Barfoed vil spare 10 mia. på de ledige

Af
| @GitteRedder

Beskæftigelsessystemet i Danmark er for dyrt og for dårligt, mener De Konservatives formand Lars Barfoed. Han vil have udgifterne ned på niveau med gennemsnittet for OECD. Dermed vil han spare mere end dobbelt så meget som Venstre. Samtidig vil han hæve niveauet på erhvervsskolerne ved at indføre stopprøver.

Foto: Foto: Sigrid Nygaard/Scanpix

INTERVIEW Når Danmark bruger tre gange så mange penge på at få ledige i job som andre lande, uden at det kan ses på resultaterne, er der noget galt. Derfor skal to ud af tre kroner, der anvendes til at matche ledige og arbejdsgivere, på sigt spares væk. Et beløb, der i dag ville svare til cirka ti milliarder kroner.

Sådan lyder analysen fra De Konservatives partiformand, Lars Barfoed, i et interview kort før partiets sommergruppemøde. Han lægger derfor op til omfattende besparelser på beskæftigelsessystemet.

»Ambitionen er, at vi rundt regnet skal ned til OECD-gennemsnittet, altså en tredjedel af i dag. Allerede i vores 2020-plan lægger vi op til at spare fire milliarder kroner, og så siger jeg bare, at vi formentlig vil kunne spare endnu mere, uden at det går ud over effekten, fordi andre lande med et endnu lavere økonomisk niveau kan få det samme ud af det. Men nu må vi se. Vi skal forholde os åbent over for det, og se, hvad Carsten Koch-udvalget spiller ud med,« siger Lars Barfoed med henvisning til det udvalg, regeringen har sat til at gennemgå beskæftigelsessystemet.

Den konservative partiformand vil også indføre stopprøver på erhvervsuddannelserne for at højne niveauet, ligesom han erkender, at han er ”nysgerrig” over for, hvorfor partiets meningsmålinger, trods små opture, fortsat er elendige.

Men først og fremmest trænger beskæftigelsesindsatsen til en større make-over i det, Lars Barfoed håber i løbet af efteråret ender med en ”reform, der gør en betydelig forskel”.

K vil spare mere end V

Venstre har netop fremlagt en plan, som skal skære fire milliarder kroner årligt af beskæftigelsesindsatsen på sigt. Nu lægger Lars Barfoed op til at spare mere end dobbelt så meget.

»Vi har et beskæftigelsessystem, som gennem mange år har været under stærk kritik, ikke mindst fra de ledige, som finder det meningsløst. Ledige føler, de er til grin over at deltage i kurser og aktiviteter, som de ikke oplever, bringer dem videre. Og når vi ser på økonomien i det, må vi sige, at vi bruger betydeligt flere penge end et gennemsnitligt OECD-land,« siger Lars Barfoed.

Den Konservative partiformand henviser til, at vismændene i deres efterårsrapport 2012 slår fast, at Danmark hvert år bruger 16 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen. Og han hæfter sig især ved, at Danmark bruger knap tre gange så stor en andel af bruttonationalproduktet (BNP) på arbejdsmarkedssystemet som gennemsnittet i OECD.

Hvis Barfoeds ambition var gennemført nu, ville det betyde, at udgifterne til beskæftigelsesindsatsen var rundt regnet 10 milliarder kroner lavere.

»Jeg har ikke grund til at tro, at vores system er bedre og bringer flere i arbejde end andre landes. Derfor ser jeg frem til at diskutere, hvordan vi kan målrette de aktiviteter, der er, så de giver mening og gør en forskel. Det betyder en større kvalitet, men det vil også betyde, at vi kan spare en del penge,« siger Lars Barfoed.

Penge skal flyttes fra ledige til ældre

De frigjorte penge kunne bruges på jobskabende initiativer, men derudover fremhæver Lars Barfoed mere fremadrettede udfordringer, som i hans optik kræver flere penge i statskassen.

»Vi har en ambition om nulvækst i den offentlige sektor frem mod 2020, og vi er opmærksomme på, at der er et pres på den offentlige økonomi specielt på grund af aldersstrukturen i befolkningen. Og hvis vi skal have det samme serviceniveau i forhold til ældre og sundhed, skal vi spare penge andre steder, og der er beskæftigelsesindsatsen et af de områder, hvor de midler kan komme fra,« siger han.

Uddannelse skal føre til arbejde

Et af de traditionelle politiske slagsmål mellem højre- og venstrefløjen er spørgsmålet om uddannelse af ledige. For eksempel vil Venstre i sit beskæftigelsesudspil fjerne selvvalgt uddannelse til ledige.

Lars Barfoed vil ikke lægge sig fast på, om ledige skal bevare retten til seks ugers selvvalgt uddannelse, som det er i dag.

»Det, vi koncentrerer os om, er det, der gør en forskel. Og der er det klart, at der er en grænse for, hvad folk kan tage af uddannelse, hvis man kan se, at det ikke fører til, at de får et arbejde,« siger Lars Barfoed og fortsætter:

»Hele sigtet med en reform må være, at vi accepterer målrammen: At folk får et arbejde. Og hvis vi i dag bruger penge på noget, som, ingen kan se, fører til et arbejde, er det meningsløst.«

»Jeg forventer et system, hvor vi renser ud i det, der er overflødigt, og koncentrerer ressourcerne om det, der gør en forskel. Måske at udvikle nye instrumenter eller forbedre de instrumenter, der er. Og spare nogle penge, som vi kan nyttiggøre andre steder,« siger han.

