TILSYN

Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen

Af | @MichaelBraemer

En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige bevillinger, men nu er kilden til bevillingerne løbet tør. Allerede nu skal der ekstraordinært findes 77 millioner kroner til driften i 2017, hvis ikke aktiviteterne skal skæres voldsomt ned, og der skal afskediges hundredvis af ansatte. LO og venstrefløjen mener, at bevillingerne til tilsynets nuværende aktivitetsniveau skal gøres permanente.

Igen i år svæver uvisheden over Arbejdstilsynet. Hvis ikke politikerne finder 77 millioner kroner, mister over hundrede medarbejdere jobbet. 

Igen i år svæver uvisheden over Arbejdstilsynet. Hvis ikke politikerne finder 77 millioner kroner, mister over hundrede medarbejdere jobbet. 

Foto: Jakob Eskildsen/Scanpix

Arbejdstilsynet er de seneste mange år blevet holdt oppe af midlertidige bevillinger. Men nu er der ikke mere at komme efter i den kasse, hvor man plejer at hente de millioner, der skal til for at opretholde en uændret kontrol med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Derfor skal der helt ekstraordinært findes 77 millioner kroner til driften i 2017 i de kommende finanslovforhandlinger, hvis ikke Arbejdstilsynet allerede efter nytår skal til at afskedige hundredvis af ansatte.

Næstformand i LO Lizette Risgaard mener, at Arbejdstilsynets usikre situation er dybt bekymrende i en tid, hvor behovet for at overvåge og forbedre arbejdsmiljøet kun vil blive større.

Jeg forlanger ikke guld og grønne skove, men ressourcer nok til, at tilsynet ikke hele tiden er under pres og skal fyre og ansætte nye folk afhængig af, hvad politikerne beslutter fra det ene år til det andet. Lizette Risgaard, næstformand, LO

Hun peger på den politiske beslutning om, at vi skal være flere år på arbejdsmarkedet. Det kræver, understreger Lizette Risgaard, et arbejdsmiljø, vi kan holde ud i så mange flere år. Samtidig kommer der stadig flere udlændinge på det danske arbejdsmarked, som medbringer en anden arbejdsmiljø-kultur og oftere end danskere involveres i alvorlige arbejdsulykker, påpeger LO-næstformanden.

»Nu må vi have en permanent løsning for Arbejdstilsynet. Der bør være en bred tilslutning til et godt og stabilt tilsyn. Jeg forlanger ikke guld og grønne skove, men ressourcer nok til, at tilsynet ikke hele tiden er under pres og skal fyre og ansætte nye folk afhængig af, hvad politikerne beslutter fra det ene år til det andet,« siger hun.

Kilden er løbet tør

Skiftende flertal i Folketinget har tidligere fundet de penge, der kom til at mangle for at opretholde Arbejdstilsynets aktiviteter nogenlunde intakte. Det skete også sidste år, da SR-regeringen sammen med SF og Enhedslisten fandt 77 millioner kroner i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse for at kunne fastholde noget, der lignede uændrede bevillinger til Arbejdstilsynet i 2016.

Arbejdstilsynets budget på stadig skrumpUdgift til Arbejdstilsynets almindelige virksomhed 2013-2019, millioner kroner
Kilde: Forslag til finanslov for finansåret 2016. (Teknisk finanslovforslag, der ikke indeholder regeringens politiske prioriteringer)

Men det var sidste gang, man kunne gribe i fonden. Den blev etableret i forbindelse med Velfærdsaftalen i 2006, hvor man tog de første initiativer til at hæve tilbagetrækningsalderen.

For når de 77 millioner kroner til Arbejdstilsynets drift i 2016 er brugt, er fonden tom. Det understreger behovet for at finde en permanent finansiering af Arbejdstilsynets aktiviteter, mener Lizette Risgaard. Hvis ikke den opnås, bliver det en kamp fra år til år at finansiere et tilstrækkeligt tilsyn med arbejdsmiljøet, mener LO-næstformanden.

