Bag om undersøgelsen

Meningsmålingen er gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 fra 11. – 17. marts 2014 og bygger på svar fra 1.012 danskere i alderen 18 – 70 år. Deltagerne i undersøgelsen er repræsentativt udvalgte.

Spørgsmålene i undersøgelsen lød således:

’I dag har alle unge, der erklæres uddannelsesparate i grundskolen, adgang til de gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx). Det diskuteres nu i Folketinget, hvorvidt der skal indføres adgangskrav, så eleven i nogle fag skal have opnået bestemte karakterer. Mener du, at det er en god eller en dårlig ide at indføre karakterkrav til de gymnasiale uddannelser?’

’Fremover indføres der adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Det betyder, at eleverne skal have bestået dansk og matematik med karakteren 02 ved folkeskolens afgangseksamen. Mener du, at der skal gælde ens karakterkrav til en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse?’

Meningsmålinger er altid behæftet med en vis statistisk usikkerhed. I denne undersøgelse er det relevant at være opmærksom på følgende:

  • 84 personer svarer, at de ved seneste folketingsvalg stemte på Radikale Venstre. Af de radikale vælgere mener 62 procent, at det er en god ide at indføre karakterkrav til de gymnasiale uddannelser. Det giver en statistisk usikkerhed på 10,4.
  • 43 personer svarer, at de ved seneste folketingsvalg stemte på Konservative. Af de konservative vælgere mener 71 procent, at det er en god ide at indføre karakterkrav til de gymnasiale uddannelser. Det giver en statistisk usikkerhed på 13,6.
  • 235 personer svarer, at de ved seneste folketingsvalg stemte på Venstre. Af Venstres vælgere mener 65 procent, at det er en god ide at indføre karakterkrav til de gymnasiale uddannelser. Det giver en statistisk usikkerhed på 6,1
  • 218 personer svarer, at de ved seneste folketingsvalg stemte på Socialdemokraterne. Af Socialdemokraternes vælgere mener 55 procent, at det er en god ide at indføre karakterkrav til gymnasiet. Det giver en statistisk usikkerhed på 6,6.

Hvad er statistisk usikkerhed?

Den statistiske usikkerhed angiver den usikkerhed, der er om et resultat. Hvis en undersøgelse for eksempel siger, at 80 procent af danskerne er glade, og usikkerheden er +- 2 procentpoint, betyder det, at vi med 95 procents sikkerhed kan sige, at resultatet ligger mellem 78 og 82 procent.

Den statistiske usikkerhed stiger, jo lavere antallet af deltagere i undersøgelsen er. Omvendt falder usikkerheden, hvis der er mange deltagere i undersøgelsen.

Læs artiklen Danskerne: Stram op på adgang til gymnasiet