Asylindustri

Asylcentre skaber liv i landkommuner

Af

Jammerbugt og Langeland har gjort asylområdet til en hel industri. De to kommuner driver sågar centre i andre landsdele. Det giver penge i kommunekassen, lokale arbejdspladser, liv til civilsamfundet og kan holde hånden under små børnehaver og folkeskoler.

Asylcentre giver job i landkommuner og er med til at holde hånden under skoler, institutioner og købmænd - blandt andet her på Langeland.

Asylcentre giver job i landkommuner og er med til at holde hånden under skoler, institutioner og købmænd - blandt andet her på Langeland.

Foto: David Leth Williams, Scanpix

Asylcentret ved Tranum i Jammerbugt Kommune er ikke let at få øje på. Det ligger godt gemt bag grantræerne i den øde, billedskønne natur tæt ved Vesterhavets høje bølger. Om sommeren er egnen fyldt med turister, men resten af året er der stille. Helt stille bliver der dog aldrig, for på den betonklædte Vestkystvej er der en lind strøm af beboere fra asylcentret, som er på vej til skole eller indkøb i den lille by Tranum, hvis 433 indbyggere på mange måder nyder godt af asylcentret.

Men det er ikke en naturlov, at det skulle se sådan ud. Tilbage i 2001 planlagde Røde Kors, at asylcentret ved Tranum skulle være et 'stillecenter' uden aktivitet i dagtimerne. I stedet skulle al børnepasning, skolegang og voksenundervisning foregå i Aalborg - små tre kvarters kørsel fra Tranum. Det huede ikke Mogens Gade (V), som var borgmester i den daværende Brovst Kommune og i dag står i spidsen for den nye Jammerbugt Kommune. Kommunen ville nemlig miste både arbejdspladser og engagementet fra mange frivillige. Derfor gik de til daværende integrationsminister Bertel Haarder med en idé.

Det dur ikke, at asylansøgerne bor i helt lukkede samfund. De skal være en del af det samfund, de bor i. Det giver den størst mulige effekt i forhold til det liv, de skal leve, når deres sag bliver afgjort Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune

»Vi præsenterede et projekt, hvor asylansøgerne var en del af lokalsamfundet frem for at være en del af en aflukket og isoleret enhed. De skulle gå i vores skoler og børnehaver, gå til fodbold, boksning og svømmetræning i vores klubber,« siger Mogens Gade.

Den idé var ministeren med på, og snart havde den daværende Brovst Kommune status som "operatør" på asylcenterområdet.

»Det dur ikke, at asylansøgerne bor i helt lukkede samfund. De skal være en del af det samfund, de bor i. Det giver den størst mulige effekt i forhold til det liv, de skal leve, når deres sag bliver afgjort,« fortæller Mogens Gade.

Asyl - trin for trin
Asyl - trin for trin

Trin 1: Ankomst. En person, som ønsker flygtningestatus, ankommer til Danmark, søger asyl og placeres på et modtagecenter, der drives af Røde Kors.
Trin 2: Sagsbehandling. Sagen behandles. Det tager typisk under 3 måneder. Imens bor asylansøgeren på et opholdscenter, som en kommune eller Røde Kors står bag.
Trin 3: Afgørelse. Godkendes ansøgningen, placeres flygtningen i en dansk kommune. Bliver ansøgningen afvist, sendes man til et af tre udrejsecentre.

Kommuner har sat sig på asyldriften

Kommunal drift af asylcentre har de senere år har bredt sig til store dele af landet. Tidligere har det primært været Røde Kors, som drev asylcentrene, men i 1990'erne besluttede man at skabe mere konkurrence på området. En decideret udlicitering af opgaverne blev det aldrig til, men fra 2001 fik kommunerne mulighed for at drive asylcentre.

Den daværende Hanstholm Kommune i Nordjylland greb som den første udfordringen i 2003. Siden er andre kommuner kommet til, og i dag drives 31 af landets 51 asylcentre af kommuner, mens Røde Kors driver 17. Blandt de resterende centre drives to i et samarbejde mellem Røde Kors og kommuner, mens udsendelsescentret i Hørsholm drives af Kriminalforsorgen.

Danske asylcentre
De røde kors angiver de centre, som Dansk Røde Kors driver. Orange centre drives af Jammerbugt Kommune. Grønne centre drives af Langeland Kommune. Blå centre drives af andre kommuner, mens hvide prikker angiver, at centret drives i samarbejde mellem Røde Kors og en Kommune.

Der er flere grunde til, at drift af asylcentre er en attraktiv opgave for nogle kommuner, forklarer Katrine Syppli Kohl, som er ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og forsker i Danmarks forvaltning af asylansøgerne.

