Arbejdstilsynet overser dårligt psykisk arbejdsmiljø

Af

Næsten hver tredje sygedag skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Alligevel er netop psykiske problemer årsag til færre end 7 procent af Arbejdstilsynets påbud og vejledninger på arbejdspladserne. Det er alt for lidt, mener fagbevægelsen, som i forbindelse med trepartsforhandlingerne kræver flere muligheder for at slå ned på elendigt psykisk arbejdsmiljø.

Foto: Illustration: Thinkstock

SMILEY-MANGEL Stress, udbrændthed og depressioner på grund af arbejdet tager til under krisen. Men selv om medarbejderne melder sig syge og klager over arbejdspres, usikkerhed og urimelige arbejdsvilkår, finder Arbejdstilsynet sjældent grund til at løfte pegefingeren. Kun 255 virksomheder ud af 4.917 undersøgte firmaer var ved udgangen af maj 2012 noteret med en gul eller rød smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor dårligt psykisk arbejdsmiljø blev nævnt som en årsag. Det viser et øjebliksbillede over samtlige virksomheder med gule og røde smileyer i Arbejdstilsynets database, som Ugebrevet A4 har kortlagt (se Danmarkskort med alle virksomheder).

Fagbevægelsen er forarget over, at så få virksomheder er registreret for dårligt arbejdsmiljø. Derfor er et krav om bedre muligheder for at slå ned på netop virksomheder med stressede, mobbede medarbejdere nu en central del af kravene fra arbejdstagerne til de i gangværende trepartsforhandlinger.

»Det psykiske arbejdsmiljø fylder alt for lidt i kontrolindsatsen. Der er en klar stigning i psykiske ulykker og skader. Der er behov for, at Arbejdstilsynet får flere ressourcer og udfører mere kontrol med det psykiske arbejdsmiljø,« siger Lizette Risgaard, næstformand i LO.

Fysik og psyke bør ligestilles

FTF er også forundret over, at kun 255 virksomheder er registreret for problemer med arbejdsmiljøet.

»Det er en forsvindende lille del af virksomhederne, som får påbud for psykisk dårligt arbejdsmiljø. Der er et langt større potentiale. Psykisk dårligt arbejdsmiljø rammer mange af vore medlemmer,« siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen for tjenestemænd og funktionærer, FTF.

Fagforbundet for offentligt ansatte, FOA, forlanger ligeledes mere handling over for dårligt psykisk arbejdsmiljø.

»Man skal ligestille det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Der sker en voldsom stigning i forhold til vold, mobning og chikane indenfor FOA’s område,« fortæller Inger Bolwinkel, forbundssekretær i FOA.

Rå tone og tidspres

Både medlemsundersøgelser fra FOA og FTF viser, at dårligt psykisk arbejdsmiljø fylder meget på arbejdspladserne. Men ikke bare offentligt ansatte føler sig psykisk presset på jobbet. Også medarbejdere på barer og restauranter har gennem tiden mærket tidspres og en rå arbejdstone.

»Der er nogle arbejdsgivere, som arbejder seriøst med arbejdsmiljøet, og så er der andre steder, hvor det er en by i Rusland. Desværre. Generelt går det fremad. Ikke hurtigt nok, men dog fremad,« siger Kenneth Edward Novak, forhandlingsleder i 3F.

Trods fremgang mener fagbevægelsen dog, at det er på høje tid, at Arbejdstilsynet får større fokus på psykisk arbejdsmiljø. Men Dansk Arbejdsgiverforening afviser, at tilsynet skal sætte hårdere ind.

