Au pair eller kaos?

Har du ikke tid til madlavningen, og er rengøringen en byrde? Så kan du få en au pair-pige fra Filippinerne for en reel månedlig omkostning på 730 kroner. Det skriver FDB’s medlemsblad Samvirke i artiklen ”Au pair eller kaos”. Vi har spurgt chefredaktør Karsten Kolding, om det er Samvirkes opgave at reklamere for brug af billig udenlandsk arbejdskraft.

Hvorfor bringer Samvirke en artikel om de fordele og besparelser, en dansk familie kan få ved at ansætte billig au pair-arbejdskraft fra lavtlønslande?

»Fordi det er et fænomen, som bliver mere og mere udbredt blandt danske familier. Det er i sig selv en anledning til, at vi bør kaste journalistisk lys over fænomenet. De fleste, der overvejer en au pair-pige, vil nok også se på, om det kan betale sig, og det hjælper vi dem så med. Men vi reklamerer ikke. Vi fremstiller bare en virkelighed.«

Samvirkes mål er at hjælpe forbrugerne til at træffe kvalificerede valg. Er de filippinske au pair-piger et forbrugsgode for velhavende danskere?

»Ja, hvis du laver den kobling, men sådan synes jeg ikke, artiklen fremstiller det. Den viser netop også, at der er tale om kulturel udveksling, som begge parter får noget ud af. Det er ikke længere kun direktørfamilien, der har en au pair-pige. Det er meget mere udbredt, og så skal Samvirke fortælle om det. Samvirke skal ikke kun fortælle det, der er politisk korrekt, men også det, der giver panderynker. Man kan ende i en uheldig selvcensur, der gør, at man ikke skriver om disse ting. Det vil vi undgå.«

Så selv om mange af pigerne primært kommer herop for at kunne sende penge hjem til hårdt trængte familier, så er det i orden, fordi det er mere udbredt.

»Det, at flere kommer fra for eksempel Filippinerne, er en bevægelse, der sker. Der er kommet gang i nogle økonomier i Østeuropa, hvor au pair-pigerne tidligere kom fra, så nu er der ikke så mange østeuropæiske piger, der har brug for at arbejde som au pair i Danmark. Det er samme udvikling, som er sket i tekstilbranchen: I starten fik de danske tekstilvirksomheder syet deres tøj i Østeuropa, men nu har østeuropæerne selv fået banket noget industri op. Så derfor går man længere ud i verden.«

Længere ud i verden, hvor arbejdsvilkårene er endnu dårligere.

»Ja, bestemt. Det kan du og jeg da være enige om. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal skrive om det, når den almindelige dansker er nysgerrig omkring muligheden for at få en au pair. Vi laver bare en journalistisk fremstilling. Jeg er da helt enig med dig i, at der kan være nogle mislyde, men dem prøver vi at håndtere i artiklen. Men at et fænomen karambolerer med nogle etiske værdier, som er højt på dagsordenen i FDB, betyder ikke, at vi ikke kan skrive om det.«

Synes du selv, at 2.500 kroner om måneden for 30 timers ugentlig arbejde er en god løn?

»Nej, jeg ville ikke selv arbejde for 2.500 kroner om måneden. Men tænk på, at de arbejdere, som laver den te, du drikker om morgenen, heller ikke får mange håndører for det. Så skulle du jo heller ikke drikke den te.«

Så fordi teplukkeren bliver underbetalt, er det også i orden at underbetale den filippinske au pair.

»Vores ærinde er ikke at retfærdiggøre, men at beskrive. Og hvis nogle af au pair-pigerne er glade for at tjene de 2.500 kroner om måneden, så vil vi også skrive det – selv om der i et overordnet makroøkonomisk perspektiv kan være nogle problemer med det. I øvrigt tror jeg, at mange danske unge tager på au pair-ophold i udlandet for et lignende beløb.«