Barselsfonden er stadig den store knast

Af Lise Lotte Blicher Bendtsen, NET-Redaktionen

Overenskomstforhandlingerne på det private område har bevæget sig med snegls hastighed. Men med transportområdet i hus kan sagerne nu tage fart. Den centrale barselsfond er dog fortsat en hindring, der skal overvindes.

Privatansatte I takt med at forligene på arbejdsmarkedet falder på plads, rykker dette års store problembarn for overenskomstforhandlingerne tættere på. Den centrale barselsfond banker på forlismand Asbjørn Jensens dør, og med fredagens forlig på det store transportområde skal han for alvor til at tænke hurtigt.

Barselstemaet er vokset væsentligt på vejen mod en afslutning af dette års overenskomstforhandlinger. Især de udprægede kvindeforbund som HK og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) har meldt ud, at kravet om en central barselsfond er ultimativt.

Arbejdsgiverforeningerne på de kvindetunge erhverv ser også gerne en central løsning, ligesom nærings- og nydelsesmiddelområdet og restaurationsbranchen støtter ideen.

»For os er det et must at få en barselsfond, om så det bare skal gælde for vores område alene.

Vi hører mange arbejdsgivere, der uofficielt siger, at de ikke har råd til at have unge kvinder gående på barsel. Jeg håber, at arbejdsgiverne også er opmærksomme på behovet for en barselsfond, og det er i hvert fald et centralt tema i vores forhandlinger,« sagde sektorformand for HK/Handel, Jørgen Hoppe, til NET-Redaktionen ved overenskomstforhandlingernes begyndelse.

KAD kom i torsdags med en skriftlig opfordring til forligsmanden om at tage kravet om en barselsfond med i en samlet mæglingsskitse. Asbjørn Jensen har ikke indtil videre ønsket at kommentere opfordringen, men har dog udtrykt forståelse for ønsket.

På arbejdstagersiden har især industrikartellet CO-Industri, hvis medlemmer allerede har glæde af en barselsfond på deres område, været modstandere af en central barselsfond. Industrien har således ikke, som de kvindetunge erhverv, et problem med at få finansieret bedre barselsregler og mener i bund og grund, at det er op til parterne på de enkelte overenskomstområder at finde en løsning.

Mens spørgsmålet om en central barselsordning har ligget som en bombe under forligsmandens bestræbelser på at få arbejdsmarkedets parter til at enes om de nye overenskomster, ja, så er tre store minimallønsområder på butiksområdet, byggeområdet og i træindustrien på plads med tre-årige aftaler.

Tidligt onsdag morgen fik SiD og forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) et forlig i stand med Dansk Byggeri. Aftalen giver omkring 65.000 ansatte inden for bygge- og anlægsområdet en forbedret barselsorlov, løn under sygdom udvides til fire uger, en uges fri i tilfælde af barns indlæggelse på hospital.

Men det blev også til en forhøjelse af minimumssatserne med 2,25 kroner i timen hvert af de kommende tre år. Akkordsatsen blev forhøjet med to til tre procent per år for hele perioden. Arbejdsmarkedspensionen blev hævet med 0,6 procent i tre år til 10,8 procent.

Endelig fik lærlingene en lønstigning på 4,5 procent om året og, når de er fyldt 20 år, del i arbejdsmarkedspensionen på lige fod med svendene.

Flere forlig i hus

Kort efter at forliget for byggeområdet var på plads, kom TIB og Træets Arbejdsgivere med en aftale for 17.000 ansatte i træindustrien. En aftale, der på mange måder ligner industriens overenskomst med hensyn til barsel, pension, løn under sygdom og frihed med løn, hvis børn indlægges på hospital.

Men som for byggeområdet blev det også til væsentlige forbedringer for lærlingene på lønnen og pensionen.

35.000 butiksansatte fik deres overenskomstaftale i hus natten til fredag. De får samme lønforhøjelse som byggeriet og industrien, samme rettigheder i forbindelse med sygdom og en udvidelse af barselsorloven til i alt 24 uger. De butiksansattes pensionsordninger nærmere sig også industriens.

Udover transportområdet og nogle af de store minimallønssområder blev der også indgået forlig på emballageområdet og pakkeriområdet inden for dagbladsbranchen.