Bankdirektører klistrer til jobbet

Af | @IHoumark

Mens finanskrisen har rystet nationer og kostet flere danske banker livet, sidder flere end hver anden danske bankdirektør i et børsnoteret selskab stadig på sin post. Til sammenligning er det kun hver tredje direktør i alle andre børsnoterede selskaber, der har beholdt jobbet under de seneste års krise. Kritikere beskylder banksektoren for at være for lukket.

Foto: Foto: Lars Krabbe, Polfoto

BANKKONGER Mens mere end 80 mennesker mister jobbet i Max Bank i Næstved, viser nye tal, at landets bankdirektører i de fleste tilfælde bevarer jobbene trods det stormvejr, finanssektoren gennemlever i disse år.

I januar 2007 var der 56 bankdirektører i 38 af landets børsnoterede banker. Fire år – og en historisk finanskrise - senere sidder flere end hver anden (55 procent) af de samme mennesker stadig i direktionen for en af de samme banker. I samme periode er det kun hver tredje direktør i alle andre børsnoterede selskaber i Danmark, der har holdt fast i jobbet.

Det viser data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har analyseret for Ugebrevet A4.

»Det her kunne pege på, at bankerne er mere konservative og mere tilbageholdende med at foretage udskiftninger end så mange andre virksomheder. Det gamle billede var, at blev man først bankdirektør, blev man siddende, til man gik på pension. Jeg tror i vid udstrækning, det også gælder i dag,« siger professor i ledelse, Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet, og fortsætter:

»Det kan selvfølgelig være fornuftigt med den samme leder, når bølgerne går højt, men over for det argument står, at det dermed bliver de samme direktører, som har indgået allehånde vanvittige aftaler med mere eller mindre skruppelløse slyngler af låntagere. Det er det, der er sandheden om det her.«

Charlotte Lindholm, direktør i Dansk Aktionærforening, kritiserer også den manglende mobilitet hos landets banktop.

Hun peger dog på, at finanssektoren er den branche, som har været mest igennem de senere år, og derfor vil nogle argumentere for, at det i krisetider er fornuftigt at bevare den samme direktør.

»Mit modargument til det vil så være: Okay venner, det er meget fint. Men der er den onde lyne mig forskel på at være topchef, når markedet vokser eksplosivt, og når man så har et nedadgående marked, hvor det handler om helt fundamental overlevelse og risikostyring. Derfor undrer det mig, at de folk, der var med til gildet og slog ud med begge arme, stadig sidder der,« siger hun.

Direktøren er enevældig

Bankdirektørerne har forholdsvis stor magt. Det påpeger ekspert i direktions-forhold og professor ved CBS (Handelshøjskolen i København) Ken L. Bechmann.

»I et studie af udskiftninger af direktører i banksektoren fandt vi over en periode fra 2000 til 2009 kun to eksempler på, at en bestyrelse i et dansk pengeinstitut har skilt sig af med en direktør efter decideret »uenighed om strategien.« Det antyder, at bankdirektører mange steder er meget magtfulde i forhold til bestyrelserne. En så lille udskiftning er i hvert fald usædvanlig i forhold til, hvad man ser i andre børsnoterede selskaber,« siger Ken L. Bechmann.

Han oplyser, at bankernes direktioner over tid har formået at stække aktionærernes indflydelse ved at lave begrænsninger på ejerskab og stemmeret.

»Begrænsninger gør, at bankdirektørerne er endt med at være små konger i bankerne, mens bestyrelsernes indflydelse er blevet stækket – og måske også forhindret af manglende kompetencer i bestyrelserne,« siger Ken L. Bechmann, og fortsætter:

»I de fleste andre selskaber er der en større aktionær for bordenden, hvilket i højere grad er med til at sikre en passende magtfordeling mellem aktionærer/bestyrelse på den ene side og direktionen på den anden side.«

Bestyrelser har et problem

Ifølge tidligere bankdirektør Preben Lykkegaard Andersen, der stod i spidsen for Sparekassen Faaborg gennem 30 år, er det mere et problem for bankbestyrelsen end for bankdirektøren, hvis der er for lidt udluftning i direktionslokalerne.

»Hvis ikke direktøren dur, er det bestyrelsens pligt at skifte ham ud. Man kan ikke bebrejde en direktør, at han har magt og indflydelse, for det er det, han er ansat til. Hvis man har en forkert direktør, kan han ikke selv se det. Det er bestyrelsen, der skal holde øje med det,« siger han og fortsætter:

»Der kan jeg da godt se tilbage på en række tilfælde, hvor jeg selv har undret mig over, at direktøren ikke er blevet fyret. Og direktøren får du ikke til at gå ind og selv bede om en fyreseddel. Når bestyrelserne ikke går ind og fyrer direktørerne i en række tilfælde, er det fordi, man har været i stand til at ride en krise af,« vurderer Preben Lykkegaard Andersen, som på trods af, han har siddet i direktørstolen i 30 år ikke kan huske et eneste tilfælde, hvor han var usikker på, om hans egne evner strakte til at løse en krise.

I forhold til udskiftning skiller bankdirektører sig dog ud fra andre direktørtyper.  Det påpeger Nicholas Rohde fra Niro Invest, der for nylig stod bag en risikoanalyse af 99 pengeinstitutter.

»Det er sværere at skifte en bankdirektør ud end en direktør inden for eksempelvis industriproduktion. For bankdirektørerne skal ikke alene have talent for ledelse, de skal også være inde i lovgivningen på området og kende til kreditvurdering. Dertil kommer, at de skal kunne godkendes som direktør af Finanstilsynet,« siger Nicholas Rohde.

Selv om bankdirektørerne sidder forholdsvis sikkert i sadlerne, så får de stadig en pæn løn for deres indsats. Ifølge Nyhedsbrevet Finans fik direktionerne i de ti største banker et samlet honorar på 167 millioner kroner i 2010 svarende til en gennemsnitsløn på 5,9 millioner kroner.  Det svarer til en lønstigning på 5,9 procent fra 2009 til 2010.

Hold øje med direktøren

Ifølge Finanstilsynet, der har tilsynspligten med finanssektoren, er der noget helt galt i landets bankbestyrelser.

Gennem halvandet år har Finanstilsynet været på inspektion hos 53 danske banker, og efterfølgende fandt man anledning til at kritisere 24 af bankerne for mangelfuldt bestyrelsesarbejde og for ikke at være gode nok til at sætte rammerne for bankens direktør, samt at holde for lidt øje med de lån, som bankens ledelse bevilger sig selv.

Selv store banker som Sydbank, Nykredit Bank og FIH Erhvervsbank fik kritik for at være for dårlige til at dokumentere, hvilke beslutninger, der er blevet drøftet i bestyrelsen.

»Hvis en bestyrelse ikke har greb om banken, kan en egenrådig direktør få lov til at drive banken stort set på egen hånd. Det var et gennemgående træk i de krakkede banker,« siger Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, til Politiken.