Arbejdsmiljøet får flere hak

Af

Selv om Arbejdstilsynet besøger færre virksomheder, finder de flere tilfælde af dårligt arbejdsmiljø. Sidste år fik virksomhederne knap 20.000 anmærkninger for brud på loven. Det er for meget, mener ordførere fra regeringspartierne. De vil indføre ny straf og bedre vejledning til de virksomheder, som bryder reglerne.

Foto: Foto: Colourbox

SIKKERHED Flere tilfælde af dårligt arbejdsmiljø kommer for dagens lys. Selv om Arbejdstilsynet sidste år besøgte færre virksomheder end året før, gav tilsynet markant flere forbud, påbud og andre afgørelser som følge af sjusk med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af tal fra Arbejdstilsynets besøgsstatistik.

I 2012 besøgte Arbejdstilsynet 31.084 arbejdspladser og fandt lovovertrædelser, der mundede ud i 19.588 afgørelser inden for arbejdsmiljø. Det svarer til, at der blev givet 63 afgørelser for hver 100 besøgte virksomheder.

Året før besøgte tilsynet 40.355 virksomheder, men fandt kun anledning til 16.008 forbud, påbud og andre afgørelser, hvilket svarer til 40 afgørelser for hver 100 besøgte virksomheder. Nogle virksomheder kan have fået flere afgørelser.
»Det er jo egentligt skræmmende, at så mange virksomheder får påbud,« siger Klaus T. Nielsen, lektor og forsker i arbejdsmiljø ved Roskilde Universitet:
»Det er jo ikke noget nyt, at de skal have styr på arbejdsmiljøet.«

Tilsynet er blevet målrettet

Det øgede antal fangster skyldes, ifølge Arbejdstilsynet, at myndigheden sidste år indførte et såkaldt risikobaseret tilsyn.
»Det går ud på, at vi målretter vores tilsyn mod de virksomheder, hvor vi vurderer, at der er størst risiko for problemer,« siger Anette Lerche, som er kontorchef i Arbejdstilsynet. Hun tilføjer, at alle virksomheder med over to ansatte får mindst ét besøg inden 2020.

Risikovurderingen er udarbejdet på baggrund af tilsynets besøg på samtlige danske arbejdspladser i perioden fra 2005 til 2011. Og det øgede antal afgørelser er et tegn på, at strategien virker, mener Anette Lerche.

Den forklaring lyder plausibel i flere forskeres ører. Alligevel vil Klaus T. Nielsen ikke udelukke, at arbejdsmiljøet kan være blevet værre i løbet af det seneste år. 
»Alt andet lige betyder en krise, som en væsentlig del af det danske arbejdsliv har været igennem, en forværring af arbejdsmiljøet, fordi man ikke har råd til at lave de nødvendige vedligeholdelser og investeringer, der skal til for at have arbejdsmiljøet i orden. Men omvendt kommer der også færre unge ind på arbejdsmarkedet under en krise, hvilket vil trække mod en forbedring af arbejdsmiljøet,« siger RUC-forskeren og forklarer, at nye medarbejdere ikke altid kender arbejdsmiljøreglerne og arbejdspraksis fra start.

Ulykkesrisici topper

Arbejdstilsynet giver et påbud eller anden afgørelse, når de finder forhold, der indebærer en risiko for sikkerheden eller sundheden for medarbejderne, forklarer Anette Lerche og giver nogle eksempler.
»Det kan være påbud, hvor der er tale om en akut ulykkerisiko, hvis man på en byggeplads har stilladser, som ikke er indrettet, som de skal være. Det kan være påbud om at gøre noget ved tunge løft, som ellers kan give rygproblemer,« siger kontorchefen.

I toppen over afgørelser ligger kategorien »ulykkesrisici«, som var årsag til 6.931 afgørelser i 2012. At det er ulykkerisici, der konstateres flest problemer med, skyldes, at det ofte er nemt at opdage overtrædelser inden for det område.
»Det er ofte arbejdsmiljøproblemer, som er direkte synlige som for eksempel mangel på afskærmning af en maskine. Vi giver relativt færre afgørelser om for eksempel psykisk arbejdsmiljø, men det betyder ikke, at der psykiske arbejdsmiljø er så godt, som det burde være alle steder, men derimod blot at det er vanskeligere at konstatere overtrædelser af reglerne, fordi man ikke kan se det psykiske arbejdsmiljø,« siger Anette Lerche.

