Arbejdsmiljø trues af for få kurser

Af

Mange arbejdsmiljørepræsentanter får ikke tilbudt den supplerende arbejdsmiljøuddannelse, som loven kræver, viser undersøgelser fra en række fagforeninger. Mere sygdom og dårligere service til borgerne kan blive konsekvensen. KL afviser blankt problemet, mens Dansk Erhverv erkender udfordringen.

Foto: Illustration: Søren Sielemann, Polfoto.

LOVBRUD Flere sygedage, dårligere service til borgerne og kunderne og mindre effektiv udnyttelse af arbejdskraften.

Det kan blive konsekvensen af, at mange arbejdsmiljørepræsentanter på de danske arbejdspladser ikke får tilbudt supplerende arbejdsmiljøuddannelse, som arbejdsgiverne ifølge loven har pligt til at tilbyde dem.

Kun omkring hver anden arbejdsmiljørepræsentant i pædagogernes fagforening BUPL har fået tilbudt supplerende efteruddannelse. Det viser en undersøgelse blandt 457 pædagogiske arbejdsmiljørepræsentanter, som offentliggøres i dag. Også i fagforeningerne 3F, HK og FOA dokumenterer lignende undersøgelser, at langt fra alle arbejdsmiljørepræsentanter får tilbud om efteruddannelse i arbejdsmiljø.

I BUPL mener de, at der er tale om et alvorligt problem, som kommunerne burde blive opmærksomme på.

»Når arbejdsmiljørepræsentanterne ikke får den viden, de skal have for at kunne være med til at løse arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladserne, kan det betyde, at problemerne ikke bliver løst, og medarbejdere bliver mere syge, end de ellers ville være blevet,« siger Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær i BUPL.

De vil gerne uddannes

Kravene til arbejdsmiljørepræsentanters efteruddannelse trådte i kraft i 2010 som et forsøg på at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Ud over en obligatorisk tre dages grunduddannelse, som de fleste modtager, skal arbejdsmiljørepræsentanterne tilbydes to dages supplerende uddannelse det første år, og de efterfølgende år skal de have mulighed for halvanden dags ekstra viden.

Mere end fire ud af fem af de pædagogiske arbejdsmiljørepræsentanter, som har fået tilbudt efteruddannelse, tog imod tilbuddet. Det viser ifølge Mette Aagaard Larsen, at medarbejderne gerne vil have mere viden om arbejdsmiljø.

I FOA viser en undersøgelse blandt 1.922 arbejdsmiljørepræsentanter, at knap hver tredje ikke fik tilbudt den halvanden dags supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Selv om resultaterne er fra sidste år, er problemet ikke blevet mindre, fortæller Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i FOA.

Mange FOA-medlemmer er ansat i ældreplejen, daginstitutioner og psykiatrien. Ud over et dårligere arbejdsmiljø, kan den manglende uddannelse derfor også have betydning for borgerne, siger hun.

»Hvis arbejdsmiljøet er dårligt, risikerer man et højere sygefravær, og dermed får man brug for flere vikarer. Det giver i sidste ende en dårligere service over for borgerne,« siger FOA’s arbejdsmiljøkonsulent og påpeger, at den enkelte arbejdsmiljørepræsentant også kan miste gejsten, hvis man ikke får mulighed for at blive klædt fagligt på.

»Det er katastrofalt«

I fagforeningen 3F viser en undersøgelse fra sidste år, at lidt over halvdelen af arbejdsmiljørepræsentanterne ikke fik tilbud om mere viden i form af supplerende uddannelse. Og heller ikke her er det blevet bedre, vurderer Henrik Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i 3F.

Inden reformen i 2010 skulle arbejdsmiljørepræsentanter have en fem dages grunduddannelse. Men med lovændringen blev denne reduceret til tre dage. Til gengæld kom kravet om tilbud om supplerende uddannelse.

»Nu får mange kun den tre dages grunduddannelse, så samlet set er uddannelsesniveauet for mange blevet dårligere end før reformen. Det er katastrofalt og fuldkommen i strid med intensionen med loven,« siger Henrik Hansen.

Af de arbejdsmiljørepræsentanter, som fik tilbudt supplerende uddannelse i 3F, sagde mere end fire ud af fem »ja tak«.

I HK lavede de en lignede undersøgelse ved årsskiftet, hvor 44 procent svarede, at de ikke havde fået tilbudt den to dages supplerende uddannelse det første år, de fungerede som arbejdsmiljørepræsentanter. 38 procent havde ikke fået tilbud om efteruddannelse i arbejdsmiljø de følgende år.

Når arbejdsmiljøkonsulent i HK Svend-Erik Hermansen taler med arbejdsmiljøets tovholdere, er der ikke tegn på, at forholdene har forandret sig det seneste halve år.

»Det er for ringe, at man ikke overholder det, som vi har aftalt. Det viser, at vi ikke kan stole på hinanden arbejdsmarkedets parter imellem,« siger han.

Dårligere udnyttelse af ressourcerne

Lektor i arbejdsmiljø på Roskilde Universitet Klaus T. Nielsen påpeger, at formålet med loven var bedre uddannelse.