»Det psykiske arbejdsmiljø er allerede højt prioriteret. Det gennemsyrer systemet. Siden 2007 har tilsynet gennemført særlige indsatser med primært fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Alle landets virksomheder får kontrolleret det psykiske arbejdsmiljø gennem Arbejdstilsynets screeninger,« mener Karoline Klaksvig, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening og tilføjer:

»Der er mange årsager til, om mennesker trives eller ej. Flere påbud fra Arbejdstilsynet er ikke det rigtige instrument til at løse den situation.«

Arbejdet slår folk ud

Det er svært at måle præcist, hvor mange mennesker, som melder sig syge på grund af sure chefer, mobning fra kolleger eller et højt arbejdstempo. Men det psykiske arbejdsmiljø er skyld i en stor del af sygefraværet, vurderer seniorforsker ved Arbejdsmiljøklikken, Regionshospitalet Herning og forfatter til en lærebog om netop arbejdsmiljø og sygefravær, Merete Labriola.

»Mit skøn er, at over en tredjedel af sygefraværet herhjemme, skyldes det psykiske arbejdsmiljø. Det viser forskningen i andre lande også,” fastslår seniorforskeren.

»Det er dog svært at bedømme, om en sygemelding skyldes psykiske begivenheder på hjemmefronten eller på arbejdspladsen. Men det er stadig arbejdsgiveren, som har problemet, når en medarbejder går ned med stress,« understreger hun.

Merete Labriola peger på, at mentale problemer med helbredet stiger. Flere personer får i dag stress, posttraumatisk stress eller depressioner end tidligere. På den baggrund er det fornuftigt, hvis Arbejdstilsynet får bedre muligheder for at slå ned på dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Som det er i dag, kan arbejdsgivere nemlig forbedre det fysiske arbejdsmiljø og prale med det, men de psykiske problemer på arbejdspladsen er skjulte, fortæller seniorforskeren. Arbejdstilsynets grønne elite-smiley kan sagtens tildeles et firma med styr på ergonomi og sikkerhed, men rod i det psykiske arbejdsmiljø.

Glade medarbejdere er en gevinst

Lykkedes det at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø, kan det være en stor økonomisk gevinst for virksomhederne. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at langtidssygefraværet ville falde op til 28 procent, hvis det var muligt at give alle det optimale psykiske arbejdsmiljø. Målingen er lavet ved at sende spørgeskemaer ud til folk i arbejde og koble svarene til registerdata om langtidssygdom.

Men det bliver ikke en let opgave.

»Der findes ikke én optimal metode til at måle dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er forholdsvis konkret at spørge ind til mobning, trusler og vold, men det kan være diffust at afdække følelsesmæssige- og præstationskrav og fx måle tillid til kolleger og chefen,« forklarer Sannie Vester Thorsen, analytiker i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Utilfredse medarbejdere fyres

På Maskinfabrikken Jagi A/S i Kolding mener direktøren, at ansatte misbruger Arbejdstilsynet til at føre en arbejdskamp. Virksomheden har fået en sur smiley på grund af dårligt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk.

»Medarbejdere bruger Arbejdstilsynet til at gennemtvinge ting på virksomheden. To-tre mand var utilfredse med ledelsen og ville have den udskiftet. Det var så grelt, at folk blev rigtig kede af at gå på arbejde,« fortæller Michael Mikkelsen, direktør i Jagi A/S.

Efterfølgende har direktøren fyret to medarbejdere. Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i sagen hos Arbejdstilsynet, og her viser det sig, at »medarbejdere føler sig overfuset, talt ned til og skældt ud af ledelsen.« Samtidig savner de støtte og klare opgavebeskrivelser.  Derudover har Jagi A/S fået flere påbud om straks at bringe andre ting i orden. Blandt andet var bremserne på en truck defekte, medarbejdere svejsede uden svejsekursus og manglede hjælpemidler til at løfte jernplader.

»Det er ikke en måde at drive virksomhed på. Man sætter ikke arbejdsmiljøet særligt højt. En lærling er stoppet, fordi han følte sig mobbet og slet ikke lærte nok i forhold til andre lærlinge,« fortæller Frank Grevelund, faglig sekretær i Metal Kolding/Vejen.