»Kommunerne har i sagens natur en infrastruktur, som Røde Kors ikke kan få. Derfor får de nogle stordriftsfordele i forhold til kommunens kerneopgaver. De kan blandt andet bruge bygninger, der ellers ville stå tomme, eller placere børn fra asylcentrene i institutioner med lavt børnetal,« siger hun.

I kommunernes kontrakter med Udlændingestyrelsen er der indregnet et lille overskud til kommunens fordel, så driften af asylcentre ikke går ud over fru Jensens hjemmehjælp. Men den største effekt er, at centrene skaber lokal beskæftigelse i egne, hvor det ellers kan være svært at holde på arbejdspladserne.

»Det er typisk landkommuner, der vælger at drive centrene selv, og det giver en masse afledte indtægter. Asylcentrene skaber lokale arbejdspladser til for eksempel pædagoger og lærere, og derved får man skatteindtægter til kommunen. Samtidig kan lokale håndværkere være beskæftiget med at renovere bygningerne, og det lokale supermarked kan måske overleve, fordi der pludselig er 200 nye beboere i landsbyen,« forklarer Katrine Syppli Kohl.

Så mange asylcentre driver hver operatør
Med 17 centre er Røde Kors stadig den største enkelte operatør af asylcentre. Men samlet set har kommunerne overhalet Røde Kors.

Kommunal stordrift

Netop det billede genkender Mogens Gade fra Jammerbugt Kommune. Asylcentret i landsbyen Vester Hjermitslev har blandt andet betydet, at man kunne holde liv i byens børnehave, og når der skal vedligeholdes og bygges om, er det lokale tømrere, smede og murere, der bliver sat på opgaverne.

»Som sådan er det jo ikke en kommunal opgave at drive asylcentre. Så vores betingelse for at gøre det har hele tiden været, at vi skal kunne gøres det på vores måde. Vi ville give asylansøgerne de bedste muligheder for at leve deres liv i lokalområdet, vi ville sikre, at det ikke kunne komme til at koste os penge, og vi ville sikre arbejdspladser og lokalt engagement og ejerskab,« forklarer Mogens Gade.

Den tilgang har givet Jammerbugt Kommune en stor stjerne i Udlændingestyrelsen, som har bedt kommunen om at drive centre i flere andre kommuner. Foruden fire asylcentre i selve kommunen, driver Jammerbugt Kommune også fire centre i Brønderslev Kommune, to centre i Sønderborg Kommune og to centre i Haderslev Kommune. Da tallet var på sit højeste i 2014, drev kommunen centre for 3.700 asylansøgere.

Arbejdspladser og skattekroner

Langeland Kommune hører også blandt operatørerne på asylområdet, og øens fem centre ligger som perler på den 52 kilometer lange snor. Samtidig driver kommunen et center på Ærø, et i Fredericia og to i Faaborg.

Ligesom i Jammerbugt Kommune kastede Langeland sig ind på markedet for at bevare arbejdspladser lokalt. Øens eneste daværende asylcenter, Center Holmegaard, stod til lukning, og beskeden fra Udlændingestyrelsen var, at ville Langeland have et asylcenter, måtte man selv drive det. Det gjorde man så, og siden er fire andre centre dukket op på den lange ø med 12.500 beboere, som nu også huser lidt over 700 asylansøgere.

Vi har et overskud på det, fordi vi er dygtige til det. Vores skoler kan integrere dem, vores sundhedspersonale kan pleje dem, og det administrative kan vi klare i selve kommunen. Bjarne Nielsen (V), borgmester i Langeland Kommune

De mange centre har været en stor succes for Langeland, mener borgmester Bjarne Nielsen (V).

»Det har givet masser af arbejdspladser. I alt har vi 142 medarbejdere ansat på de asylcentre, vi står for. Et stykke over halvdelen af dem er på Langeland. Det giver skattekroner og omsætning på øen, så det har været meget givtigt,« fortæller han.

Selvom kommunen får mindre for opgaven, end Røde Kors fik i sin tid, er det stadig en god forretning.

»Vi har et overskud på det, fordi vi er dygtige til det. Vores skoler kan integrere dem, vores sundhedspersonale kan pleje dem, og det administrative kan vi klare i selve kommunen. Samtidig tjener vi penge på at udleje bygningerne til Udlændingestyrelsen. De har betydet, at vi selv i nedskæringstider har kunnet bevare et stort antal stillinger i kommunen. Det er i sig selv meget værd,« fortæller Bjarne Nielsen.

Asylbørn har reddet folkeskolen

Netop Langeland har været i fokus hos Birgitte Romme Larsen og Zachary White fra Københavns Universitet, som i et forskningsprojekt har undersøgt asylcentrenes betydning for de små lokalsamfund i landdistrikterne. De har blandt andet kunnet se, hvordan de lokale på det nordlige Langeland har haft helt konkret gavn af centrene.