»Tænkningen bag loven var, at man tror på, at arbejdsmiljørepræsentanterne kan lave et bedre arbejdsmiljøarbejde, hvis vi sørger for, at de løbende får uddannelse. Hvis folk ikke får den uddannelse, vil det betyde, at de går ind i arbejdet med mindre faglig indsigt. Dermed bliver arbejdsmiljøet dårligere, og i værste fald kan det betyde, at vi ikke udnytter vores ressourcer på den rigtige måde,« siger Klaus T. Nielsen og uddyber:

»Arbejdsmiljøet er en integreret del, for at vi arbejder på en fornuftig og effektiv måde. Hvis der er et dårligere arbejdsmiljø, er vi mindre tilbøjelige til at give den en ekstra skalle. Dermed får vi i den offentlige sektor ikke udnyttet arbejdskraften, så vi får flest mulige ydelser ud af det, og i den private sektor bliver overskuddet ikke størst muligt,« siger han.

KL genkender ikke problem

I Kommunernes Landsforening er chefkonsulent Preben Meier Pedersen meget uforstående over for fagforeningernes undersøgelser.

»Det er slet ikke et billede, vi kan genkende i kommunerne. Tilbagemeldinger fra kommunerne til os viser, at de giver et bredt spektrum af tilbud om supplerende uddannelse til medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen. Det spænder fra interne kursuskataloger eller eksterne kursustilbud til temadage og konferencer. Et gennemgående træk er, at tilbuddene forbindes tæt til de aktuelle opgaver og prioriteringer, man har i den enkelte kommune. Præcis som det er intentionen med reformen på området,« skriver han i en kommentar til Ugebrevet A4 og fortsætter:

»Når interne undersøgelser i visse personaleorganisationer giver det billede, at der ikke gives tilbud om uddannelse, skyldes det formentlig, at lokale folk i mange tilfælde ikke i tilstrækkelig grad er opmærksomme på tilbuddene,« skriver han.

Dansk Erhverv erkender problemet

I Danske Regioner kender chefrådgiver på arbejdsmiljøområdet Malene Sørensen ikke til problemstillingen om, at arbejdsmiljørepræsentanter i regionerne ikke bliver tilbudt den supplerende arbejdsmiljøuddannelse, som de har krav på.

»Det er ikke noget, vi har gennemført undersøgelser om, men jeg kan ikke forestille mig, at regionerne ikke gør det. For generelt er regionerne meget ordentlige med at efterleve de regler, der gælder, antagelig også meget mere end de er forpligtet til, fordi de kan se en grund til det,« siger Malene Sørensen.

Hun vil dog orientere arbejdsmiljøkontaktgruppen, hvor der også sidder repræsentanter fra regionerne, og spørge dem, hvorvidt det er et problem, og i bekræftende fald gøre opmærksom på reglerne.

I Dansk Erhverv erkender de derimod, at mange små og mellemstore virksomheder har så travlt med driften, at de ikke har blikket rettet mod forhold som for eksempel supplerende uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter.

»For en stor del handler det om manglende kendskab til reglerne, og for andre er de ikke lige kommet af sted. Det er ikke okay. Endelig er der også tilfælde, hvor man faktisk har gennemført en supplerende arbejdsmiljøuddannelse, men hvor den enkelte arbejdsmiljørepræsentant ikke er bevidst om det,« forklarer Rikke B. Ørum, chef for HR og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.

»Det kan være fordi, man har samlet alle arbejdsmiljørepræsentanterne på et årligt møde og har besluttet at lægge undervisning om for eksempel stress i forlængelse af mødet. Fordi det har været blandet sammen med, at halvdelen af dagen er møde, har arbejdsmiljørepræsentanterne ikke været opmærksomme på, at det er en del af den supplerende uddannelse,« siger hun.

Ny dokumentation i 2014

Flere fagforeninger peger på, at de gerne så, at Arbejdstilsynet øgede fokusset på problematikken. I FOA fortæller Charlotte Bredal, at de har bedt tilsynsmyndigheden om at prioritere emnet i højere grad. I 3F siger Henrik Hansen, at de ikke ser mange påbud omkring den manglende supplerende uddannelse.

Arbejdstilsynet har ingen tal for, hvor mange påbud der gives i forbindelse med manglende supplerende uddannelse, men chefkonsulent Ole Honoré siger:

»Hvis vi i forbindelse med tilsyn får kendskab til, at en arbejdsplads ikke tilbyder supplerende uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanter, giver vi et påbud. Men vi har ikke kørt en særlig indsats på området.«

Arbejdstilsynet er ved at få lavet en stor evaluering af ændringerne af arbejdsmiljøreglerne i 2010, hvilket vil skabe dokumentation for, hvordan det forholder sig med blandt andet den supplerende uddannelse. Afhængig af undersøgelsens resultater er det muligt, at den supplerende uddannelsen kan komme i fokus, siger Ole Honoré.

Lektor Klaus T. Nielsen påpeger dog, at det ikke er Arbejdstilsynet, som skal løse opgaven.

»Det er fint med påbud, men vi må forvente, at det er arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne, der er med til at løfte opgaven. For arbejdstilsynet kan kun komme på et begrænset antal besøg årligt,« siger han.