Arbejdsmiljø prioriteres ikke

En forklaring på, at virksomhederne ikke overholder arbejdsmiljøloven, ligger i manglende prioritering, fortæller Johnny Dyreborg, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han har skrevet ph.d. om problemstillingen inden for bygge- og anlægsbranchen, men mener, konklusionen er den samme i andre brancher.
»Arbejdsmiljø er i konkurrence med andre opmærksomhedsområder som økonomi og tid på virksomhederne. For en virksomhed er det væsentligste at overleve økonomisk, så det er arbejdsmiljøets skarpe konkurrent. Det behøver ikke altid stå i modsætning, men at leve op til nogle arbejdsmiljøregler tager en smule længere tid, så på den korte bane taber arbejdsmiljøet nogle gange til økonomiske hensyn,« siger Johnny Dyreborg.

Men på lang sigt er »det sund fornuft«, at det kan betale sig for virksomhederne at overholde arbejdsmiljøreglerne, vurderer Klaus T. Nielsen.
»Der er en masse undersøgelser, som tyder på, at det kan betale sig, men der er også en del, som ikke rigtig kan vise, at det kan betale sig. Men almindelig sund fornuft siger, at det nok er de første, som har ret. Det er omkostningsfuldt at være involveret i for eksempel ulykkesforløb, og det betyder øget sygefravær. Hvis man tager arbejdsmiljøet alvorligt, så får man også mere tilfredse medarbejdere, som er mere produktive,« siger han.

Arbejdsmiljø er et ledelsesspørgsmål

Produktionsvirksomheden Team Production i Kolding er en af de virksomheder, der i december sidste år fik påbud for blandt andet ulykkerisici og luftvejsbelastninger. Her afviser ejer og direktør Niels Piper, at det skulle være økonomiske hensyn, der er årsag til, at Arbejdstilsynet kunne udstikke påbud hos dem.
»Vi har været af den opfattelse, at alt var i orden hos os. Nu tager vi påbuddene til efterretning og får bragt forholdene i orden hurtigst muligt,« siger han.

Virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant Dorrit Jørgensen har imidlertid en anden opfattelse.
»Vi medarbejdere i sikkerhedsgruppen har tit snakket om, at der var ting, som skulle ordnes – blandt andet omkring udluftning, men det har der ikke været penge til, har vi fået at vide,« fortæller hun.

Niels Piper fortæller, at han ikke har fået nogen økonomisk forespørgsel.
»Selvfølgelig har der været knaphed med penge, men jeg har ikke hørt om, at der var noget galt. Sikkerhedsgruppen har kørt selvstændigt. Selv om jeg er ejer, så blander jeg mig ikke i det,« siger Niels Piper.

At det ikke er ledelsen, som tager sig af arbejdsmiljøet, er ikke et særtilfælde i Team Production, men derimod en udbredt arbejdsdeling i mange virksomheder. Og det kan være problematisk, fortæller Johnny Dyreborg.
»I mange virksomheder har man en linjeorganisation, som tager sig af økonomi, og ved siden af har man en arbejdsmiljøorganisation, som tager sig af sikkerheden. Det er en udfordring at få de to dele til at tale bedre sammen i hverdagen, for det er også et ledelsesmæssigt anliggende, hvordan man vil have arbejdsmiljøet,« siger han.

Synderne skal selv betale

På Christiansborg er flere politikere enige i, at det øgede antal afgørelser i høj udstrækning skyldes det risikobaserede tilsyn. Alligevel giver de mange overtrædelser anledning til en ny kurs over for de arbejdspladser, som overtræder arbejdsmiljøloven.

