Bare en lille smule gravid

Af Jakob Nielsen

En ny dom fra EF-domstolen sætter grænser for beskyttelsen af kvinder, der modtager kunstig befrugtning. Men danske kvinder behøver ikke være bekymrede, for i Danmark kan man godt være en lille smule gravid.

DISKRIMINATION Hvornår er man egentlig gravid? Det lyder som et tåbeligt spørgsmål, for man kan jo ikke være en lille smule gravid – enten er man, eller også er man ikke.

Sådan plejer vi i hvert fald at sige. Men en ny dom fra EF-domstolen viser, at spørgsmålet slet ikke er så enkelt. For hvad nu, hvis en kvinde får befrugtet sine æg uden for livmoderen? Er hun så gravid i det øjeblik, ægget befrugtes, eller bliver hun først gravid i det øjeblik, at ægget sættes op i livmoderen?

Diskussionen kan virke noget akademisk, eller ligefrem filosofisk, men for tusindvis af kvinder i hele Europa har svaret konkret betydning – det er nemlig afgørende for, om de er beskyttet mod fyring, mens de er i behandling med henblik på kunstig befrugtning.

I februar afsagde EF-domstolen en kendelse, der i store træk holdt sig til den gamle talemåde: Man kan ikke være en smule gravid. Men i Danmark er både fagbevægelsen og arbejdsgiverne enige om, at dommen næppe får stor betydning for danske kvinder. Det skyldes, at den danske højesteret for nogle år siden nåede frem til den præcis modsatte konklusion – og dermed er danske kvinder, der må gennemgå behandling for at blive gravide, bedre beskyttet mod fyring end de fleste andre euro­pæiske kvinder.

Den aktuelle sag begyndte i Østrig i januar 2005, da Sabine Mayr blev ansat som bagerjomfru i konditorkæden Flöckner i Salzburg. Nogenlunde samtidig begyndte Sabine Mayr på en hormonbehandling med henblik på at blive kunstigt befrugtet.

8. marts 2005 blev Sabine Mayr sygemeldt, og samme dag blev nogle af hendes æg befrugtet af hendes partners sædceller. De skulle sættes op i hendes livmoder 13. marts. Men nogle dage forinden ringede hendes arbejdsgiver og oplyste, at hun var fyret.

Nu krævede Sabine Mayr løn i et år med den begrundelse, at fyringen var ulovlig, fordi hun var gravid, da hun blev fyret. Sagen endte ved byretten i Salzburg, som gav den fyrede kvinde medhold, fordi graviditeten begynder, når et æg er befrugtet. Det må også gælde kunstig befrugtning, vurderede byretten.

Men sagen blev anket til landsretten, og her fik konditoriet medhold, fordi det »er utænkeligt med en graviditet, som er frigjort fra kvindens krop, og at graviditeten i tilfælde af in vitro-befrugtning først begynder med opsættelsen af det befrugtede æg i kvindens krop«.

Derfor, slog landsretten fast, er det først fra tidspunktet for denne opsætning, at beskyttelsen af den gravide kvinde mod en fyring begynder.

Til sidst endte sagen ved højesteret, der bad EF-domstolen udtale sig i sagen, fordi beskyttelsen mod fyring af gravide er slået fast i et EU-direktiv.

Den filosofiske jurist

Hos EF-domstolen satte sagen også store tanker i gang. Det fremgik, da domstolens generaladvokat kom med sin udtalelse i sagen i november sidste år. Normalt er generaladvokatens indlæg et knastørt juridisk skoleridt, som dommerne for det meste læner sig op ad, når de senere afsiger kendelse i en sag. Men i Mayr-sagen indledte generaladvokaten sin tekst med et historisk tilbageblik:

»Graviditet havde før i tiden en aura af mystik omkring sig. Gør det selv-graviditetstest var endnu ikke opfundet, og teknologien gjorde det ikke muligt at tage billeder af fostret i moderens livmoder. I fortiden kunne en kvinde derfor ikke være sikker på sin tilstand med det samme, og ofte varede usikkerheden i ugevis,« skrev generaladvokaten.

Derefter citerede han forskellige litterære værker, der har omtalt graviditet, og han anbefalede et besøg på Prado-museet i Madrid, hvor et maleri af Goya viser en gravid 21-årig kvinde.

I sidste ende vendte både generaladvokaten og dommerne ved EF-domstolen dog tilbage til deres naturlige element, juraen, og så var de ikke i tvivl: Rigtig gravid er man først, når et æg er sat op i livmoderen, og derfor er det også først fra dette øjeblik, man er beskyttet mod fyring.

Dommen indeholdt dog også en lille trøst for Sabine Mayr. Dommerne slog nemlig fast, at det kan være kønsdiskrimination, hvis en kvinde bliver afskediget alene med den begrundelse, at hun gennemgår behandling i forbindelse med kunstig befrugtning.

Om der så var tale om kønsdiskrimination i den konkrete sag, skal nu afgøres af en østrigsk dommer. I mellemtiden kan Sabine Mayr ærgre sig over, at det ikke er i Danmark, hun fører sin sag. I en lignende sag fra 2002 afgjorde Højesteret nemlig, at en kvinde, der var under graviditetsfremmende behandling, var beskyttet mod at blive fyret på linje med »almindelige«, gravide kvinder.

Derfor får EF-dommen formentlig ingen betydning for danske kvinder, vurderer juridisk konsulent i HK/Danmark Jeanette Hahnemann.

»Men jeg er da glad for, at Højesterets dom kom før dommen ved EF-domstolen,« siger hun med et smil.

Alene HK har hvert år cirka 45 sager om fyring af gravide, der ender ved domstolene. Dertil kommer et langt større antal sager, der afgøres, inden de når i retten. Ifølge Jeanette Hahnemann kan man godt forestille sig, at danske arbejdsgivere i kommende retssager vil forsøge at henvise til dommen fra EF-domstolen.

»Men der er intet, der hindrer EU-landene i at give en bedre beskyttelse end den, der står beskrevet i EU-direktivet,« siger Jeanette Hahnemann.

Og arbejdsretschef i Dansk Arbejdsgiverforening Flemming Dreesen deler vurderingen.

»Samfundet har valgt, at vi i Danmark skal have en meget vidtgående beskyttelse af kvinder,« konstaterer han og tilføjer meget rammende: »C’est la vie« – »sådan er livet«.