At betragte finanskrisen som udtryk for, at markedet har fejlet, er ikke bare en simplificering. Det er skrupforkert!

Af

Finanskrisen må være et mareridt for enhver liberalist, der hylder frie markedskræfter og skyr statens indblanding. For netop stater og centralbanker må nu træde til for at afværge et kollaps. Tilsyneladende kan markederne ikke styre sig selv. Men nej, siger direktør i den liberale tænketank Cepos Martin Ågerup. Det er hverken grådige banker eller finansfolk, men staterne selv, der med dårlig politisk ledelse og overdreven regulering har skabt problemerne.

Finanskrisen har fået aktiemarked og private virksomheder til at skrige på hjælp fra staten. Det er da en falliterklæring af rang for de frie markedskræfter og deres ideologiske fundament – liberalismen?

»Overhovedet ikke. Jeg mener, det er helt forkert at betragte problemerne på de finansielle markeder som udtryk for, at det frie marked har spillet fallit. Problemerne er ikke skabt af markedet, men af overdreven regulering fra statens side. For eksempel er årsagen til, at mange af de højrisikable lån er blevet givet, at bankerne er blevet pålagt af den amerikanske stat at give lånene. Fra politisk hold syntes man, at det var synd for folk, der ikke havde råd til at købe en bolig.«

Men helt ærligt, det er vel ikke staten og politikerne, der har opfundet de komplekse finansielle produkter, som i dag gør, at bankerne ikke længere stoler på hinanden, og kreditmarkederne er fastfrosne?

»Det er korrekt, at de nye finansielle produkter har skabt mindre gennemsigtighed og ført mange problemer med sig. Men jeg vender mig imod det overordnede budskab om, at markedet ikke fungerer og derfor skal reguleres. At betragte finanskrisen som udtryk for, at markedet har fejlet er ikke bare en simplicering. Det er skrupforkert!«

Det ændrer dog ikke ved, at alverdens erhvervsledere nu skriger på hjælp fra staten. Det er vel et udtryk for, at markedet ikke selv kan klare ærterne?

»Der er intet odiøst i, at private virksomheder beder om penge fra staten. Det er skuffende, men ikke overraskende. Det er naivt at tro, at de private virksomheder er liberalismens vogtere. De vil lige så gerne som alle andre have en hjælpende hånd fra staten. Men jeg tror ikke på, at det er løsningen for markederne på lang sigt.«

Betyder det også, at I er modstandere af den hjælpepakke på 700 milliarder dollars, som både den amerikanske præsident, finansministeren og centralbankchefen mener, er den eneste kur på finansmarkedernes problemer?

»Vi er i hvert fald meget skeptiske over for den. At præsident George W. Bush og den amerikanske finansminister Henry Paulson er så skrækslagne og politisk trængte, at de går ud og truer med dommedag, hvis hjælpepakken ikke gennemføres, er forrykt. Forestil dig, at Anders Fogh Rasmussen (V) gjorde det samme. Det, ville alle da syntes, ville være dybt, dybt uansvarligt.«

Men uden en hjælpepakke vil økonomien så ikke gå fuldstændig i stå og trække millioner af uskyldige med ned i det økonomiske søle, som finansmarkederne har skabt?

»Det er muligt. Og selvfølgelig skal man have det for øje. Men at betragte den her situation som markedets fiasko er altså stadig helt forkert. Det er udtryk for, at politikerne har lavet en meget skadelig regulering af markedet og har ført den helt forkerte politik.«

Så du tror altså på, at problemerne bliver løst, hvis blot staten blander sig udenom og holder op med at blande sig?

»At Cepos og andre liberalister skulle mene, at ingen regulering af markedet er løsningen, er ­

en stråmand, som sættes op af medierne i øjeblikket. Bortset fra nogle enkelte anarko-kapitalister, er der aldrig nogen, der har påstået, at staten ikke skal spille en rolle. Men den rolle skal være mindre.«

Det er ikke just den vej, det går lige nu. Vel?

»Nej, desværre. Men jeg både tror og håber, at når de mere nøgterne analyser begynder at komme fra fagfolk og akademikere, så vil det trænge igennem til politikerne, hvad årsagen til finanskrisen egentlig var. Så vil det forhåbentlig også gå op for dem, at mere regulering i det store og hele ikke er løsningen.«