Au pairs klumper sammen i whisky-bæltet

Af

Det vrimler med au pairs i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, mens der er nul au pairs på Ærø og Samsø og kun en enkelt i Herlev. Forskellen skyldes blandt andet, at den udenlandske hushjælp er mere acceptabel i Nordsjælland, og at indkomsterne og villaerne er større, mener eksperter.

Foto: Illustration: Lars Bahl, Scanpix

I HUSET Når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i dag skal i åbent samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg om au pair-ordningen, skal hun blandt andet redegøre for, hvordan ordningen skal se ud i fremtiden. Ministeren har allerede bebudet, at hun vil gå den kontroversielle au pair-ordning efter i sømmene for at se, om ordningen i højere grad fungerer som billig hushjælp end som den kulturelle udveksling, den oprindeligt var tænkt som.

Med en ny kortlægning af, hvor au pairs bor i Danmark, kan ministeren nu få et overblik over, hvor au pairs bor og arbejder. Tilsyneladende er det især børnefamilierne i kommunerne nord for København, der har behov for at få strøget skjorter, vasket gulve og hentet børn i vuggestuen.

Det viser en kortlægning, som Kaas & Mulvad har udarbejdet for Ugebrevet A4.

Kortlægningen er gennemført på baggrund af tal for, hvor mange au pairs der er for hver 1.000 børnefamilier i danske kommuner i 2011. Den viser tydeligt, at børnefamilierne i Nordsjælland benytter sig mest af de fortrinsvis asiatiske og østeuropæiske au pairs, der for husly og 3150 kroner om måneden må arbejde 30 timer om ugen for deres værtsfamilier. Det er de vilkår, som Mette Frederiksen er i gang med at kulegrave.

Fem kilometer ændrer alt

Gentofte topper som den kommune, der har absolut flest au pairs. I herskabsvillaerne omkring Dyrehaven og Gentofte sø er der 34,7 au pairs for hver 1.000 børnefamilier. I top fem af kommuner med flest au pairs ligger også Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Fredensborg.

Man skal dog ikke langt uden for ’whisky-bæltet’, før au pairs bliver et yderst sjældent fænomen. Kun fem kilometer vest for Gentofte Kommune ligger Herlev Kommune, som er blandt de fem kommuner i opgørelsen med færrest au pairs.

Mens Gentofte Kommune samlet set husede 375 au pairs i 2011, boede der i samme periode kun en enkelt i Herlev Kommune.

I bunden af listen finder man ud over Herlev Kommune også Struer, Skive, Ærø og Samsø, hvoraf de to sidste ikke havde en eneste au pair sidste år.

Gentofte vs. Slagelse

I Gentofte Kommune bor der knap 10.000 børnefamilier – samme antal, som der bor i Slagelse Kommune. Børnefamilierne i de to kommuner får samme antal børn, mens lidt flere af forældrene i Gentofte går på arbejde. Til gengæld har de i Slagelse dobbelt så langt på arbejde, som de har i Gentofte.

På trods af de to kommuners ligheder bor der 75 gange så mange au pairs i Gentofte Kommune, som der bor i Slagelse Kommune, hvor der kun bor kun fem au pairs.

Forsker i migration og au pairs, Ph.d. ved Roskilde Universitet, Helle Stenum, forklarer de store kommunale forskelle i antallet af au pairs med, hvor socialt acceptabelt det er at ansætte en au pair. Hun har blandt andet forsket i, hvordan au pairs rekrutteres og mener, at det er mere acceptabelt at have en au pair i Gentofte end i Slagelse.

»Jeg tror, at de sociale normer i Gentofte igennem en længere årrække har udviklet sig mod, at det blandt mange børnefamilier er en acceptabel måde at få løst sine daglige gøremål på. I Gentofte er der ikke noget underligt i at betale sig fra den slags huslige pligter,« siger hun.

Slagelse mangler traditionen

Spørger man borgmesteren i Slagelse Lis Tribler (S), er forklaringen, at der ikke er tradition for at have en au pair i kommunen

»I Slagelse har man måske en anden tilgang til, hvordan man klarer husholdningen. Måske bruger de i højere grad venner og bedsteforældre, hvis de skal have suppleret den kommunale børnepasning. Der har simpelthen ikke været tradition for, at man bruger en au pair til den slags,« fastslår hun.  

I Gentofte lyder svaret, at kommunens børnefamilier prioriterer karrieren over familielivet. Pia Nyring (K), formand for Børne- og Skoleudvalget i Gentofte Kommune siger:

»Vi er en atypisk kommune. I Gentofte lader mange arbejde og fritid flyde sammen i større grad end andre dele af landet. Der er mange kvinder, der prioriterer at have en karriere. Det tror jeg er en del af forklaringen. De har ikke overskud til også at stå for de huslige pligter, hvis de også bruger mange timer og kræfter på jobbet,« siger hun.

