Arbejdsmiljø forsømmes i dansk ulandsbistand

Af
| @GitteRedder

Arbejdsmiljøeksperter og fagbevægelse efterlyser håndfaste arbejdsmiljøregler og effektiv kontrol på danske bistandsprojekter og virksomheder, der opererer i udviklingslande. Kritikken preller af på Udenrigsministeriet, der netop har lanceret nye retningslinjer for arbejdsmiljø.

INDSATS Danske virksomheder får lov at køre på frihjul, når det gælder om at skabe et godt arbejdsmiljø på dansk finansierede virksomheder og projekter i udviklingslandene. Selv om Udenrigsministeriet netop har offentliggjort en række nye retningslinjer til, hvordan arbejdsmiljø skal integreres i dansk udviklingsbistand, så er arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladserne i den tredje verden stadig et forsømt område af dansk bistandspolitik, mener dansk fagbevægelse og danske arbejdsmiljøeksperter.

»Man kunne sagtens gøre det bedre. I lyset af, at der hver dag året rundt dør 5.000 mennesker i arbejdsulykker på verdensplan, er det forkasteligt, at Danmark ikke for længe siden har gjort arbejdsmiljøet til et kerneområde i ulandsbistanden på linie med det ydre miljø og AIDS-bekæmpelse,« siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

Hun efterlyser en mere seriøs og professionel indsats for arbejdsmiljøet i danske udviklingsprojekter og udtrykker skuffelse, selv om Udenrigsministeriet for første gang i ministeriets historie i sidste uge udsendte en række retningslinjer for, hvordan danske ambassader især i Afrika, Asien og Latinamerika skal håndtere arbejdsmiljøet.

»De nye retningslinjer har været undervejs i årevis og har bare fået lov at samle støv i en skrivebordsskuffe. Nu er de sendt på gaden, og jeg vil gerne anerkende det fremskridt. Men ved nærlæsning er der ikke meget at råbe hurra for. Der skal håndfaste arbejdsmiljøregler til, som danske virksomheder eller virksomheder, der udfører danske projekter, skal have påbud om at følge. Og så skal der være effektiv kontrol med, at arbejdsmiljøreglerne også følges,« siger Marie-Louise Knuppert.

I Udenrigsministeriet afviser den øverste chef for den såkaldte bilaterale bistand i sydgruppen, Peter Lysholt Hansen, at de nye retningslinjer ikke forpligter nok.

»Med de nye retningslinjer vil vi sikre, at arbejdsmiljø integreres der, hvor det er relevant i vores bistand.  Jeg tror, at de bliver et godt instrument til at sikre, at arbejdsmiljøet får den placering, som det bør have i vores udviklingsbistand,« siger Peter Lysholt Hansen.

Brug for flere fagfolk

En række arbejdsmiljøeksperter er imidlertid kritiske over for retningslinjerne og den måde, hvorpå Udenrigsministeriet håndterer arbejdsmiljø i den tredje verden.

»Arbejdsmiljøbistanden har slet ikke fået den nødvendige bevågenhed. Arbejdsmiljø skal medtænkes i et projekt helt fra starten, og så skal der fagfolk ind over til at sørge for den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejdere. De nye retningslinjer for arbejdsmiljø er kun så gode, som de bliver brugt, og derfor kræver det flere ressourcer og flere fagfolk at implementere dem, hvis de skal blive en succes,« siger arbejdsmiljøforsker på Center for Alternativ Samfundsanalyse, Hans Jørgen Limborg.

Ifølge Limborg opfører mange danske virksomheder sig meget pænt i forhold til arbejdsmiljø, når de opererer ude i verden. Men der er også mange virksomheder, som er uansvarlige, og derfor kan man med fordel opruste på området.

Også Flemming Bo Nielsen, der er selvstændig konsulent i arbejdsmiljø langer ud efter Udenrigsministeriets indsats.

»De nye retningslinjer har meget karakter af frivillighed. De burde være langt mere forpligtende og operationelle. Vi kan frygte, at den her rapport bare samler støv ude på ambassaderne og kun vil blive brugt, hvis der tilfældigvis er en ansat på den pågældende ambassade, der brænder for arbejdsmiljøet. Ministeriet må afsætte flere ressourcer, hvis man mener det alvorligt,« siger Flemming Bo Nielsen.

Ifølge Peter Lysholt Hansen bliver der ikke tale om nye ansættelser i Udenrigsministeriet til at føre retningslinjerne ud i livet.

»Men vi vil ikke holde os tilbage for at hyre eksperter. For at sikre at arbejdsmiljøet indarbejdes i programmerne, må vi efter behov hyre ekstern konsulentbistand,« fastslår han.