»De knap 20.000 afgørelser viser, at arbejdsmiljøet ikke er i orden. Så selv om virksomhederne ved, at Arbejdstilsynet kommer, og de får et påbud eller en bøde, hvis tingene ikke er i orden, så er det ikke nok,« siger arbejdsmiljøordfører Lennart Damsbo-Andersen (S). Han foreslår en bedre vejledning og rådgivning til arbejdspladserne, men også at virksomheder, som overtræder arbejdsmiljøloven, selv får lov at betale for eventuelle opfølgende besøg og det efterfølgende tilsyn. Det såkaldte ’forureneren betaler-princip’ bør også bruges på tilsynsområdet, siger han.
»De virksomheder, som opfører sig ordentligt, skal ikke være med til at betale for dem, som ikke kan opføre sig ordentligt,« siger Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører.

DF vil ikke piske virksomheder

Hos Socialistisk Folkeparti synes arbejdsmarkedsordfører Sanne Rubinke, at det lyder som en god idé, hvis det kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Også Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq ser positivt på forslaget, men advarer mod, at det ikke må blive alt for dyrt for virksomhederne.
»Hvis vi straffer virksomhederne for meget, kan det betyde, at de tyr til kortsigtede arbejdsmiljøforbedringer,« siger han.

Derimod afviser Dansk Folkeparti øget pisk.
»Der er mange virksomheder, som ikke har forstået reglerne, så det vil være godt med ekstra vejledning og hjælp til virksomhederne, men vi tror ikke, at det har nogen virkning at lave om på betalingen. Og hvis man skal sikre, at virksomhederne fortsat skaber job, er det heller ikke den vej, man skal gå,« siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF).

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) tager imod forslaget fra sit eget partis arbejdsmiljøordfører, men forholder sig i en skriftlig kommentar ikke til, om hun er positivt stemt over for ideen.
»Først og fremmest er det helt afgørende, at virksomhederne tager ansvar og får løst de arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet konstaterer på tilsynsbesøg. Jeg tager samtidig gerne imod forslag, for vi skal gøre, hvad vi kan for at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne rundt om i landets virksomheder,« skriver Mette Frederiksen.

Bøder hjælper ikke i alle brancher

Seniorforsker Johnny Dyreborg anfører dog, at en øget udgift til virksomheder, som overtræder arbejdsmiljøloven, ikke vil hjælpe i alle brancher.
»Hvis man giver en bøde på for eksempel 50.000 til en byggevirksomhed, er det ikke sikkert, at det er væsentligt for dem. Det væsentligste er derimod, om de får det næste udbud på et byggeri til fem millioner. Og hvis de i udbuddet kun skal vise, at de kan overholde kvalitet og tidsfrister, så kan det godt være, at opmærksomheden på arbejdsmiljøet bliver slækket i forhold til andre opmærksomhedspunkter,« siger Johnny Dyreborg.

Ingen klapsalver fra DA

LO ser det som en god idé, at de virksomheder, som får påbud, selv får lov at betale for eventuelle opfølgende besøg og det efterfølgende tilsyn.
»Vi er tilhænger af at introducere princippet om, at forureneren betaler, og vi finder, at det vil være oplagt at bruge pengene herfra på flere tilsynsbesøg. Tallene viser, at der er noget at komme efter. Derudover kunne man supplere de økonomiske pisk med en økonomisk gulerod ved at belønne de virksomheder, som gør noget særligt for arbejdsmiljøet. Det vil være med til at øge motivationen til at gøre noget ekstra for at forebygge arbejdsulykker, fysisk og psykisk nedslidning,« siger Lizette Risgaard, næstformand i LO, i en skriftlig kommentar.

Hos DA er der ingen klapsalver til regeringsordførernes forslag.
»Mange virksomheder bruger allerede mange ressourcer på at sikre, at arbejdsmiljøreglerne bliver overholdt og instruere de ansatte i reglerne. Så det er ikke rimeligt at straffe virksomhederne, hvis de ansatte ikke følger reglerne,« siger underdirektør Steen Müntzberg og pointerer, at myndighedskontrol generelt bliver finansieret via skatten i det danske system. Så det burde også fortsætte sådan på arbejdstilsynets område, lyder det fra DA, som samtidig fremhæver, at bødeniveauet lige er steget som følge af det politiske forlig om arbejdsmiljø frem mod 2020.