Arbejdspres trykker stemningen på jobbet

Af Research: Jens Peter Houe
| @IHoumark

Det går dårligere med det psykiske arbejdsmiljø i de fleste brancher, viser rundspørge blandt tillidsrepræsentanter. Især arbejdspres og omlægninger bidrager til at forværre det mentale klima. Mange virksomheder får ikke taget ordentlig hånd om problemerne, mener ekspert.

PRESSET Selv om både ledere, medarbejdere og myndigheder er enige om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, så går det den stik modsatte vej. Der bliver tilsyneladende flere arbejdspladser med eksempelvis stress, dårlig stemning eller hård omgangstone, fremgår det af en rundspørge, A4 har foretaget blandt 37 tillidsmænd.

Over halvdelen – 21 – af de 37 tillidsmænd mener, at det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads er blevet dårligere de senere år. Og det gælder en bred vifte af faggrupper som lærere, portører, slagteriarbejdere og elektrikere.

En af de virksomheder, hvor det går ned ad bakke, er AAK AarhusKarlshamn (tidligere Århus Olie). Fællestillidsmand Bjarne Uldall siger:

»Jeg kan mærke på kollegerne, at stemningen er blevet dårligere. Folk skal løbe hurtigere end før i tiden, og vi ved, der ligger nogle afskedigelser forude og lurer.«

Kun 4 af de 37 adspurgte tillidsrepræsentanter synes, at det mentale klima er blevet bedre. At der kun er små fremskridt, dokumenteres også i en undersøgelse af udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – tidligere Arbejdsmiljøinstituttet – har udført. Undersøgelsen viser, at der fra 2000 til 2005 samlet set ikke er sket forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø. Til gengæld er der sket forværringer med hensyn til arbejde i højt tempo og ansatte, der bliver udsat for vold. Den eneste sikre fremgang at spore i perioden er bedre belønning af medarbejdere.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø giver ofte et højt sygefravær. 26 af de 37 tillidsrepræsentanter i A4’s undersøgelse oplever da også, at der er kommet flere sygemeldinger på deres arbejdsplads som følge af stress og udbrændthed. Det oplever for eksempel televirksomheden TDC, siger tekniker og næstformand i koncernens hovedsamarbejdsudvalg Steen Jacobsen.

»Sygefraværet er stigende i TDC, og jeg er ret overbevist om, at det hænger sammen med et forringet psykisk arbejdsmiljø. Både ansatte og tillidsvalgte taler om øget arbejdspres, store forandringer og formindsket indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges. Dertil kommer, at kapitalfondenes opkøb af TDC i 2005 har skabt utryghed blandt medarbejderne om, hvad der skal ske med TDC fremover,« siger Steen Jacobsen.

Hårdt arbejdspres kommer ind på en suveræn førsteplads på tillidsrepræsentanternes liste over de største problemer i forhold til psykisk arbejdsmiljø. 30 af de 37 tillidsfolk – eller 81 procent – i undersøgelsen peger på arbejdspresset, og det er markant flere end for halvandet år siden, da A4 foretog en tilsvarende rundspørge. Her pegede 56 procent på hårdt arbejdspres som et stort problem. At flere oplever at have travlt, bekræfter seniorforsker Vilhelm Borg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Danskerne har en tiltagende oplevelse af at være under pres på deres arbejde. De skal være mere produktive, og de bliver konstant udsat for forandringer. Når der fortsat er så mange på overførselsindkomster, hænger det sammen med de voksende krav til ansatte. Eksempelvis er det normen i plejesektoren, at man holder op, når man er 60 år, for så kan man ikke holde til jobbet længere,« siger Vilhelm Borg.

Samarbejdskonsulent i CO-Industri Peter Dragsbæk slår fast, at travlhed i sig selv ikke behøver at belaste det psykiske arbejdsmiljø.

»Man kan sagtens både have travlt og have det godt på sit arbejde. Men det kræver god ledelse, for vi må konstatere, at mange har det skidt med at have travlt,« siger Peter Dragsbæk.