»Vi står i en situation, hvor vi ikke længere kan finansiere den offentlige arbejdsmiljøindsats med de midler, vi plejer. Det stiller kæmpe krav til de kommende års finanslovforhandlinger. Ikke mindst i år, hvor man skal tage stilling til, at Arbejdstilsynet i 2017 kommer til at stå med meget store finansieringsproblemer, hvis det skal opretholde et synligt og effektivt tilsyn,« siger Lizette Risgaard.

Nedskæringer er et dårligt signal

Når bevillingerne til Arbejdstilsynet for 2017 allerede nu er et brandvarmt emne set fra fagbevægelsens side, er det fordi, politiske redningsplaner altid iværksættes et år inden de truende nedskæringer.

Logikken i den disposition er, at Arbejdstilsynet ellers skulle gå igennem et år, hvor det kom til at ligge mere eller mindre brak, fordi ansatte med lange opsigelsesfrister skulle siges op i god tid, og andre ville begynde at se sig om efter noget andet på grund af deres usikre fremtid.

»Jeg håber, at den nye regering respekterer den aftale, som sidste år blev lavet for 2016. Og i det hele taget har en erkendelse af, at hvis Arbejdstilsynets tilsynsførende forsvinder i stor stil, så sender vi et signal til virksomhederne om, at de godt kan tage mere afslappet på arbejdsmiljøet,« siger Lizette Risgaard.

Hvor meget 77 millioner kroner betyder for bemandingen af Arbejdstilsynet fremgik af Finansforslaget for 2015. Hvis besparelserne var blevet gennemført, ville Arbejdstilsynet være blevet reduceret fra 661 til 538 ansatte, fremgik det af ministeriets budgetoverslag for 2016. Det vil altså sige, at mere end 120 medarbejdere skulle forlade tilsynet.

V: Vent på finanslovforslaget

I år har regeringen på grund af det sene valg kort før sommerferien endnu ikke kunnet udarbejde et finanslovsforslag, som afspejler dens politiske prioriteter. Det kommer først i slutningen af september. Men regeringen har i denne uge fremsat et teknisk finanslovsforslag, der indeholder bevillingsmæssige ændringer af aktivitetsbestemt og teknisk karakter.

Her er de 77 millioner kroner fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til fagbevægelsens beroligelse med i budgetoversigten for 2016. Til gengæld mangler der 87 millioner kroner i budgettet for 2017, hvis Arbejdstilsynet skal opretholde sine aktiviteter efter 2016.

Jeg synes, man skal være varsom med at være kræsen i forhold til finansieringskilde. Det vigtigste for mig at se er, at vi har et arbejdstilsyn, som fungerer godt, og som kan sikre, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Hans Andersen (V), arbejdsmarkedsordfører

V-regeringen har ikke luftet mål og visioner for arbejdsmiljøet i sit regeringsgrundlag. Og hvad den har tænkt sig at gøre ved Arbejdstilsynets bevillingsmæssige udfordringer, får man ikke på nuværende tidspunkt partiets arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, til at komme med en klar melding om.

»Finanslovforslaget vil kaste lys over vore prioriteringer, herunder også Arbejdstilsynet,« siger han.

Men en permanent bevilling af de midler, der har været tradition for at tilføre tilsynet midlertidigt, bliver der ifølge Hans Andersen under alle omstændigheder ikke tale om, hvis Venstre skal bestemme.

»Jeg kan godt forstå, at alle med aktiviteter, der er finansieret af statslige midler, meget gerne vil have en permanent bevilling. Det gælder ikke kun Arbejdstilsynet. Men jeg synes, man skal være varsom med at være kræsen i forhold til finansieringskilde. Det vigtigste for mig at se er, at vi har et arbejdstilsyn, som fungerer godt, og som kan sikre, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Og den tidligere regering har jo også brugt midlertidige finansieringsløsninger for at sikre Arbejdstilsynets aktivitetsniveau,« siger han.

