Bag om undersøgelsen

Af | @LaerkeOeland

Undersøgelsen er foretaget for Kraks Fonds Byforskning af tre forskere fra Københavns Universitet og University of Oxford.

Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik (herunder Industriens Salg af Varer, Udenrigshandelsstatistikken, Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) og FN’s COMTRADE database.

Udregningerne af importkonkurrencen er baseret på detaljerede varekoder både for importen fra Kina og for de enkelte danske virksomheder. En stigning i importkonkurrencen fra Kina på et procentpoint vil sige, at kinesiske varer eksempelvis går fra at udgøre en til at udgøre to procent af de varer, der bliver solgt i Danmark med den varekode.

Kortene er opdelt i pendlingsoplande udregnet ud fra, hvor meget der pendles i hver kommune. Et pendlingsopland er defineret af, at over halvdelen af pendlingen foregår internt i området.

Importkonkurrencen i hvert pendlingsopland er udregnet for medianvirksomheden. Hvis man rangerer alle områdets virksomheder ud fra, hvor udsatte de er for importkonkurrence, er medianvirksomheden den midterste.

Læs artiklen Kinesisk konkurrence skyller ind over Danmark her