Au pairer skal redde dansk ældrepleje

Af Illustration: Io Helweg
| @GitteRedder

Fremtidens ældreboom kalder på nye veje i ældreplejen. Derfor foreslår Venstre-politiker nu en udvidelse af au pair-ordningen, så filippinske og østeuropæiske unge kvinder fremover også skal kunne yde hjælp til gamle. I Europa arbejder millioner af lavtlønnede kvinder allerede i private hjem med ældrepleje. Socialdemokraterne er oprørte over forslaget, og FOA advarer mod udhuling af ældreplejen.

OLDE-AU PAIR Ældre borgere med råd til hjælp og pleje skal i fremtiden have mulighed for at ansætte en au pair pige. Det mener Venstres medlem af Folketinget, tidligere socialminister Eva Kjer Hansen, der vil udvide au pair-ordningen, så ikke bare travle børnefamilier, men også ældre danskere kan få hjælp og aflastning derhjemme.

»Det er en oplagt idé at give ældre mulighed for at ansætte nogle til at hjælpe dem i hverdagen, så de kan klare sig på egne præmisser. En udvidelse af au pair-ordningen er en oplagt løsning, for der vil mange ældre kunne få netop den hjælpende hånd, som de har brug for,« siger Eva Kjer Hansen.

Om 20 år er der næsten dobbelt så mange borgere over 80 år i Danmark som i dag, og den befolkningsmæssige udvikling betyder samtidig, at vi får stadigt færre i den arbejdsdygtige alder til at passe de ældre medborgere. Ældreboomet udfordrer både den praktiske og økonomiske ældrepleje, vi har i dag, og Eva Kjer Hansen mener derfor, at vi tvinges til at tænke i alternative muligheder.

»Det handler om at tænke nyt og anderledes og se på nogle andre løsninger end dem, vi kender i dag i ældreplejen. For mig handler det om at skabe nogle fleksible løsninger, og der vil en udvidelse af au pair-ordningen til også at omfatte ansættelse hos ældre være oplagt,« fastslår Eva Kjer Hansen.

En ekstra hånd

Ligesom børnefamilierne i dag selv betaler kost og logi samt 3.000 kroner i lommepenge til au pair for typisk rengøring og børnepasning, mener Eva Kjer Hansen, at de ældre selv skal punge ud for at få en hushjælp.

»De skal selv betale, og det er så et tilbud, som de kan benytte sig af, hvis de har behov. Ligesom vi har travle børnefamilier, der har brug for en ekstra hånd til at få hverdagen til at fungere med madlavning eller transport af børn til fritidsaktiviteter og lektiehjælp, så er der ældre, der har svært ved at klare de daglige gøremål selv. Det kan være den ekstra hjælp, der gør, at de måske kan klare sig selv eller kan få en bedre alderdom end ellers,« siger hun.

Med Eva Kjer Hansens forslag lægger hun op til et opgør med en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund, hvor det offentlige tager hånd om alle ældre på lige fod, mener Socialdemokraternes socialordfører Mette ­Frederiksen.

»Jeg ved ikke, om man skal grine eller græde, når Eva Kjer Hansen nu foreslår, at au pair-piger også skal passe ældre. Forslaget viser, hvordan Venstre betragter au pair-ordningen. Hvori består den kulturelle udveksling ved at gå til hånde hos en ældre borger i Danmark? Det er en fuldstændig forfejlet vej at gå i vores ældrepleje,« siger Mette Frederiksen.

Derudover mener hun, at forslaget er et angreb på den danske model, hvor ansatte i ældreplejen er ansat på løn- og arbejdsvilkår fastlagt i kollektive overenskomster.

»I mine øjne er det helt vanvittigt overhovedet at overveje at udvide au pair-ordningen, som i forvejen er problematisk. Forslaget afslører, at Venstre i virkeligheden betragter au pair-pigerne som en billig arbejdskraft, de vil bruge til at privatisere dele af velfærden,« lyder den socialdemokratiske dom over forslaget.

Italienske tilstande

Men Eva Kjer Hansens forslag om at udvide au pair-ordningen til også at omfatte ældrepleje fungerer i dag i langt de fleste lande syd for grænsen. Polske og ukrainske unge kvinder arbejder i tyske hjem med at passe ældre, fordi der ikke er plejehjemspladser nok. I Spanien, Portugal, Frankrig og Italien arbejder flere millioner såkaldte ’domestic workers’ – husarbejdere – i private hjem. De kommer legalt eller illegalt fra fattige østeuropæiske, asiatiske eller afrikanske lande og arbejder med at passe børn, ældre og gøre rent i private hjem. Til få penge og uden regulerede arbejdsforhold.

Det er ikke kortlagt, hvor stor en andel af ’domestic workers’ der arbejder med ældrepleje i Europa. Men det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen, der arbejder for at forbedre arbejdsvilkår for husarbejderne, anslår, at op mod halvdelen passer ældre eller handicappede.

»I mange europæiske lande har det offentlige aldrig været ansvarlig for ældrepleje, og derfor er det et privat problem, der skal løses. Efterhånden som kvinderne i Sydeuropa er kommet ud på arbejdsmarkedet og ikke har været hjemme til at pleje de gamle forældre, har man importeret hushjælpere fra blandt andet Filippinerne, Rumænien og andre østeuropæiske lande,« forklarer Britta Thomsen.

Hun tilføjer, at lande som Italien og Spanien i dag er helt afhængige af udenlandsk arbejdskraft både til børnepasning og ældrepleje.

»I takt med, at der bliver flere og flere ældre i de lande, vil afhængigheden af ’domestic workers’ vokse yderligere,« fastslår Britta Thomsen.