Midlertidige bevillinger skaber fleksibilitet

Lennart Damsbo-Andersen, arbejdsmiljøordfører for det tidligere regeringsparti Socialdemokraterne, står da også ved den politik, som hans parti stod for i regeringen med Radikale. Det var kun efter pres fra SF og Enhedslisten, at regeringen sidste år gik med til at tilføre Arbejdstilsynet de ekstra 77 millioner kroner fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

I den nuværende situation vil han hverken love, at Socialdemokraterne går ind i finanslovsforhandlingerne og kæmper for, at der tilføres Arbejdstilsynet tilsvarende midler i 2017, eller at bevillingerne til tilsynets nuværende aktiviteter gøres permanente. Især ikke det sidste.

Der skal nemlig også være plads til, at det politiske fokus i arbejdsmiljøindsatsen kan skifte, mener arbejdsmiljøordføreren. Derfor handler det om at have så fleksibelt et tilsyn som muligt, påpeger han.

»Ser vi 10 år tilbage, var der for eksempel ingen, der interesserede sig for det psykiske arbejdsmiljø. Nu er det kommet voldsomt op på listen over det, der skal holdes øje med. Og så er det da tåbeligt, hvis vi har et tilsyn, der siger, at ’det har vi desværre ikke mandskab til, fordi de ansatte klarer nogle af de opgaver, I syntes var vigtige for 10 år siden’. Jeg siger ikke, at bevillingerne og indsatserne ikke skal være der, men der skal argumenteres for dem,« siger han.

S: Bevillinger afhænger af politisk prioritering

Til den langsigtede, vedvarende indsats skal der være en fast grundbevilling, men hvor stor den skal være, vil Lennart Damsbo-Andersen ikke lægge sig fast på.

»Du får mig ikke til at sige, at der skal være et bestemt antal folk i Arbejdstilsynet. Vi skal have det antal, der er nødvendigt for at løse de opgaver, der er politisk prioriteret,« fastslår han.

De ekstra 77 millioner kroner til Arbejdstilsynet i 2016 er øremærket særlige tilsynsindsatser, en målrettet tilsynsindsats i forhold til psykisk arbejdsmiljø og videreførelse af en handlingsplan mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen.

Men derudover er der vedtaget en række andre midlertidige bevillinger, der inddrager Arbejdstilsynet. Blandt andet indsatsen mod social dumping, som der i finanslovsaftalen sidste år blev afsat i alt 120 millioner kroner til i perioden 2015-2018.

Venstrefløjen bakker fagbevægelsen op

Venstrefløjen i Folketinget støtter fagbevægelsen i, at der som minimum allerede nu skal findes midler til at videreføre Arbejdstilsynets aktiviteter i 2017. Men allerhelst vil også Enhedslisten og SF have faste bevillinger til Arbejdstilsynets indsats, så arbejdsmiljøindsatsen ikke kommer til at hvile på et broderi af midlertidige bevillinger.

Det kan jo ikke være meningen, at Arbejdstilsynet skal hoppe fra tue til tue og være afhængig af politiske luner og bevillingslysten hos lovgiverne fra år til år. Det ville andre offentlige myndigheder som for eksempel politiet da ikke finde sig i. Karsten Hønge (SF), beskæftigelsesordfører

På den måde forpasser man nemlig muligheden for kontinuitet og kvalitet i Arbejdstilsynets arbejde, mener arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten Christian Juhl.

»Der har været mange ideer til, hvad vi gør mod social dumping og arbejdsulykker, men man skal have et fast mandskab, ellers får vi ikke en tilfredsstillende kvalitet i tilsynet. Det dur jo heller ikke, at Arbejdstilsynets medarbejdere sendes rundt til projektopgaver hele tiden og dermed ikke har tid og mulighed for at dyrke nærkontakten til de lokale brancher og de folk på arbejdspladserne, de skal arbejde med,« siger han.

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF, bakker op.

