Både avisbude og advokater kan vinde på flad skat

Flad skat som foreslået af Ny Alliance bliver beskyldt for at have social slagside, fordi velstående kan få store skattelettelser. Men de lavtlønnede kan faktisk også vinde på flad skat, viser erfaringer fra Østeuropa. Til gengæld kan gennemsnitsfamilien komme til at holde for.

ULIGHED Det vil være »uansvarligt« og »hamrende asocialt«, hvis alle danskere skal betale den samme procentdel i skat af deres indkomst. De vellønnede vil tjene endnu mere på bekostning af de lavtlønnede. Sådan lyder kritikken fra blandt andre Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og de radikale af Ny Alliances ønske om at indføre en flad skat på cirka 40 procent. Men ifølge både skatteeksperter og erfaringer med flad skat fra Østeuropa, så flytter flad skat ikke automatisk skattebyrder fra de bredeste til de smalleste skuldre.

Indtil videre rutter Ny Alliance ikke med detaljerne i partiets forslag om flad skat. Weekendavisen har konkluderet på partiets luftige skattepolitik, at »man vil gerne have lavere skat, uden at det gør ondt på nogen«. Men det vil være umuligt, fastslår formand for Det Økonomiske Råd og forfatter til en bog om dansk skattepolitik, professor Peter Birch Sørensen:

»Det her med, at alle kan vinde på en flad skat, passer ganske enkelt ikke. Både erfaringerne fra Østeuropa og teorien viser, at nogle kommer til betale for indførelsen af flad skat.«

Medstifter af Ny Alliance og tidligere skatteordfører for de radikale Anders Samuelsen har ladet forstå, at tankerne går i retning af en flad skat med et noget højere bundfradrag. Den model bliver brugt i en række østeuropæiske lande. Ifølge en forskergruppe med divisionschef Michael Keen fra Den Internationale Valutafond (IMF) i spidsen viser studier af virkningerne af at indføre flad skat i Rusland og Slovakiet, at reformerne på ingen måde har betydet mindre indkomster til de dårligst stillede. Tværtimod har de fået pæne gevinster. Taberne er som hovedregel folk i mellemindkomstgruppen. Ganske vist betaler de mindre i indkomstskat, til gengæld har de mistet nogle fradrag. Forskerne fra IMF konkluderer:

»Man kan ikke generelt antage, at overgangen til flad skat i sig selv fører til mindre progressivitet (skatteprocenten stiger med indtægten, red.).«

Indføres flad skat i Danmark, kan det blive en bet for gennemsnitsfamilien. Professor Peter Birch Sørensen siger:

»Forudsat at skatteindtægterne til det offentlige skal forblive de samme, så vil flad skat – alt afhængig af den valgte model – ofte udløse lettelser for folk med lav indkomst og folk med store arbejdsindtægter. I midtergruppen derimod vil der være nogle, som samlet set vil komme til at betale mere i skat.«

At folk i middelklassen kan ende med regningen, fremgår også af beregninger fra den tyske forsker Andreas Peichl fra Universitetet i Køln. Han konkluderer, at indførelse af flad skat i Tyskland sandsynligvis vil »forøge uligheden på bekostning af den øvre del af middelklassen«.

Fordelingen af skattebyrden i et fladt skattesystem afhænger blandt andet af, hvor meget der bliver ryddet op i fradrag, og hvordan selskabsbeskatningen bliver. Søren Bo Nielsen, professor ved Handelshøjskolen i København og medforfatter til den videnskabelige artikel »Would the Flat Tax Fall Flat in Denmark?«, siger:

»Der findes mange modeller for flad skat. Et af de springende punkter er, hvordan man beskatter kapitalindkomster som afkast fra investeringer og rente af opsparing. Nogle modeller for flad skat friholder nemlig kapitalindkomst fra skat, og de kan fordelingsmæssigt give overraskende effekter. I visse tilfælde kan velstående med høj kapitalindkomst faktisk ende med en højere beskatning end i dag. Eller folk med massiv gæld kan blive ramt hårdt, hvis rentefradraget forsvinder, mens opsparerne ikke skal betale skat af deres renteindtægter.«

Voksende udbredelse

Blandt politisk interesserede og økonomer i Danmark cirkulerer for tiden forskellige myter om og beregninger på, hvordan flad skat vil påvirke blandt andet udbuddet af arbejdskraft og finansieringen af velfærdsstaten. Men kigger man østpå, kan man få indtryk af, hvordan flad skat fungerer i virkeligheden.