Hun henviser til Italien, hvor ministerpræsident Silvio Berlusconi sidste år truede med at smide illegale immigranter ud af landet. Det udløste et ramaskrig, og Berlusconi måtte opgive ideen, fordi samfundet ville falde fra hinanden.

Herhjemme advarer Jakob Bang, forbundssekretær i fagforbundet FOA, mod italienske tilstande og bryder sig absolut ikke om Eva Kjer Hansens ide om, at au pair-piger fremover skal skubbe kørestolen for hr. Pedersen.

»Der er en klar politisk understrøm i retning af, at den enkelte ældre i højere grad skal kunne vælge sin egen pasning og også selv stå for omkostningerne til det. Jeg bryder mig ikke om udsigten til, at vi får et mere privatiseret og individualiseret ældrepleje, hvor pengepungen bestemmer,« siger Jakob Bang.

Stigende ulighed

FOA-sekretæren henviser til, at VK-­regeringen i 2002 indførte frit valg mellem privat og offentlig ældrepleje. Og inden for en årrække kan man ifølge Jakob Bang frygte, at det offentlige vil udmønte det beløb, ældreplejen ville have kostet, for at udbetale det til den enkelte.

»Så kan gamle fru Jensen købe sin egen niece eller en filippinsk eller nigeriansk au pair til at passe sig i eget hjem,« siger han.

Risikoen er også, at det danske velfærdssamfund undermineres indefra, påpeger Jakob Bang og henviser til, at børnefamilier med en au pair i huset ikke protesterer over flere lukkedage i vuggestuerne.

»Den del af befolkningen, der har råd til at betale en au pair til at løse problemet, kæmper ikke for de solidariske løsninger. Der er en stigende individualisering og dermed en stigende ulighed i den omsorg, som både børn og ældre vil få i samfundet. At satse på au pairer til at passe gamle er derfor også at satse på stigende ulighed,« fastslår han.

Derudover foretrækker FOA klart, at job i ældreplejen ikke er fuldstændig individualiseret, men er et job, hvor man har kolleger, og hvor der er en faglighed og professionalisme, som gør, at ældreomsorgen er i top.

»Det er en helt skæv udvikling, som Venstre lægger an til, og selv om det kan virke bekvemt på nogle ældre, vil det samlet set være et tab i vores ældreomsorg,« siger Jakob Bang.

’Ældre-tsunami’

Formanden for den filippinske fagforening for offentligt ansatte og international forhandler for migrantarbejdernes rettigheder, Annie Geron, har netop besøgt Danmark for blandt andet at studere filippinske au pair-pigers arbejdsforhold. Og Annie Geron mener, at Danmark i fremtiden kommer til at importere udenlandsk arbejdskraft for at kunne passe sine ældre.

»Ligesom andre europæiske lande vil Danmark blive ramt af en ældre-tsunami. Og i et aldrende samfund vil I få et kæmpe behov for social- og sundhedsarbejdere til at passe de ældre,« siger hun.

Med mindre robotter skal klare det meste, vil vi få brug for at importere udenlandsk arbejdskraft for at kunne klare efterspørgslen til ældrepleje, vurderer Annie Geron.

»Europa ville slet ikke have den samme høje produktivitet og økonomi i dag, hvis der ikke var domestic workers til at passe børn og gamle. Og ingen i Danmark kan vel forestille sig, at kvinderne forlader arbejdsmarkedet for at pleje deres gamle forældre derhjemme. Kvinderne har en uddannelse og karriere at passe, og derfor vil de foretrække at ansætte en domestic worker,« siger hun.

Hun er chokeret over, at vi i Danmark ikke kalder au pairer for deres rette navn – nemlig husarbejdere – og underbetaler dem groft, når de udfører et stykke reelt arbejde

»Au pairer kommer for at arbejde, tjene penge og sende penge hjem til familien. Det har intet med kulturel udveksling at gøre, og derfor skal de anerkendes som arbejdskraft, have arbejdstilladelse og gives rettigheder og forsikringer på arbejdsmarkedet. Hvis ordningen udvikler sig i Danmark, skal danskerne erkende, at au pairer bidrager til produktiviteten,« understreger Annie Geron.

Vil udvide paletten

Men Eva Kjer Hansen understreger, at der ikke skal ændres på de vilkår, som au pairer tilbydes.

»Jeg synes, at vi skal arbejde videre med en udvidelse af au pair-ordningen. Og på au pair-vilkår,« fastslår hun og henviser til, at au pairer i dag kun kan få opholdstilladelse i Danmark i op til 18 måneder, og undervejs får de lommepenge, kost og logi.

FOA’s frygt for, at en udvidelse af au pair-ordningen vil skabe øget ulighed, preller af på Eva Kjer Hansen.

»Sådan er det jo også i dag, hvor nogle har råd til at ansætte rengøringshjælp, eller nogen har råd til det ene eller det andet. For mig handler det om at udvide paletten af muligheder i forhold til de behov, der er,« siger Eva Kjer Hansen.

Hun tilføjer, at ældre borgere, der visiteres til hjemmehjælp, fortsat skal have krav på den offentlige hjælp, selv om de har au pair derhjemme.

Mette Frederiksen mener, at der er meget mere perspektiv i at få opkvalificeret og integreret en større del af den arbejdskraft, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, til at arbejde i ældresektoren end det er at importere en masse kvinder fra Filippinerne:

»Jeg har ikke noget imod, at man arbejder på tværs af landegrænser, men det skal være under ordnede arbejdsforhold og ikke på lommepenge-niveau.«