Jobcentrene er ikke fredet

De kommunale jobcentre er ofte blevet kritiseret for at være for dårlige til at tage sig af ledige. Alligevel bør jobindsatsen fortsat være forankret hos kommunerne, mener Lars Barfoed. Han vil dog ikke frede de 94 jobcentre, der er i dag.

»Det afgørende er ikke antallet af jobcentre, men deres evne til at koordinere indsatsen på tværs. Vi skal stort set se hele landet som et samlet arbejdsmarked, når det gælder om at få job, og i hvert fald skal vi tænke i store enheder. Derfor må man kunne tænke på tværs af jobcentrene, uanset hvor mange der er,« siger Lars Barfoed. Ligesom Venstre vil han også gerne vil have private firmaer og a-kasser mere på banen i forhold til at få ledige i job igen.

»Det afgørende er, at der ikke er nogle, der lukrerer på de betydelige midler, vi bruger på beskæftigelsessystemet. Der må være et krav om, at det også fører til nogle resultater, hvis vi skal bruge penge på det. Private aktører skal skabe resultater, hvis de vil have ordrer,« lyder det.

Stopprøver på erhvervsskoler

Efterårets anden store politiske dagsorden, ifølge Lars Barfoed, er en reform af erhvervsuddannelserne. I 2000 søgte 31 procent af en ungdomsårgang ind på erhvervsskolerne. I 2012 var det tal faldet til 19 procent.

Lars Barfoed løber ikke fra sit ansvar for udviklingen. ”Vi har nok forsømt at tale om det,” som han siger. Men han hæfter sig overordnet ved, at der nu er en politisk erkendelse af, at udviklingen ikke er holdbar i forhold til at sikre tilstrækkelig faglært arbejdskraft i fremtiden.

Lars Barfoed mener, at erhvervsskolernes prestige skal øges. Og det bør blandt andet ske igennem indførelse af adgangskrav. Men han åbner også op for, at eleverne undervejs bør kunne testes og bestå for at fortsætte uddannelsen.

»Man kunne forestille sig stopprøver undervejs, så man hele tiden sikrer kvaliteten. Det ville understrege, at det her er en uddannelse, hvor man hele tiden stiller krav, og man skal være dygtig. Det er i sig selv noget, der skaber prestige i en uddannelse.«

Erhvervsskoler er grimme

Prestigen kommer dog ikke af sig selv, mener Lars Barfoed. Der er også behov for investeringer i rammerne for de unges uddannelse.

»Vi kommer til at investere i erhvervsskolerne. Hvis vi vil opgradere dem, må vi også investere i en opgradering,« siger han og uddyber:

»Det inventar, de maskiner og faciliteter, man møder, skal være up-to-date i forhold til det, man møder ude i virksomhederne. Det, mener jeg også, er vigtigt.«

Lars Barfoed fortæller, at han sidste efterår talte med en pige, som havde fravalgt en erhvervsskole til fordel for at gå på gymnasiet.

»Hun havde været inde og se erhvervsskolen, og der havde hun ikke lyst til at gå. Der var så grimt. Der var meget pænere henne på gymnasiet. Det er tit nogle meget jordnære ting, der kan gøre en forskel for, hvad nogle mennesker skal vælge. Det, mener jeg ikke, man skal se helt bort fra. Så her mener jeg, vi er nødt til at bruge flere ressourcer.«

Vælgerne kan ikke kapres med et snuptag

Lars Barfoed står ved udfordringen, der handler om at rejse De Konservative inden næste Folketingsvalg i senest 2015. Bjerget synes umiddelbart uoverstigeligt. I flere år er partiets meningsmålinger dykket kraftigt, og Folketingets mindste parti har flere gange kunnet ane spærregrænsen på to procent, der ville sende partiet ud af Folketinget, hvis der var valg i dag.

Lars Barfoed påpeger da også, at der ikke er noget quick-fix i forhold til at kapre vælgerne tilbage.

»Der er kun det lange, seje træk. At markere, at vi er et parti, der gerne vil have mere ansvar tilbage til borgerne, så familierne får mere frihed til at bestemme over deres egen tilværelse. Vi vil gerne have folk til at tage mere ansvar for deres tilværelse, samtidig med at vi understøtter de fælles værdier, vi har i vores samfund. Kulturpolitik, skolepolitik, retspolitik og på andre områder,« remser han op og fortsætter:

»Konservative står for lov og orden og fælles værdier, men også for balance. Det er nogle grundlæggende værdier, og det udmønter sig i nogle meget konkrete politiske udspil,« siger Lars Barfoed og nævner forårets debat om folkeskolen.

»Vi understregede både fagligheden og det værdipolitiske i skolepolitikken. Vi ville ikke være med til at tage ansvar væk fra familierne ved at lave tvungne lektieordninger,« siger Lars Barfoed.

Han sætter lighedstegn mellem partiets ønske om at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne og ambitionen om, at konkurrenceevnen skal forbedres.

»Vi underbygger vores værdier ved mange af de udspil, vi kommer med, men der er ikke nogle hurtige løsninger.«

Er du forundret over, at målingerne ikke retter sig?

»Jeg er nysgerrig på, hvad der gør, at der hele tiden er sådan et tilløb til, at vi begynder at stige i målingerne, men så falder tilbage igen. Det mangler ligesom at slå rigtigt igennem. Og der er jeg blevet lidt nysgerrig på, hvordan vi helt finder nøglen til en vedvarende stigning i meningsmålingerne.«