Arbejdsmiljø snigløbes af EU

Af Mikkel Noel Lanzky

En arbejdsgruppe under EU-Kommissionen barsler med et forslag, der skal gøre virksomheders administration lettere. Men i praksis vil forslagene føre til dårligere arbejdsmiljø og sikkerhed for millioner af lønmodtagere, mener fagbevægelsen. Socialdemokraterne siger, at regeringen lurepasser.

PAPIRNUSSERI Små virksomheder skal ikke længere skrive arbejdspladsvurde­ringer (APV’er) ned på papir. I hvert fald ikke hvis det står til EU-Kommissionen.

Men fagbevægelsen mener, at APV’en er meget vigtig for arbejdsmiljøet, og at en mundtlig APV vil være nærmest værdiløs. Fagbevægelsen frygter, at forslaget fra EU vil skade arbejdsmiljøet for millioner af europæiske lønmodtagere

EU-Kommissionens forslag udspringer af den opfattelse, at det kos­ter virksomhederne alt for mange penge at lave APV’er på skrift. Arbejdstilsynets kontrolbesøg tager også alt for lang tid, hvis man skal tro EU-Kommissionen, der ved at slanke reglerne vil gøre administrationen lettere for erhvervslivet.

Men det er helt bagvendt at se APV’er og kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet som en byrde, mener man i fagbevægelsen.

»Jeg kan ikke få ind i mit hoved, at det skulle være til besvær at beskytte sine ansatte og sørge for et ordentligt arbejdsmiljø,« siger Ejner K. Holst, politisk sekretær i LO med ansvar for arbejdsmiljø og sundhed.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening har underdirektør Thomas Philbert Nielsen mere sympati for arbejdet med at få mindre papirnusseri:

»Vi skal naturligvis ikke forringe arbejdsmiljøet for at spare penge, men man er nødt til at kigge på, om der på dette område findes overflødigt bureaukrati, som unødigt koster virksomhederne penge og hæmmer konkurrenceevnen.«

Et vigtigt værktøj

Skulle EU-Kommissionens forslag om at reducere virksomhedernes omkostninger blive en realitet, vil det påvirke arbejdsmiljøet for millioner af lønmodtagere i EU, da over halvdelen af lønmodtagerne er ansat i en lille virksomhed.

APV’erne er nemlig, ifølge Peter Hasle, seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, et helt centralt værktøj i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet. Han bryder sig ikke om ideen med at fjerne kravet om at skrive APV’erne ned.

»Kravet om, at APV’en skal være skriftlig er helt nødvendigt. Skriftligheden er garant for, at de små virksomheder rent faktisk laver en evaluering af sikkerheden og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Hvis det kun foregik mundtligt, kunne man godt tvivle på, om vurderingerne overhovedet blev lavet,« mener Peter Hasle.

Han peger på, at der er et særligt behov for APV’er i små virksomheder, fordi de har et farligere arbejdsmiljø.

»Risikoen for dødsulykker er tre-fire gange højere i små virksomheder i forhold til store. Det betyder, at små virksomheder skal være meget opmærksomme på huller i sikkerheden og andre problemer med arbejdsmiljøet. Hvis de små virksomheder ikke længere skal skrive deres overvejelser ned, vil det svække deres indsats for et bedre arbejdsmiljø,« vurderer Peter Hasle.

I konkurrencens hellige navn

Tanken om at gøre APV’er mundtlige kommer fra en arbejdsgruppe under EU-Kommissionen, og er en del af en plan fra 2007 om at mindske virksomheders udgifter til administration med 25 procent i 2012. Man er bekymret for erhvervslivets muligheder for at konkurrere med virksomheder uden for EU og håber, at der vil være penge at spare ved at skære i skoven af regler, som Unionen gennem mange år har udstukket flere og flere af.

Grundlaget for forslagene om at slanke bureaukratiet er en rapport som EU-Kommissionens arbejdsgruppe har fået udarbejdet hos konsulentfirmaerne Capgemini, Deloitte og Rambøll Management. Ifølge rapporten beløber virksomhedernes udgifter til overflødig administration sig til mere end 950 milliarder kroner, og at arbejdsmiljøområdet står for tre procent af dette beløb. Der er altså næsten 30 milliarder kroner at spare ved at lade APV’en være mundtlig i stedet for nedskrevet.

Rapporten er dog fra flere sider blevet kritiseret, blandt andet for at fokusere ensidigt på udgifter og for at bruge upålidelige tal til at forstørre problemet med overflødig administration. Det Europæiske Fagforeningsinstitut, ETUI, er utilfreds med, at rapporten ikke medregner de besparelser, som et bedre arbejdsmiljø medfører – mere produktive medarbejdere, mindre sygefravær og færre arbejdsulykker.