Sagen med Jagi A/S viser, at der kan være meget forskellige udlægninger af det psykiske arbejdsmiljø. Det kan blive én af udfordringerne, hvis Arbejdstilsynet får øgede beføjelser, vurderer seniorforsker Merete Labriola.

»Lederne kan synes, at de selv er enormt gode, men medarbejderne har bare ikke opdaget det. Omvendt kan medarbejderne også danne et fælles hylekor, hvor problemet er i personalet. Arbejdsgivernes angst for, at Arbejdstilsynet vil blive brugt til chikane er helt reel. Det kan blive et problem,« siger Merete Labriola, der dog mener, at fordelene ved øget kontrol overstiger ulemperne.

Arbejdsmiljø er et minefelt

I dag undersøger Arbejdstilsynet slet ikke psykisk arbejdsmiljø, når det drejer sig om usikkerhed på jobbet, fyringsrunder og samspil mellem medarbejdere og ledelse. Fokus er i stedet på især mobning, chikane, følelses- og tidsmæssige krav. FOA erkender, at det kan være et minefelt, hvis Arbejdstilsynet skal undersøge en større del af det psykiske arbejdsmiljø.

»Det er politisk betændt, fordi et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan skyldes ledelsen,« siger Inger Bolwinkel, forbundssekretær i FOA.

Under krisen er usikkerheden steget på arbejdspladserne. Dansk Arbejdsgiverforening mener ikke, at Arbejdstilsynet skal blande sig i medarbejdernes usikkerhed, når den skyldes økonomisk nedtur.

»Vi lever i en tid med store forandringer. Det er ikke nemt for nogen og kan give frustrationer og mistrivsel. Spørgsmålet er, om man kan forbyde og påbyde sig ud af det? Arbejdstilsynet kan jo ikke fjerne risiko og forandringer. Det er et grundvilkår. Når virksomheder har været gennem større omstillinger flere gange, bliver de også bedre til det,« siger Karoline Klaksvig, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening.

LO mener, at arbejdsgiverne bør opprioritere indsatsen for psykisk dårligt arbejdsmiljø – og lade Arbejdstilsynet blande sig mere.

»Det er arbejdsgivernes ansvar at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden – krise eller ej. Hvis medarbejderne bliver presset til det yderste, risikerer man, at de bliver langtidssyge. Det er en fælles interesse at skabe et sundt arbejdsmiljø,« mener Lizette Risgaard, næstformand i LO, der foreslår flere samarbejdsaftaler mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne, der sikrer man sammen løser problemer med arbejdsmiljøet.

Arbejdstilsynet afventer

Mens debatten om Arbejdstilsynets opgaver drøner af sted, forholder tilsynet sig afventende. Sidste år uddelte tilsynet 364 påbud for psykisk dårligt arbejdsmiljø og 1.477 vejledninger. Set i forhold til fysisk arbejdsmiljø er det meget lidt, for her blev pegefingeren løftet over 20.000 gange.

»Fysisk og psykisk arbejdsmiljø er svært at sammenligne. Dårligt fysisk arbejdsmiljø kan man se med det blotte øje: At en medarbejder løfter noget tungt, eller udsugningen mangler. Psykisk arbejdsmiljø er sværere og mere tidskrævende at få øje på,« forklarer Tom Hansen, psykolog og chefkonsulent i Arbejdstilsynet.

De seneste år er antallet af påbud for psykisk dårligt arbejdsmiljø ligefrem faldet. Ifølge Tom Hansen er forklaringen, at Arbejdstilsynet for et par år siden havde fokus på brancher, der arbejder med omsorg. I ældreplejen var det psykiske arbejdsmiljø værre, end det er på byggepladser og industrien, som man kontrollerer nu.

Hvis Arbejdstilsynet blev bedt om at undersøge en større del af det psykiske arbejdsmiljø, ville man kunne gøre det.

»Man kan altid prioritere tilsynet. Det er en politisk beslutning, og Arbejdstilsynet har ikke en holdning til den prioritering. Vi administrerer loven,« siger han.