Au pairer vil gøre alt for at blive

Af Elisabet Svane og Christian Kloster, Avisen.dk
Research: Kristine Bertelsen
| @IHoumark

Hovedparten af au pairerne ønsker brændende at blive i Danmark eller et andet rigt land. Årsag: Au pairerne står i gæld til op over begge ører. Det viser ny undersøgelse.

2900 UNHAPPINESS Kun hver fjerde au pair i Danmark ønsker at rejse hjem, når deres kontrakt med danske børnefamilier udløber. Alle de øvrige drømmer om job, uddannelse eller at blive gift her eller i et andet EU-land. Ønsket om at blive bunder i, at hovedparten af au pairerne slæber rundt på stor gæld til familie, venner eller mellemmænd. Nogle af dem bruger faktisk det meste af deres tid som au pair på at få gæld ud af verden.

Det viser en ny undersøgelse udført af Ugebrevet A4 og Avisen.dk. Blandt 204 fortrinsvis filippinske au pairer siger kun hver fjerde, at de foretrækker at rejse hjem, når deres kontrakt udløber efter halvandet år i Danmark.

Forklaringen, på at så mange ønsker at blive, er meget ligetil, fortæller rådgiver for au pairer og selv tidligere au pair, Rozvi Alberto, fra KIT – Kirkernes Integrations Tjeneste.

»Mange vil selvfølgelig gerne hjem til deres familie og kultur, men det ses ikke som en reel mulighed, for så skal de tilbringe deres liv i fattigdom,« siger rådgiver Rozvi Alberto.

Ifølge den nye undersøgelse vil 43 procent af dem gerne arbejde eller studere i et andet land end Danmark. Konsulent og antropolog Trine Mygind Korsby fra Center mod Menneskehandel siger:

»Jeg mener, at man kan anse au pair-opholdet som et trin på en videre migrationsstige. Au pair-pigerne ønsker altså ikke at vende hjem, men at forblive i Danmark eller udlandet for at tjene penge, når deres au pair-ophold er slut.«

Hver fjerde au pair kunne ifølge undersøgelsen godt tænke sig at tage en uddannelse i Danmark. Og hver tyvende vil gerne giftes med en dansker.

»En del filippinere er på jagt efter en dansk mand som billet til at kunne blive her. Og der findes en del datingsites – ligesom der findes for thaier og andre nationaliteter – for udlændinge og danskere, som ønsker at møde hinanden på den måde. For eksempel FilipinaHeart.com,« oplyser Hans Henrik Lund fra KIT.

Husarbejde i 15 år

På FilipinaHeart.com bliver der reklameret med, at man(d) kan møde tusindvis af filippinske singler. For eksempel Alexis på 22 år og Geraldin på 19, der begge poserer på hjemmesidens forside i bikinitoppe. På andre hjemmesider – for eksempel asiandatingzone.com – bliver der vist billeder af smilende, unge filippinske kvinder sammen med midaldrende, hvide mænd.

Om det er kold økonomi eller varm kærlighed er ikke til at vide, men fakta er, at et stigende antal filippinske kvinder får varigt ophold i Danmark, fordi de gifter sig med en dansk mand. Antallet af såkaldte ægtefælle-sammenføringer mellem danskere og filippinere er ifølge Udlændingeservice steget fra 106 i 2004 til 277 i 2009. I samme periode er antallet af opholdstilladelser til filippinske au pairer steget fra 475 til 2.165.

Nogle filippinere er parat til at forblive i Danmark, selv når det er illegalt. Her arbejder de så sort som for eksempel husarbejdere, stuepiger eller prostituerede. Hvor mange, der er her ulovligt, vides ikke. Lektor Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitet har forsket i udenlandske arbejderes situation i Danmark. Han anslår, at der hvert år er flere hundrede au pairer, som vælger at blive her i landet efter, at deres opholdstilladelse er udløbet.

»Når au pairerne ikke har et lovligt opholdsgrundlag, bliver de mere sårbare og accepterer nogle gange meget kummerlige forhold for at undgå konflikter med arbejdsgiverne og eventuel udvisning. Men både arbejdsgiverne og kvinder betragter det tit som en win-win situation, fordi der bliver udført et nødvendigt arbejde i hjemmet, og kvinderne tjener mere her, end de ville kunne derhjemme,« siger Shahamak Rezaei.

