Arbejdsmarkeds-kommission finder ingen columbusæg

Af | @JanBirkemose
Jens Peter Houe

Regeringen vil nedsætte en arbejdsmarkedskommission, der skal finde 40.000 ekstra hænder inden 2015. Men de uafhængige eksperter – der med stor sandsynlighed skal sidde i kommissionen – tvivler på, at man kan komme op med andet end kopier af gamle forslag.

GAMMEL VIN … Det kan blive svært for eksperterne i den arbejdsmarkedskommission, som regeringen har planer om at nedsætte, at komme med nye og originale bud på, hvordan man udvider arbejdsstyrken med 20.000. Sådan lyder vurderingen fra førende samfundsøkonomer.

»Det er altid en god idé at få nogle bud på, hvordan man kan løse væsentlige problemer. Men der har allerede været utrolig mange input og ideer fra eksperter, så man kan da godt spørge sig selv, om det er muligt at komme med ideer, der ikke er set før,« siger professor Jan Rose Skaksen fra Handelshøjskolen i København.

Han henviser blandt andet til, at det er under to år siden, at regeringens velfærdskommission kom med sit meget omfattende bud på, hvordan man kunne fremtidssikre velfærdsstaten i en tid med stadigt flere ældre. Heri indgik en lang række forslag til, hvordan man kunne øge arbejdsstyrken.

Et af Velfærdskommissionens medlemmer var professor i økonomi Nina Smith, der i dag er prorektor ved Aarhus Universitet. Hun mener også, at regeringen med fordel kunne kaste et nyt blik på de mange tidligere forslag.

»Vi siger de samme ting igen og igen. Den nye kommission finder ingen columbusæg,« siger hun.

Det synspunkt er finansminister Thor Pedersen (V) ikke overraskende uenig i. Han skriver i en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4, at den nye kommission i modsætning til de tidligere kommissioner skal koncentrere sig udelukkende om arbejdsmarkedet, og »dermed nok vil gå et skridt videre i deres analyser, end vi tidligere har set«.

Man skal gøre en forskel

Samfundsøkonomernes kritik er bemærkelsesværdig set i lyset af, at det med stor sandsynlighed er netop dem, der kommer til at sidde i regeringens arbejdsmarkedskommission.

Ifølge det foreløbige oplæg til kommissionen skal det bestå af uafhængige eksperter. Og de hentes ofte på de nationaløkonomiske institutter på landets universitet og handelshøjskoler, viser et hurtigt kig hen over deltagerlisten i de kommissioner, som VK-regeringen tidligere har nedsat.

Spørgsmålet er imidlertid, om eksperterne er parate til at deltage i en kommission, der skal afdække et område, som allerede er blevet undersøgt på kryds og tværs. Direkte adspurgt siger Nina Smith, at det kommer an på kommissoriet og de nærmere omstændigheder omkrin arbejdet.

»Men det er et meget tidskrævende arbejde at deltage i en kommission, så man skal føle, at man gør en forskel.«

Hvor stor en forskel Arbejdsmarkedskommissionen vil gøre, afhænger af politikernes lydhørhed og viljen til at foretage indgreb, der kan være upopulære.

Skal man alene dømme ud fra tidligere kommissioners succesrate, kan man godt have sin tvivl om, hvor megen indflydelse Arbejdsmarkedskommissionen vil få. Eksempelvis gik der blot et par timer, fra Velfærdskommissionen havde fremlagt sine 42 forslag, til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havde skudt 40 af dem ned.

Økonomisk overvismand og professor i økonomi Peter Birch Sørensen vil dog ikke fælde dom over Arbejdsmarkedskommissionens endelige indflydelse. På den ene side påpeger han, at der altid er en fare for, at en kommission kan blive brugt som en syltekrukke. Omvendt kan en kommission måske også være med til at skabe forståelse for nødvendigheden af yderligere reformer.

»Det centrale er, at man nu gennemfører skattelettelser og øger det offentlige forbrug, selvom man godt ved, at der kommer til at mangle penge hen af vejen. Så man må da håbe, at regeringen tager de forslag til sig, som kommissionen kommer med.«