Barselsfond til alle

Af

Selv om det kan være fristende at holde uorganiserede arbejdsgivere ude fra en barselsfond, så bør den udbredes til hele arbejdsmarkedet. Næste skridt for ligestillingen er øremærket orlov til mænd.

Omfordeling De færreste havde i virkeligheden troet, at det ville ske. Men i sidste uge lykkedes det parterne på arbejdsmarkedet at enes om en barselsfond på det private område. Et stort skridt for ligestillingen, fordi arbejdsgiverens udgifter til kvindernes orlov nu ikke længere er nogen barriere for at ansætte kvinder i den fødedygtige alder. Forud for aftalen havde Dansk Arbejdsgiverforening (DA) været udsat for et voksende pres fra mange sider – fra en magtfuld kaffeklub af kvindelige folketingspolitikere, fra de store faglige kvindeforbund og fra egne rækker. Til sidst var der ingen vej udenom.

Set i bakspejlet kan man undre sig over, at udligningsordningen først kommer nu – efter fire årtier med en stigende andel af kvinder på arbejdsmarkedet og en intens debat om ligeløn og ligestilling. En længere barsel med fuld løn, som er en del af overenskomstresultatet, gør naturligvis en omfordeling mere påkrævende. Men udgifter til kvinders barselsorlov har altid været en betydelig årsag til forskelsbehandling i ansættelse, løn og karrieremuligheder.

citationstegnTrods tegn på et vist spirende frisind, så er det fortsat tabubelagt, at mænd holder fri i mange uger for at tage sig af det nyfødte barn. Derfor kommer man næppe uden om en øremærkning af flere uger til mændene, når det næste syvmileskridt i ligestillingen skal tages.

Med aftalen mellem LO og DA er yderligere en halv million privatansatte dækket af en udligningsordning. Men der er fortsat lang vej til en udligning for alle. Derfor har spørgsmålet været, hvad der skal ske med de resterende 700.000 lønmodtagere, som i dag ikke er omfattet af en fond. Det gælder hovedsageligt dem, der arbejder på virksomheder, som ikke er medlem af en arbejdsgiverforening under DA, eller lønmodtagere med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fristelsen er naturligvis stor til at bruge barselsfonden som et argument over for både lønmodtagere og arbejdsgivere om at organisere sig. Men argumentet holder ikke over for uorganiserede arbejdsgivere med mange mænd ansat. For dem vil det fortsat være en fordel at stå uden for. Og hvis målet er ligestilling, så må der nødvendigvis findes en løsning for restgruppen. Ikke mindst, fordi mange af de uorganiserede arbejdsgivere netop findes blandt små virksomheder, hvor en barselsorlov koster dyrt, og mester tænker sig om en ekstra gang, før han ansætter en kvinde.

Først om nogle år vil vi kunne konstatere, om udligningen har betydet noget for ligestillingen. Et kvalificeret gæt er, at den vil betyde noget, men ikke voldsomt meget. Selv med en barselsfond vil arbejdsmarkedet være meget kønsopdelt, kvinder vil få en lavere løn, og de vil betale den løn- og karrieremæssigt højeste pris for at få børn. Derfor er det næste mål at øremærke en større del af barselsorloven til mændene. Et kontroversielt forslag, fordi det griber ind i familiernes mulighed for selv at disponere og bestemme, hvordan de skal fordele byrderne. Men set fra et ligestillingsperspektiv er der ingen tvivl om, at det er det, der skal til. Selv om kvinder beviseligt betaler en pris for at holde en lang barselsorlov, så er den trods alt lav i forhold til den »pris« mænd skal betale for frivilligt at gå på orlov. Trods tegn på et vist spirende frisind, så er et fortsat tabubelagt, at mænd holder fri i mange uger for at tage sig af det nyfødte barn. Derfor kommer man næppe uden om en øremærkning af flere uger til mændene, når det næste syvmileskridt i ligestillingen skal tages. Det slag bliver langt hårdere end at vedtage en barselsfond.