»Det kan jo ikke være meningen, at Arbejdstilsynet skal hoppe fra tue til tue og være afhængig af politiske luner og bevillingslysten hos lovgiverne fra år til år. Det ville andre offentlige myndigheder som for eksempel politiet da ikke finde sig i. Og vi taler jo om et beløb i fast bevilling, som er småpenge i forhold til de kæmpebeløb, som dårligt arbejdsmiljø koster samfundet,« siger Karsten Hønge.

Det gør han med henvisning til beregninger fra LO og FTF, der har vist, at dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund 60-80 milliarder kroner om året i blandt andet sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste.

»Dertil kommer de menneskelige omkostninger,« pointerer Karsten Hønge.

Kvaliteten forringes

Også professor og arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet Peter Hasle mener, at det går ud over Arbejdstilsynets indsats, at det skal arbejde på grundlag af midlertidige bevillinger.

Der er et behov for at tilføre Arbejdstilsynet ressourcer. Men det giver et kvalitetsproblem for Arbejdstilsynet, at det med års mellemrum er nødt til at afskedige og så kort tid efter ansætte andre til nye kampagner. Peter Hasle, professor, Aalborg Universitet

Det er et mønster, der blev skabt, efter at Fogh-regeringen tiltrådte i 2001. I første omgang gennemførte man en historisk nedskæring af Arbejdstilsynet, hvorefter man med midlertidige bevillinger prøvede at kompensere for de nedskæringer, der fandt sted, påpeger han.

»Ti år eller mere med den ene kampagne efter den anden viser jo, at der er et behov for at tilføre Arbejdstilsynet ressourcer. Men det giver et kvalitetsproblem for Arbejdstilsynet, at det med års mellemrum er nødt til at afskedige og så kort tid efter ansætte andre til nye kampagner. Det gør det vanskeligt at udvikle kompetencer hos de enkelte medarbejdere, at de står i en usikker situation og ikke ved, om de skal blive eller ej. Og det gør det svært for tilsynet at udvikle en langsigtet tankegang,« siger Peter Hasle.

Som et meget konkret eksempel peger han på indsatsen for at fjerne de tungeste belastninger for ansatte i murerfaget, så de kan holde til de mange år, de nu skal være på arbejdsmarkedet. Det har ført til nye regler for, hvordan man skal gå til arbejdet for at mindske belastningen af ryg og skuldre.

»Sådan en indsats tager udgangspunkt i et påbud fra Arbejdstilsynet, men inddrager også parterne i branchearbejdsmiljøråd og udviklingen af ny teknologi. Det tager år, og når teknologien er på plads, skal Arbejdstilsynet igen ud med påbud. Og så dur det jo ikke, at myndigheden er hoppet af, fordi dens bevilling er ophørt,« mener arbejdsmiljøforskeren.

Lettere at finde éngangsbeløb

Men ligesom Venstre og Socialdemokraterne afviser også Dansk Folkeparti at øge de faste bevillinger til Arbejdstilsynet. Dermed ser et sådant forslag ud til at have yderst beskeden opbakning i Folketinget.

»Arbejdstilsynet er ikke noget enestående tilfælde. Vi har rigtig mange sager på Finansloven hvert år, og det er et puslespil at få det til at hænge sammen. Men det er nu engang lettere at finde éngangsbeløb over en kort årrække,« mener finansordfører for Dansk Folkeparti René Christensen.

Til gengæld melder han Dansk Folkeparti klar til at gå ind i kampen for at sikre Arbejdstilsynet penge til at kunne fortsætte sit arbejde på nuværende niveau i 2017.

»Vi har en interesse i et godt arbejdsmiljø og et stærkt arbejdstilsyn. Ikke mindst i den nuværende situation, hvor staten skal være bygherre på mange projekter, og vi har stigende aktivitet i byggeriet. Derfor ser vi et behov for at opretholde det kontrolsystem, vi har, og det har vi også en forventning om, at V-regeringen gør. Men kommer den ikke selv med forslag til en finansiering, er vi parate til at gøre det,« siger René Christensen.