LO-sekretær Marie-Louise Knuppert mener, at indsatsen skal være langt mere seriøs.

»Hvis arbejdsmiljø virkelig skal integreres, skal det være en vedvarende indsats. Så længe virksomheder og ambassader fornemmer, at det med arbejdsmiljøet ikke rigtig skaber prestige at gøre noget ved, så vil de også springe over, hvor gærdet er lavest,« siger hun.

Tilfældig indsats

Også arbejdsmiljøkonsulent i Fagbevægelsens Ulandssekretariat Jørgen Assens efterlyser jævnlig kontrol med arbejdsmiljøet på alle danske ulandsprojekter.

»De nye retningslinjer er et rigtig godt redskab til at sætte fokus på arbejdsmiljøet. Men det kræver, at der gives klar besked fra toppen i Udenrigsministeriet om, at ambassaderne skal bruge dem. Den store svaghed er, at der ingen påbud og ingen effektiv kontrol er med, om retningslinjerne nu bliver fulgt eller ej,« siger Jørgen Assens.

citationstegnDe nye retningslinjer har meget karakter af frivillighed. De burde være langt mere forpligtende og operationelle. Vi kan frygte, at den her rapport bare samler støv ude på ambassaderne og kun vil blive brugt, hvis der tilfældigvis er en ansat på den pågældende ambassade, der brænder for arbejdsmiljøet. Flemming Bo Nielsen , arbejdsmiljøkonsulent

En A4-rundringning til en række danske ambassader og virksomheder i udviklingslandene viser, at arbejdsmiljøområdet behandles meget forskelligt fra land til land og fra virksomhed til virksomhed. Men selv om der ikke findes specialister i arbejdsmiljø på ambassaderne, så oplyser alle, at de løbende tjekker arbejdsmiljøet på danske projekter.

På den danske ambassade i Vietnam siger Mogens Poulsen, koordinator på privatsektor-programmet, at han har været med til midlertidigt at standse bevillinger til virksomheder, der havde et uacceptabelt arbejdsmiljø. Eksempelvis har der været tilfælde med et for højt indhold af giftige dampe i luften. Men han advarer mod at male Fanden på væggen, når det gælder danske virksomheders forsømmelse af arbejdsmiljø.

»Fordelen ved at lade danske virksomheder indgå i projekter er, at de prøver at lave et bedre arbejdsmiljø end det generelle arbejdsmiljø i udviklingslandene. Det er ikke sikkert, at den vietnamesiske virksomhed er vant til, at man tager det så højtideligt med miljø. De skal lære, at med et bedre arbejdsmiljø får de også en bedre profit,« siger Mogens Poulsen.

Sammen med Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) markerer LO den 28. april for første gang den internationale arbejdsmiljødag. Det sker i protest mod, at den danske regering med finansloven for 2004 besluttede at skære kraftigt i støtten til de arbejdsmiljøprojekter, som Fagbevægelsens Ulandssekretariat i årevis har haft i blandt andet Asien og Latinamerika.

»Det er stik imod al sund fornuft, at regeringen skærer i støtten til forbedring af arbejdsmiljøet i den tredje verden. Det er dybt beskæmmende, at så mange mennesker lider under ringe arbejdsvilkår,« siger Marie-Louise Knuppert.

Støtte til aktionsdag

Også FTF’s formand Bente Sorgenfrey støtter arbejdsmiljødagen, der er blevet til på initiativ af den internationale fagbevægelse, FFI.

»I Danmark er vi heldigvis nået langt i arbejdsmiljøpolitikken. En stor del består af forebyggelse, men siden VK-regeringen trådte til, er indsatsen sat under voldsomt pres,« beklager Bente Sorgenfrey.

Både FTF og LO anser den internationale indsats for et godt arbejdsmiljø for en naturlig del af fagbevægelsens aktiviteter. Udover at regeringen har fjernet rammebevillingen til Fagbevægelsens Ulandssekretariat, har man også frataget FN’s arbejdsorganisation, ILO, den økonomiske støtte til at styrke den sociale dialog om blandt andet arbejdsmiljø. Endelig blev den eneste arbejdsmiljøkonsulent i Danida fyret i forbindelse med en stor sparerunde i ministeriet for to år siden.

»Danmark holder ikke fanen højt internationalt, når det gælder arbejdsmiljø. Heller ikke selv om vi har lige så stor ekspertise og mulighed for systemeksport af arbejdsmiljø, som vi har på for eksempel ydre miljø og vedvarende energi. Det er kortsigtet både ud fra menneskelige og økonomiske hensyn,« fastslår Marie-Louise Knuppert.