Mange af au pairerne rejser rundt som husarbejdere gennem flere år. Rozvi Alberto fra KIT oplyser, at det er almindeligt, at husarbejdere fra Filippinerne arbejder 12-15 år i udlandet, hvor de rejser meget rundt for at tjene penge.

Ifølge undersøgelsen blandt de 204 au pairer, kom cirka hver fjerde af dem ikke direkte fra Filippinerne til Danmark. De havde allerede arbejdet i andre lande. Eksempelvis kom 14 fra Norge, syv fra Singapore og syv fra Holland. Når deres ophold i Danmark er forbi, så går arbejdsturen videre. Lederen af KIT, Hans Henrik Lund, siger:

»Hovedparten af au pairerne er i Europa for at arbejde her så længe som muligt som hushjælp. Når de ikke længere kan være i Danmark eller Norge, så rejser de for eksempel videre til Spanien. Her arbejder en del af dem illegalt.«

Au pairerne indgår på den måde i en stor hær i EU af husarbejdere fra fattige lande. Langt de fleste kvinder, som må arbejde for ringe løn i nedslidende job. Set på den baggrund er det at være au pair i Danmark ikke det værste sted i EU.

»Her er deres arbejde underlagt regulering i modsætning til Italien og Spanien, hvor der stort set ingen regulering eller kontrol er. I Danmark er der risiko for, at du ryger på forsiden af en avis, hvis du for eksempel sætter din au pair til at arbejde 60 timer om ugen og udsætter hende for sexchikane. I Italien og Spanien sker der ingenting ved at behandle kvinderne dårligt,« siger Hans Henrik Lund.

Del af internationalt problem

Medlemsvalgt LO-sekretær Marie-Louise Knuppert ser i høj grad au pairerne i Danmark som del af en international hærskare af underbetalte husarbejdere.

»Det kommer mere og mere tydeligt frem, at au pair-ordningen i Danmark ikke fungerer efter hensigten, men i stedet handler om for mange at få billig arbejdskraft hertil,« siger hun.

Hun mener, at der er brug for større kontrol i Danmark med, at au pair-ordningen lever op til intentionerne om mellemfolkelig udveksling. Internationalt ser hun gerne, at EU i højere grad forholder sig til, om – og under hvilke vilkår – husarbejdere fra fattige lande skal afhjælpe vores voksende mangel på hænder.

»I EU står vi foran en bekymrende mangel på arbejdskraft på grund af vores aldrende befolkninger. Og da det danske arbejdsmarked ikke kan ses som en lille isoleret ø, så er vi nødt til at løse denne her udfordring på EU-niveau,« siger Marie-Louise Knuppert.

På verdensplan findes der i dag mindst 100 millioner mænd og kvinder, som arbejder i folks private hjem. Og meget tyder på, at antallet er stigende. Det oplyser FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO.

Organisationen satte på en konference i juni fokus netop på husarbejderne. Lederen af fagbevægelsens delegation til ILO-konferencen, Halimah Yacob fra Singapore, skriver i en mail til Ugebrevet A4:

»Jeg har indtryk af, at antallet af husarbejdere på internationalt plan stiger. Aldrende befolkninger i de rige lande og flere kvinder på arbejdsmarkedet giver en større efterspørgsel på dem.«

ILO er på vej med en konvention, som blandt andet skal forpligte lande til at sørge for, at husarbejdere skal have kontrakter. Der er god brug for bedre juridisk beskyttelse af husarbejderne, mener Halimah Yacob og skriver:

»Der er mangfoldige problemer for husarbejderne. Manglen på lovgivning, som sikrer dem ordnede forhold og beskyttelse mod udnyttelse, gør, at nogle af dem bliver misbrugt og arbejder under slavelignende forhold.«

Pengemaskiner

Når de filippinske kvinder arbejder i årevis i Europa eller andre velstillede områder, så har det én hovedårsag: penge. Kvinderne skal nemlig ofte betale af på gæld og helt eller delvist forsørge familien hjemme i Filippinerne. Det viser undersøgelsen udført af Ugebrevet A4 og Avisen.dk.