Siden Estland i 1994 som det første land i Østeuropa indførte en flad skat på 26 procent på både person- og selskabsindkomster, har modellen spredt sig i den tidligere østblok. Otte lande har indført flad skat i forskellige udgaver. Forskerne fra IMF har studeret resultaterne af flad skat i Østeuropa, og deres konklusioner sætter et stort spørgsmålstegn ved nogle af de argumenter, der fremføres i debatten i Danmark:

  • Indførelse af flad skat er som regel ikke selvfinansierende. I de fleste lande i Østeuropa er statens indtægter fra personbeskatningen faldet efter overgangen til flad skat.
  • Flad skat giver ikke med sikkerhed mindre skattesnyd. I Rusland, som indførte flad skat i 2001, bliver der snydt mindre i skat, men det vides ikke, om årsagen er flad skat eller øget kontrol.
  • Folk arbejder ikke nødvendigvis mere, når de skal betale mindre i skat af deres løn. I Østeuropa har man ikke kunne spore nogen større effekt på arbejdsudbuddet.
  • Flad skat er ikke nogen garanti for et mere gennemskueligt skattesystem. Kompleksiteten i systemerne skyldes som regel undtagelser og specielle ordninger. I Rusland anser befolkningen ifølge en undersøgelse ikke systemet som mere forståeligt efter overgangen til flad skat.
Gold jord i Danmark

Ikke meget tyder for tiden på, at flad skat vil sprede sig fra Øst- til Vesteuropa. Det skyldes blandt andet, at systemet i offentligheden ofte bliver gjort synonym med en omvendt Robin Hood. I Danmark bekæmper eksempelvis Socialdemokraterne flad skat med et argument om øget ulighed. Den strategi viste sig at give pote for socialdemokraterne i Tyskland i forbindelse med valget til Forbundsdagen i 2005. Her gik det konservative CDU’s kandidat til finansministerposten Paul Kirchhof i brechen for en flad skat på 25 procent. Det fik socialdemokraterne til at beskylde CDU for planer om skattelettelser til de rigeste og for at gå ind for rå kapitalisme. Den debat gjorde ifølge iagttagere valget mindre succesrigt for CDU end forventet.

En af de store barrierer for flad skat i Danmark vil være, at den vil kræve gennemgribende lov- og forvaltningsændringer. Professor Søren Bo Nielsen siger:

»Efter Murens fald har landene i Østeuropa haft den store fordel, at tavlen var vasket ren, og at de dermed relativt nemt kunne indføre et nyt skattesystem. Den luksus har vi ikke i Vesteuropa.«

Søren Bo Nielsen tvivler på, at Ny Alliance nogensinde får sit forslag om flad skat igennem:

»Vi skal nok lade os inspirere af, hvad de gør i Østeuropa. Men hvis vi skulle indføre flad skat i Danmark, ville det blive nødvendigt at inddrage den skattemæssige behandling af boliger og virksomheder. Desuden ville et hav af overgangsordninger blive nødvendige, som næsten i sig selv ville være nok til at bremse ideen. I hvert fald skulle modellen indfases over lang tid.«

En anden barriere for flad skat er, hvis den bliver et minus for mange i middelklassen. Det vil gøre det svært at overbevise dem om ideen. Forskerne fra IMF konkluderer, at »politiske og økonomiske overvejelser peger i retning af skattesatser, som er til glæde for middelindkomstgruppen: Præcis den gruppe, der er tendens til taber mest ved introduktionen af … flad skat.«