ved overenskomstforhandlingerne. Lønkronerne har man valgt på solidarisk vis at prioritere til fordel for børnefamilier. Pensionsordningerne er blevet bedre, den normale arbejdstid er sat ned, der er fuld løn under barselsorlov, længere ferie, ret til omsorgsdage, og barselsorloven er blevet forbedret, både hvad angår længden og den økonomiske kompensation. Udviklingen ses også i den private sektor, men er ikke nær så udtalt.

Netop denne udvikling har ifølge de tre Århus-økonomer medvirket til, at over halvdelen af de ansatte i den offentlige sektor i dag er kvinder. En udvikling, som har fundet sted over de seneste 30 år, og som også viser sig i andelen af kvinder uden børn. De udgør i dag mere end halvdelen af de kvinder, som er ansat i den private sektor, mens kun 38,8 procent af kvinder ansat i den offentlige sektor er uden børn. Kombinationen af at være kvinde, gift og have børn øger ganske enkelt den statistiske sandsynlighed for at være ansat i den offentlige sektor. Derudover kan man ifølge Mette Verner registrere, at kvinder, der har meget lavere kompensation under barsel i den private sektor, søger over i den offentlige sektor.

»I det private erhvervsliv lønner man i højere grad efter produktivitet. Kvinder, som tager lange orlovsperioder, og som i børnenes første leveår er meget væk fra arbejdet og går til tiden er ganske simpelt ikke så produktive,« siger Mette Verner.

Efterslæbet skal prioriteres

Næstformand i Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) Jane Korczak siger, at resultaterne af undersøgelserne svarer til lignende erfaringer, man har gjort i KAD. Forbundet organiserer de ufaglærte kvinder i den private sektor. Netop den gruppe, som rammes hårdest af »børnestraffen«.

»Det viser sig, at det er kvinderne, der betaler prisen for de børn, som vi alle sammen skal bruge i samfundet. De bliver fattigere end mændene, og det er ikke retfærdigt. En del af forklaringen ligger helt klart i udviklingen af lønsystemerne på det private område. Her har man ikke været særlig opmærksomme på begrebet køn,« siger Jane Korczak og tilføjer, at KAD ved de kommende forhandlinger om overenskomsterne på industriområdet i 2004 vil sætte kvindernes løn-efterslæb »meget, meget højt på dagsorden.«

Jane Korczak efterlyser en mere sammenhængende familiepolitik, som også dækker det private område.

»Det bliver helt nødvendigt, hvis arbejdsgiverne i årene fremover skal være i stand til at fastholde kvinderne på det private arbejdsmarked,« mener hun.