Ifølge undersøgelsen har hver anden af dem betalt penge ud over flybilletten for at komme til at arbejde her. I gennemsnit har de brugt omkring 9.300 kroner, før de overhovedet er kommet hertil. Regnestykket ser sådan ud:

• Udgift til flybillet Manila-København: Cirka 5.000 kroner.

• Betaling for at få kontakt til en værtsfamilie og/eller bestikkelse af betjente i lufthavnen: 4.300 kroner.

For mange danskere er udgifterne på i alt 9.300 kroner et lille beløb, men for au pairerne og deres familier er der ofte tale om en enorm investering, som de skal låne penge til og knokle længe for i et land, hvor daglønninger på mellem 10 og 100 kroner er almindelige.

I undersøgelsen har au pairerne – ud over flybilletten – brugt mellem cirka 400 og 13.000 kroner på at komme hertil. At nogle må hoste op med beløb, som er meget store set med filippinske øjne, bekræftes af antropolog Trine Mygind Korsby, som fortsætter:

»En del af dem har en ret høj gæld, når de indleder et au pair-ophold. Blandt de, som jeg har spurgt, skyldte nogle cirka 20.000 kroner, og jeg har hørt om betydeligt højere beløb. De skylder for flybilletten, for det, de har betalt i bestikkelse i lufthavnen i Filippinerne; og til rekrutterings-personer, der har formidlet kontakten til værtsfamilien.«

Rigtigt mange au pairer slæber rundt på et åg af gæld til blandt andet mellemmænd. Det fortæller Hans Henrik Lund fra KIT.

»Det er med au pairer som med kinesiske studerende eller afrikanske prostituerede: De betaler ofte til en mellemmand for at komme hertil på den ene eller anden måde,« siger han.

Mellemmænd i Asien og Danmark tager sig meget forskelligt betalt for at skaffe en aftale mellem en au pair og værtsfamilien. Ifølge en nylig rapport skrevet af Trine Mygind Korsby varierer beløb til mellemmænd fra rundt regnet 2.000 til 14.000 kroner. Nogle af mellemmændene er dygtige – nogle vil sige griske – forretningsfolk, mens andre er tidligere eller nuværende au pairer, der selv har haft udgifter til en mellemmand og så efterfølgende prøver at få dækket deres egne udgifter ind ved at agere mellemmænd.

Økonomisk åg

Hidtil har der været et forbud i Filippinerne mod at rejse til Danmark som au pair. Det betyder, at mange af au pairerne ved udrejsen fra Manila har måttet aflevere kuverter med kontanter til embedsmænd i lufthavnen for at få lov at rejse ud. Beløb fra cirka 1.000 til 2.600 kroner bliver nævnt. Bestikkelsen slipper de måske for i fremtiden ifølge Integrationsministeriet. Der er nemlig udsigt til, at styret i Filippinerne vil hæve det nuværende forbud mod at rejse til Danmark for at arbejde som au pair. Det vil formodentlig ske, fordi den danske regering nu lever op til et ønske fra Filippinerne om, at værtsfamilier for kommende au pairer skal tegne en forsikring, som betaler au pairens hjemtransport ved eventuel sygdom eller død.

Mange af de filippinske au pairer må arbejde månedsvis i Danmark, før de overhovedet har betalt gælden af. De får højst 3.000 kroner i såkaldte lommepenge om måneden, og hvis de så skal have bare lidt til eget forbrug, så tager det sin tid at få afviklet en gæld på eksempelvis 15.000 kroner. Og når gælden først er ude af verden, så presser familien derhjemme på for at få penge til at købe for eksempel ris, fisk, svinekød eller betale for børns uddannelse.

»Der er altid en tredje part – familie, venner eller et bureau – som au pairen skylder noget eller forventes at give penge til,« siger Hans Henrik Lund fra KIT.

Selv om au pairen kun får 3.000 kroner i lommepenge om måneden, så giver det alligevel mening for dem økonomisk at komme til Danmark. Rådgiver Rozvi Alberto fra KIT siger:

»Hvis du arbejder som sygeplejerske eller fysioterapeut i Filippinerne, så er din løn lavere, end hvad du blot får i lommepenge i Danmark. En fysioterapeut på Filippinerne tjener i omegnen af 2.700 kroner om måneden.«