Au pairs er trendy

Nogle steder i landet er det blevet trendy at have au pairs, fortæller Hans Henrik Lund, daglig leder af Kirkernes Integrationstjeneste, der rådgiver en stor del af de au pairs, der kommer til Danmark.

»I Nordsjælland er det de senere år blevet en trend at have en au pair. Det er det slet ikke på samme måde i Slagelse,«

I nogle miljøer kan det ligefrem give en social status at have en au pair, påpeger Helle Stenum.

»Det kan være et symbol på, hvor man ønsker at befinde sig i et socialt og klassemæssigt hierarki. Og det kan være indvævet i forestillingen om, at man er globalt orienteret, fordi man mener, at man hjælper en fattig person til en bedre tilværelse, samtidig med at man får løst nogle praktiske huslige gøremål,« siger hun.  

Selvom Gentofte og Slagelse er ens på nogle parametre, er børnefamiliernes indkomst meget forskellig i to kommuner. En børnefamilie i Gentofte Kommune tjener i gennemsnit knap én million om året, mens en børnefamilie i Slagelse Kommune i gennemsnit tjener det halve.

En forskel, som Hans Henrik Lund mener, også kan være en del af forklaringen på, hvorfor der er flere au pairs i Gentofte.

»De har flere penge, og derfor er deres villaer måske også større. De har måske et ekstra værelse, hvor de har plads til at have en au pair boende. Samtidig kan de uden problemer betale au pairen lommepenge,« siger han.

Naboeffekt

’Hvis naboen har en au pair, skal jeg også have det.’ Den tankegang er en del af forklaringen på, at au pairs er mere populære i nogle kommuner end i andre, mener Mette Wier, professor og direktør for Anvendt Kommunalforskning. Hun har blandt andet forsket i forbrugeradfærd og pointerer, at mennesker i høj grad indretter sig efter deres omgivelser.

»Værdier og normer er relative og afhænger af, hvilke værdier og normer folk omkring en har. Man kan kalde det naboeffekten. Den spiller i høj grad ind på, om vi føler, at det er socialt acceptabelt at have en au pair,« siger hun.

En pointe, Helle Stenum er enig i.

»Når man ser, at naboens børn bliver hentet i daginstitution af en au pair, bliver det mere socialt acceptabelt. I Slagelse, hvor der er langt færre au pairs, vil der måske blive set mere skævt til én, hvis man pludselig får en au pair til at klare de daglige pligter,« siger hun.

Ifølge Helle Stenum er det dog ikke kun værtfamilierne, der lader sig påvirke af omgivelserne. De filippinske au pairs, som udgør langt størstedelen af au pairs i Danmark, vælger ofte at bo steder, hvor der i forvejen bor andre filippinske au pairs.

»De går efter at bo steder, hvor der er et socialt netværk af andre au pairs. Så kan de nemlig mødes og snakke om eventuelle problemer med andre, som er i samme situation,« fastslår Helle Stenum.

Både blandt au pairs og værtsfamilier er det et udbredt fænomen, at man rekrutterer gennem personlige netværk. Ifølge Helle Stenum foregår rekrutteringen ofte ved, at en au pair for eksempel anbefaler sin kusine at blive au pair hos værtsfamiliens naboer.

Samtidig er det ifølge Helle Stenum normalt, at familier, som ønsker en au pair, spørger naboer eller kolleger, om de kan hjælpe med at skaffe en god au pair.

Social arv

En af de kommuner, hvor flest børnefamilier arbejder, er Skanderborg Kommune. Alligevel får borgerne i den midtjyske kommune hverdagen til at hænge sammen uden hjælp fra en au pair. Hvor der i Gentofte Kommune er knap 35 au pairs pr 1.000 borger, er der i Skanderborg Kommune under én. 

Forskellen kan ifølge Mette Wier skyldes, at børnefamilierne i kommunerne har forskellig social arv.

»Hvis man er vokset op med, at det er en hushjælp, der har gjort rent, passet børn og den slags, er det naturligt, at man også selv køber den slags hjælp, når man bliver voksen,« siger hun.  

For andre vil det dog være en falliterklæring ikke selv kan klare husholdningen, påpeger hun.

»Nogle tænker, at hvis man får børn, skal man selv kunne tage sig af dem. Nogle mener, at man er en mindre god mor, hvis man får en au pair til at passe sine børn,« siger Mette Wier.

Borgmester i Slagelse Lis Tribler, mener, at borgerne i Slagelse er tilbageholdende med lade deres børn passe af en au pair, fordi det opfattes negativt.

»Min fornemmelse er, at der i Slagelse er en lidt negativ holdning til at lade sine børn passe af en au pair. Derfor lader man i højere grad bedsteforældrene passe børnebørnene, i stedet for, at det skal være en fremmed person, der passer dem,« siger borgmesteren.