Arbejdspladser ser stort på psykisk arbejdsmiljø

Af | @MichaelBraemer

Rapport fra Arbejdstilsynet tegner et nedslående billede af indsatsen for at sikre det psykiske arbejdsmiljø på danske virksomheder. Fagforbund mener, at den mangelfulde indsats er en naturlig konsekvens af, at arbejdsmiljøloven kan overtrædes uden konsekvenser.

Overset Kun 44 procent af danske arbejdspladser har relevant viden om psykiske arbejdsmiljøproblemer. En viden, der ellers er nødvendig for at kende arbejdsstedets egne påvirkninger og belastninger. På 28 procent af arbejdspladserne er det psykiske arbejdsmiljø overhovedet ikke prioriteret, og arbejdspladserne har intet eller kun et meget begrænset kendskab til de problemer, der knytter sig til det psykiske arbejdsmiljø.

Det fremgår af Arbejdstilsynets endnu ikke offentliggjorte rapport »Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet«, som kortlægger arbejdsmiljøforhold på syv områder - herunder det psykiske arbejdsmiljø. Rapporten bygger på oplysninger indhentet i 2002 fra 400 arbejdspladser, hvoraf godt 50 efterfølgende har fået besøg og er blevet underkastet en nøjere undersøgelse.

Endnu værre tegner situationen sig, hvis man ser på, hvad arbejdspladserne faktisk gør ved deres psykiske arbejdsmiljøproblemer og på, hvor stort held de har med indsatsen. Kun 35 procent af de undersøgte arbejdspladser gør en indsats, der af Arbejdstilsynet betegnes som relevant og systematisk. De resterende 65 procent af arbejdspladserne har ingen strategi for, hvordan det psykiske arbejdsmiljø kan forbedres.

Kun på 30 procent af de arbejdspladser, Arbejdstilsynet har besøgt, vurderes indsatsen mod psykiske arbejdsmiljøbelastninger at have givet positive resultater.

Hverken Dansk Arbejdsgiverforening (DA) eller LO vil kommentere rapporten, før parterne på et møde i Arbejdsmiljørådet i maj har drøftet dens konklusioner og de politikforslag, Arbejdstilsynet i mellemtiden vil have udarbejdet.

Incitament mangler

Ifølge Arbejdstilsynet er det især brancherne »undervisning og forskning« samt »kontor og administration«, som tegner billedet i undersøgelsen. I kontorfunktionærernes forbund, HK, kender man endnu ikke undersøgelsen, men forelagt hovedkonklusionerne siger sagsbehandler i forbundets juridiske afdeling Jeanette Hahnemann, at hun er skuffet, men ikke overrasket.

»Antallet af sager, hvor medlemmer har lidt overlast som følge af stress, chikane og mobning stiger, så jeg behøver ikke tal for at vide, at det står slemt til med det psykiske arbejdsmiljø på mange arbejdspladser. Jeg ser det som en konsekvens af, at arbejdsmiljø er det eneste område, hvor man kan overtræde lovgivningen, uden at det får konsekvenser. Ethvert forsøg fra vores side på at få dømt arbejdsgivere for at sætte deres medarbejderes liv, ære og velfærd på spil er jo mislykket. Det er åbenbart legalt at gøre folk syge, og dermed mangler incitamentet til at gøre noget ved problemerne,« mener Jeanette Hahnemann.

Hun efterlyser lovgivning om delt bevisbyrde i alle sager om psykisk arbejdsmiljø for at få arbejdsgiverne til at tage området alvorligt. Men den tanke er chefkonsulent i DA Anders Just Pedersen lodret imod:

»Det er en uendeligt dårlig idé, for det ville være ualmindeligt svært for en arbejdsgiver at bevise, at der IKKE har fundet for eksempel mobning sted. Når dommene ikke er faldet ud til HK's fordel i de sager, forbundet har rejst, er det jo, fordi domstolene har vurderet, at arbejdsgiverne ikke har kunnet pådrages noget ansvar,« siger han.

To ud af tre både lønmodtagere og arbejdsgivere siger i undersøgelsen, at de prioriterer det psykiske arbejdsmiljø højere end for tre år siden. Men det kan ikke aflæses i antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader til Arbejdstilsynet. Det har svinget konstant omkring 1.200 siden 1993.

De hyppigst anmeldte påvirkninger på arbejdet er for stor arbejdsmængde/for højt tempo, ensidigt, gentaget arbejde, belastende samarbejdsforhold til kolleger eller overordnede, traumatiserende hændelser, vold eller trusler om vold samt mobning og seksuel chikane.