Bare skær ned – servicen er i top

Af Jan Birkemose, redaktør

Overraskende undersøgelse fra Indenrigsministeriet hævder, at kommunale sparerunder i tre ud af fire tilfælde betyder uændret eller forbedret service. Men undersøgelsen snyder groft.

LEDER: De kommunalt ansatte, må være så luddovne og nytteløse, at man kan fyre dem i hundredvis, uden det på nogen måde kan mærkes i den kommunale service. Derfor kan borgerne i både Frederikshavn og Kolding tage det helt roligt, selv om deres kommuners økonomi er så presset, at borgmestrene i sidste uge blev tvunget til at annoncere, at hele 600 ansatte vil miste deres job for at få budgetterne til at hænge sammen.

Den overraskende påstand er sikkert en smule mere overdreven, end selv regeringen vil stå ved. Men ikke desto mindre valgte indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) i sidste uge at svare igen på kommunernes alarmklokker med en ny undersøgelse, der hævder, at kommunale sparerunder i tre ud af fire tilfælde betyder uændret eller ligefrem bedre kommunal service.

Problemet er bare, at undersøgelsen ikke holder vand.

For det første har Krevi – et ’uafhængigt’ analyseinstitut under Indenrigs- og socialministeriet, der i samarbejde med selv samme ministerium har stået for undersøgelsen - ikke målt kommunernes serviceniveau. Derimod har de bedt kommunerne om at vurdere serviceniveauet, hvilket nogenlunde svarer til at spørge Lars Larsen, om dynerne er billige i Jysk.

Endnu værre er det dog, at kommunerne aldrig er blevet spurgt, om serviceniveauet er blevet forbedret eller uændret på trods af de sparerunder, som 88 procent oplyser, de har gennemført i år. Eneste svarmulighed i den forbindelse er, at kommunerne kunne bekende, at sparerunden rent faktisk havde medført fald i servicen overfor borgerne.

Alligevel konkluderer Krevi – ivrigt flankeret af en pressemeddelelse fra Karen Ellemann, der røg direkte på forsiden af Jyllands-Posten – at de 78 procent af kommunerne, der ikke har erkendt, at sparerunden betød serviceforringelser, dermed enten har fastholdt eller forbedret serviceniveauet.

Nu er serviceniveau jo en luftig størrelse, som er svær at måle. Det er derfor helt oplagt, at kommunernes økonomichefer, der har siddet med spørgeskemaet, kunne have haft glæde af muligheden for at svare ’ved ikke’. Havde det været situationen, og havde Krevi rent faktisk spurgt kommunerne om det, som instituttet efterfølgende ville citere kommunerne for, ville resultatet utvivlsomt se anderledes ud.

For helt ærligt, hvad er sandsynligheden for, at en sparerunde resulterer i en højere service?

Den hullede undersøgelse fra Krevi blev med dygtig spin brugt til at dæmpe nødråbene fra de mange frustrerede borgmestre, som i øjeblikket endnu engang konstaterer, at regeringens skattestop år for år kvæler hårdere og hårdere fast om budgetterne. Naturligvis kan der være en tendens og et motiv til, at borgmesterjammeren får en ekstra tand midt i forhandlingerne. Men der er absolut intet sagligt belæg for, at indenrigs- og socialministeren på baggrund af undersøgelsen konkluderer, at man nu kan tage advarslen om kommunale besparelser med et »gran salt«.

Det eneste, der her skal tages med et gran salt – eller to – er vist ministerens egen undersøgelse.