Arbejdsmarkedsreform: For stor social ubalance

Selv om der er gode elementer i reformen af arbejdsmarkedet, er forliget samlet set for ringe. Der er alt for mange uafklarede forhold, og debatten vil givetvis fortsætte, når politikerne skal udmønte reformen i konkret lovgivning.

Det er utrolig vigtigt, at vi får flere i beskæftigelse, og at vi får de sidste grupper med på arbejdsmarkedet. Det gælder de ledige i a-kasserne og de mange kontanthjælpsmodtagere. Det er ingen uenige i. Der er da også elementer i det brede arbejdsmarkedsforlig, som regeringen fik vedtaget, der peger i den rigtige retning. Og heldigvis fik Socialdemokraterne fjernet nogle enkelte grimme tidsler i regeringens oprindelige forslag.

Når SiD samlet set alligevel har valgt at sige fra, skyldes det flere forhold. Der er for meget hastværk i denne sag. Det duer ikke på et så kompliceret område som arbejdsmarkedet at køre tingene igennem på denne måde. Det går ud over kvaliteten. Vi kan ikke leve med, at man med et pennestrøg bare fjerner reglen om, at de forskellige tilskudsordninger skal bruges til merbeskæftigelse. Arbejdsrettens dom i »tagdækker-sagen« viste klart, at de eksisterende regler fungerer godt, og at sagen handlede om misbrug af reglerne. Derfor burde forliget have skærpet reglerne i forhold til arbejdsgiverne. I stedet har man fjernet reglen om merbeskæftigelse. Det åbner en ladeport for virksomheder, der vil misbruge kontanthjælpsmodtagere som billig arbejdskraft.

Dertil kommer, at den sociale balance er dybt uretfærdig. Det er tydeligt, at forligspartierne har været meget opmærksomme på, at der skulle bruges »pisk« for at få de sidste ledige ud på arbejdsmarkedet. Jeg vil ikke afvise, at »pisk« i visse situationer kan være anvendelig – men enhver ved, at det kun duer, hvis der samtidig bruges »gulerod«. Og her er balancen ganske enkelt uacceptabel. Økonomisk straf skaber ikke en eneste ny arbejdsplads.

Jeg tager kraftigt afstand fra, at besparelser på dette område – hvor man jo henter penge fra samfundets svage grupper – skal anvendes til skattelettelser, der gavner de velstillede mere end de svage grupper. Endelig kan jeg ikke frigøre mig fra den tanke, at politikerne målbevidst går efter »de fremmede«, der alt andet lige udgør en meget stor del af vores kontanthjælpsmodtagere. Det havde været mere fair, hvis man havde gjort en ekstra indsats for, at netop disse grupper fik en reel chance for at komme i arbejde. Vi ved jo godt, hvor svært de har ved at få job.

Så selv om der er gode elementer, er forliget samlet set for ringe. Der er alt for mange uafklarede forhold, som givetvis vil betyde, at debatten omkring denne reform vil fortsætte i takt med, at politikerne skal udmønte reformen i konkret lovgivning.

Fra SiD’s side vil vi gøre alt for at påvise skævhederne i et forsøg på at få en mere socialt retfærdig reform, der kan hjælpe med at få de sidste med på arbejdsmarkedet.

Af Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand i SiD