LO’s Ejner K. Holst er enig i kritikken:

»Arbejdsgruppen bruger rapporten til at komme med politiske udmeldinger i stedet for at komme med indstillinger baseret på fakta. Rapporten er det figenblad, som dækker over et usagligt angreb på lønmodtagernes ret til et godt og sikkert arbejdsmiljø. Det er jo ikke en troværdig konklusion, når man siger at udgifterne er for store, uden at kigge på gevinsterne.«

Peter Hasle fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø mener heller ikke, at man kan ignorere de positive effekter ved et godt arbejdsmiljø:

»Det giver ikke mening, kun at se på arbejdsmiljøindsatsen som en udgiftspost. Vi ved, at bedre arbejdsmiljø gør de ansatte gladere og mere produktive,« pointerer han.

EU-arbejdsgruppen har også været under beskydning fra lønmodtagerorganisationer for at overskride sit mandat. EU-Kommissionens oprindelige plan gik ud på at reducere overflødige regler, der blot skaber papirarbejde uden at føre til noget. Men APV’erne er ikke unødvendige, bedyrer Peter Hasle:

»Små virksomheder har brug for tydelige krav for at kunne kortlægge arbejdsmiljøet. Hvis ikke reglerne påbyder det, vil ejerne og lederne typisk ikke tage sig tid til at lægge en langsigtet plan for, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres. APV’erne giver anledning til at tænke mere grundlæggende over forholdene på arbejdspladsen,« siger han

Risiko for diskrimination

At forslaget om at fjerne de skriftlige APV’er er møntet på netop små virksomheder, er for Ejner K. Holst et andet stort problem.

»Store virksomheder har ofte i forvejen en bedre sikkerhedspolitik end de små, og de enorme koncerner vil næppe holde op med at skrive deres arbejdsmiljøindsats ned, selv om myndighederne skulle holde op med at kræve det. I de store virksomheder er man nødt til at have den slags planer på skrift,« siger Ejner K. Holst og fortsætter:

»Men i de små virksomheder vil det føre til dårligere arbejdsmiljø, og så er der forskelsbehandling mellem ansatte i store og små virksomheder. Jeg synes ikke, at vi med god samvittighed kan lave regler, der diskriminerer en lønmodtager, blot fordi han arbejder i en lille virksomhed,« understreger Ejner K. Holst.

Faren for, at ansatte i små virksomheder ender med at blive diskrimineret, fik Socialdemokraternes EU-ordfører Anne-Marie Meldgaard til at stille økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) en række spørgsmål om regeringens holdning til EU-Kommissionens planer. Selv om ministeren i sine svar skrev, at regeringen ikke vil forringe arbejdsmiljøet på danske virksomheder, er Anne-Marie Meldgaard ikke tilfreds.

»Jeg fik de svar, jeg forventede, men ikke de svar, jeg håbede på. Ministeren afventer passivt, at EU-Kommissionen fremlægger sine endelige forslag. Jeg synes det er ærgerligt, at regeringen ikke prioriterer arbejdsmiljøet højt nok til aktivt at gå imod forslagene allerede nu,« fortæller Anne-Marie Meldgaard, og fortsætter:

»Lene Espersen og regeringen lurepasser i denne sag, men vi vil ikke affinde os med de svar, hun har givet. Hun kan godt opgive at sende det til hjørne.«

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, før EU-Kommissionen officielt har fremlagt sit forslag.

Bedre regler, ikke færre

Selv om Dansk Arbejdsgiverforening er glade for arbejdet med at mindske administrationsudgifterne, vil underdirektør Thomas Philbert Nielsen godt medgive, at kravet om skriftlighed ikke nødvendigvis er det bedste sted at gøre reglerne lettere.

»Arbejdspladsvurderingen er blevet bureaukratiseret meget, siden den blev indført første gang. I stedet for at være et redskab til at forbedre arbejdsmiljøet er vurderingen blevet til en lang tjekliste, som virksomhedsejere blot udfylder for at gøre Arbejdstilsynets besøg lettere. Hvis man kan gøre arbejdspladsvurderingen nemmere at udføre, vil det ikke være så besværligt at skulle skrive det ned,« lyder det fra Thomas Philbert Nielsen.

Han mener, at EU-Kommissionens intentioner med slankningen af regelsættene er rigtige, men set med hans øjne er de nuværende forslag ikke de bedste.

Seniorforsker Peter Hasle fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan ikke genkende billedet af, at arbejdspladsvurderingen er blevet en bureaukratisk moppedreng.

»Det er jo ikke en ublu liste af punkter, som man død og pine skal gennemgå. En arbejdspladsvurdering kan laves ganske simpelt. Og selv om den måske tager noget tid, er det vigtigt at huske, at de små virksomheder har stor gavn af den,« siger Peter Hasle.

Tilbage hos LO er politisk sekretær Ejner K. Holst stadig lodret imod at forringe APV’erne:

»Reglerne om arbejdsmiljø er til for at beskytte arbejderne. Jeg synes, det er et underligt sted at ville spare. Sygefravær koster samfundet 75 milliarder kroner om året, men alligevel overvejer man at fjerne et af de bedste redskaber, vi har i arbejdet med at gøre arbejdsmiljøet bedre.«