»På Langeland har man måtte lukke 5 ud af 8 folkeskoler i den sidste årrække som et led i den centralisering, vi også ser på nationalt plan. Kommunen kæmper for at bevare skolerne i enderne af Langeland, fordi der jo selvfølgelig er meget langt fra det nordlige Langeland og til Rudkøbing. Som det er nu, kan man holde Nordskolen i Snøde kørende ved at tage asylbørn ind i modtageklasser på skolen,« fortæller Birgitte Romme Larsen, postdoc ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

Det gør også en forskel for den enkelte asylansøger, som pludselig kan være ham, der gør, at Tullebølle-Tranekær Fodboldklub kan blive i Serie 3. Birgitte Romme Larsen, postdoc, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet

Øens positive erfaringer med asylcentrene skyldes ikke mindst, at man har været dygtige til at lade centrene bidrage til lokalsamfundet.

»Centrene giver arbejdspladser på Langeland, men de har også mange afledte effekter på lokalsamfundene, og det er kommunen meget opmærksom på. Blandt andet går man fra centrenes side meget op i at begrænse handelsturene til Svendborg, så der i stedet bliver handlet hos de lokale købmænd. Man samtænker med andre ord, hvordan man kan lade asylcentrene dryppe af på lokalsamfundet som helhed, og man er meget opmærksom på den lokale stemning. På den måde er der generelt en så positiv vilje omkring det i lokalsamfundet, at opbakningen til projektet ikke forsvinder med ét, hvis der på tidspunkt skulle blive stjålet en enkelt cykel,« fortæller Birgitte Romme Larsen.

Det er med til at sikre, at de lokale kan se mulighederne i de mange mennesker, som kommer forbi øen.

»De steder, hvor det lykkes godt, indgår asylcentrene i et kredsløb med resten af lokalområdet. Det åbner en masse muligheder for, at asylansøgere også er andet end asylansøgere. De er potentielle kunder hos den lokale købmand, potentielle elever i folkeskolen og potentielle spillere på det lokale fodboldhold. Det gør også en forskel for den enkelte asylansøger, som pludselig kan være ham, der gør, at Tullebølle-Tranekær Fodboldklub kan blive i Serie 3,« forklarer Birgitte Romme Larsen.

»Nogle gange betegner langelænderne det som en industri. Selvom det kan lyde koldt, viser det, at man ser asylcentrene som noget, der giver noget positivt til øen - arbejdspladser, liv og vækst,« siger Birgitte Romme Larsen.

Mere kommunal drift

I fremtiden vil vi formentlig kun se, at flere asylcentre vil blive drevet af kommuner.

»Jeg kan ikke se nogen grund til, at det ikke skulle blive ved med at vokse. Man har ingen dårlige erfaringer med det, og mange steder i landdistrikterne er man meget interesserede i at drive centrene,« fortæller Birgitte Romme Larsen.

Antal asylansøgninger hvert kvartal
En asylansøger er en person, som søger om opholdstilladelse som flygtning, men endnu ikke har fået sin sag færdigbehandlet. Under sagsbehandlingen bor man på et asylcenter. Bliver ansøgningen godkendt, får man status som flygtning og bliver boligplaceret af Udlændingestyrelsen. Bliver ansøgningen afvist, bliver man flyttet til et udrejsecenter. Det store antal asylansøgere i 3. kvartal 2014 skyldes først og fremmest krigen i Syrien.

En af de kommuner, som dog ikke er blevet fristet endnu, er Lolland Kommune.

»Vi har tidligere drøftet det i byrådet. Der var bred enighed om, at vi meget gerne vil have asylcentre på Lolland, men vi synes ikke, at kommunen skal drive dem. Man ser jo, hvordan asylcentre nogle gange må åbne og lukke igen inden for korte perioder, fordi antallet af asylansøgere kan svinge meget. Vores beregninger har vist, at der var for meget usikkerhed omkring det, og vi ville ikke stå en situation, hvor vi skulle afskedige en masse medarbejdere. Men andre kommuner eller Røde Kors skal være meget velkomne til at drive centre i Lolland Kommune,« siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Anderledes positivt ser man på det i Langeland Kommune, som før har drevet et center i Rødbyhavn på Lolland.

»Vi synes, det er en spændende opgave, og vi er stadig klar til at hjælpe med at løse opgaverne i andre kommuner. Det kunne jo tyde på, at det blev nødvendigt med den flygtningesituation, der er nu,« siger Bjarne Nielsen (V), borgmester i Langeland Kommune.