ARTE: Ædelt udgangspunkt gav problemer

Af | @JanBirkemose

»Det sad dybt i virksomhedskulturen, at vi ikke var sat i verden for at tjene penge, men for at give nogle flere mennesker mulighed for at komme i teatret.«

Sådan siger Søren Hansen, der gennem 24 år har været bestyrelsesformand for det kooperative selskab, som senest er havnet i en dyb krise. Det drejer sig om Arbejdernes Teatercentral, eller bare ARTE, som selskabet kalder sig, der har formidlet kulturoplevelser til danskerne siden 1946.

Den 3. maj i år gik ARTE i betalingsstandsning, og ifølge Søren Hansen skyldes det først og fremmest, at man aldrig blev dygtige nok til at tjene penge, efter de faste tilskud fra blandt andre LO forsvandt for syv-otte år siden.

»Det har aldrig stået i nogen formålsparagraf, at vi skulle tjene penge. Men det blev pludselig et selvstændigt krav, hvis vi skulle modstå de projekter, der gik skidt. Og vi var tydeligvis ikke gode nok til at omstille os,« siger Søren Hansen.

Sikkerhedsnettet forsvandt

Han erkender også blankt, at det som udgangspunkt var folk fra fagbevægelsen og Socialdemokratiet, der udgjorde bestyrelsen, uden at de nødvendigvis havde nogen særlig erhvervsmæssig baggrund for at sidde der. Søren Hansen er for eksempel selv uddannet sølvsmed, men han fremhæver dog, at der i de seneste år er kommet erhvervsfolk i ARTE-bestyrelsen.

Det var AOF, LO og Socialdemokratiet, der i sin tid stiftede ARTE for at flere arbejdere skulle have mulighed for at komme i teatret. Og i mange år var organisationerne da også flinke til at bakke økonomisk op.

»Jeg oplevede det selv som en helt umulig tanke, at ARTE ikke eksisterede. Når vi kom i problemer, kom de stiftende organisationer som mæcener med en pose penge. Og det har været en del af virksomhedskulturen i ARTE, at der var det sikkerhedsnet. Men det er der altså bare ikke længere.«

ARTE’s videre skæbne afgøres i skifteretten den 29. juli.