At være fattig er tabu

Af

Der findes et stort proletariat af fattige kunstnere og kulturarbejdere, som ingen ­taler om, mener forfatteren Ole Grünbaum, der i en ny bog beskriver, hvordan han selv lever på en sten. Vi har spurgt den tidligere hippie og it-guru, om han ikke hellere skulle gøre sig til talerør for de allersvageste i samfundet.

Du klager over fattigdom, hvor fattig er du?

»De sidste tre-fire år har jeg haft cirka 100.000 kroner om året til alt: Husleje, andre faste udgifter og forbrug. Masser af kunstnere er i samme situation som jeg.«

Du er vel ikke fattig i sammenligning med de mest fattige og marginaliserede.

»Jo, absolut. Jeg har knækket en tand og har ikke råd til at få den lavet. Jeg har ikke penge til ordentlig mad. Mit madbudget er på 20 kroner om dagen, og det giver kun lige råd til en pakke rugbrød og noget tun. Eller en bakke æg.«

Hvordan er det for et middelklassemenneske som dig at være så fattig?

»Jeg synes, det er til at blive vanvittig af. Jeg har ikke råd til de mest almindelige ting. Det er en evig kamp for huslejen, selv om jeg lever meget beskedent. Om 21 måneder er jeg folkepensionist, og det bliver en markant indtægtsfremgang, for så har jeg folkepensionen som basis og kan tjene penge oven i.«

I modsætning til de fleste fattige har du haft alle muligheder. Har du ikke bare kvajet dig?

»I 2001 besluttede jeg at kvitte journalistikken. Jeg havde en lang journalistisk karriere bag mig, hvor jeg tjente godt. Nu ville jeg koncentrere mig om min forfattervirksomhed og kun skrive om emner, som virkelig optog mig. Det er siden 2004 blevet til fire bøger, som jeg kun har tjent 9.000 kroner på, og trods stor omtale af bøgerne har der heller ikke været nævneværdig interesse for at få mig ud at holde foredrag om dem. Min seneste bog har i alt givet mig 25.000 kroner for et halvt års arbejde.«

Så er du vel også selv ude om det.

»Jeg er del af et stort kunstnerproletariat, som brænder så meget for det, vi laver, at vi nærmest ville gøre det gratis. Og uden os ville der ikke blive lavet mange film, bøger og musik. Alligevel siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), at vi må ud og arbejde 9 til 16, hvis ikke det løber rundt. Fiskerne vil han derimod gerne give supplerende dagpenge, hvis de i en periode ikke fanger nogen fisk.«

Ville I – i det kulturelle proletariat - ikke løse jeres fattigdomsproblem, hvis I holdt op med at føle jer for fine til at tjene penge?

»Der er ikke tale om at føle sig for fine, men alle vælger jo, hvad de vil bruge deres liv på professionelt, og det har altid været relativt brødløst at være kunstner. I dag er der godt nok nogle forfattere og kunstnere, som er blevet enormt rige, men det store flertal hutler sig igennem.«

Du fravalgte forsikringer, pensionsordning og fast ejendom – ligger du ikke, som du har redt?

»Da min kone blev syg af kræft, realiserede jeg alting. Min pensionsordning og al formue for at give hende al tænkelig behandling. Det var selvfølgelig et valg. Nogle freelancere er smarte, andre som jeg ender uden formue og pension.«

Er det ikke passé at give samfundet skylden?

»Jeg giver ikke samfundet hele skylden, og jeg har ikke løsningerne, men gør bare opmærksom på, at der er en stor gruppe i det her land, som ikke har nogen penge. Det er overhovedet ikke fint at tale om, men det vil jeg skide på. Det er et stort, skjult problem, som Ugebrevet A4 prøver at sætte fokus på, men de fleste er ligeglade. Når ingen gør opmærksom på det, er det meget svært at løse.«

Burde du ikke være talerør for de virkelig fattige – og ikke kun det kulturelle proletariat?

»Jeg er talerør for de fattigste, når jeg i min nye bog beskriver, hvordan jeg oplever fattigdommen på min egen krop. Jeg var sidste år på kontanthjælp i seks måneder. Det var virkelig grelt. Totalt ydmygende at tvinge folk over 50 år helt uden jobchancer til at skrive fire jobansøgninger om ugen. Vi har et uhyggeligt fattigdomsproblem, og de fattige mangler virkelig en stemme her midt i forbrugsfesten. Jeg har tænkt mig at lave en t-shirt med ordene: »Jeg er ikke med i forbrugsfesten. Jeg er kulturproletar.«