I det offentlige har omsorgspersonalet i mange tilfælde travlt. Det kan Elisa Rimpler Bergmann tale med om. På baggrund af sit hverv som fællestillidsrepræsentant for skolepædagogerne i Esbjerg Kommune siger hun:

»Pædagogerne taler om, at de hele tiden må gå på kompromis med deres faglighed. At de skal tage sig af så mange børn, at de hele tiden føler sig bagefter og har svært ved at opnå den gode relation til børnene, som de ønsker. Der er en del, som er gået ned med stress, og der er generel mangel på arbejdsglæde.«

Større omlægninger af arbejdsgange er en anden stor bidragyder til dårlige vibrationer på jobbet. Det mener 22 af de 37 tillidsrepræsentanter i A4’s undersøgelse. Flere peger på, at sammenlægningen af kommuner og nedlæggelsen af amter langt fra er sket smertefrit. Seniorforsker Vilhelm Borg siger:

»Undersøgelser i Storbritannien, Sverige og Finland har vist, at når man i det offentlige foretager store omlægninger, så stiger både langtidssygefraværet og antallet af opsigelser. En af måderne at undgå en uheldig udvikling er ved at inddrage medarbejderne i videst mulig omfang i processen. Den erfaring har man ikke gjort brug af i forbindelse med strukturreformen i Danmark. Her sidder rigtig mange ansatte med en fornemmelse af, at der er blevet trukket noget ned over hovedet på dem.«

Ifølge A4’s undersøgelse virker en stor del af lederne usikre over for, hvad de skal stille op med ansatte, der har eller har haft psykiske problemer.

»Der er stor forskel på, hvor gode virksomheder er i deres håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. Generelt er det dog min oplevelse, at mange ledere famler, når de skal forholde sig til medarbejdere, der eksempelvis har haft en større depression,« siger Peter Dragsbæk fra CO-Industri.

Berøringsangsten over for psykiske problemer bliver måske formindsket med tiden, vurderer Jørgen Møller Christiansen, faglig koordinator inden for arbejdsmiljøområdet hos Center for Alternativ Samfundsanalyse.

»På virksomhedsniveau er der tendens til at individualisere folks problemer med stress. Eksempelvis betaler virksomheden måske for, at den stressramte kan få seks-otte psykologsamtaler. Når vedkommende så kommer tilbage i job igen, føler han sig dum, når han endnu en gang ikke kan håndtere arbejdsmængden og går ned igen. Der går nok et stykke tid, før lederne bliver bedre til at se, hvordan virksomhederne kan være medskyldige i stress,« siger Jørgen Møller Christiansen.

Stor velvilje

Medarbejdernes trivsel er i de senere år rykket op som en topprioritet hos mange ledere. Peter Dragsbæk siger:

»Jeg kommer jævnligt ud på virksomheder i industrien, og deres interesse for det psykiske arbejdsmiljø er stigende. Cheferne ved kun alt for godt, at der er mangel på arbejdskraft, og at sygefravær er noget skidt. For at komme fravær til livs prøver nogle virksomheder på at skabe mere nærvær i form af interessante og tiltrækkende arbejdspladser.«

Fra myndigheders side er opmærksomheden også øget. Arbejdstilsynet gør mere ud af at tjekke det psykiske arbejdsmiljø, og det er et politisk højt prioriteret område. Faglig koordinator Jørgen Møller Christiansen, siger:

»Bevågenheden er der, og derfor er det vigtigste nu at få omsat planer og aftaler til virkelighed.«

Forklaringen på, at der stadig er dårlig trivsel på mange virksomheder, er ifølge Vilhelm Borg, at vejen fra at interessere sig for det psykiske arbejdsmiljø og til at gøre noget for at forbedre det ofte viser sig at være lang. Han siger:

»Der bliver holdt en masse konferencer og møder, men det får ingen jo i sig selv et bedre arbejdsmiljø af. Min anbefaling er, at topledelsen i virksomhederne sender klare signaler ud om, at de prioriterer trivsel og godt arbejdsmiljø højt. At medarbejderne inddrages i så høj grad som mulig i forskellige tiltag. At man lytter mere til de råd, eksperter giver. Og at man opsamler og anvender erfaringer.«