Arbejdsløsheden stiger eksplosivt blandt unge

Af

De unge under 25 år er dobbelt så hårdt ramt af den økonomiske nedtur, som arbejdsstyrken generelt er. På bare et år er antallet af arbejdsløse unge steget med næsten 60 procent, mens ledigheden samlet set er steget med 30 procent. Eksperter frygter nu, at Danmark taber en generation.

KRISE Foran Jobcenter København i Skelbækgade på Vesterbro står 10-15 mennesker og skutter sig i morgenkulden. For et par måneder siden var der job nok, og ingen stod i kø for at sikre sig en samtale med en rådgiver eller plads ved pc’erne med opslag i jobcenteret. Men på få måneder er antallet af arbejdsløse steget med hundredvis fra måned til måned, så 21-årige Maria Varming må tidligt op for at kunne være først ved dørene, der åbnes klokken 9.

Droppet ud af sin frisøruddannelse for et par uger siden leder hun nu efter et ufaglært deltidsjob i en lille butik. Men den slags hænger ikke på træerne, må Maria Varming sande:

»Jeg har søgt, men man kan godt mærke, at der ikke længere er mangel på folk. Det er et rigtig dårligt tidspunkt at være arbejdsløs,« siger hun.

Hvor mange unge tidligere tog det som en selvfølge, at deres hænder var en mangelvare, strømmer de nu til jobcentret for at finde job eller få kontanthjælp. På et år er antallet af unge ledige steget med 57 procent, og det kommer ikke bag på Jobcenter København. I efteråret plej­ede jobcentrets afdeling for unge under 25 år at få besøg af mellem 20-40 unge ledige. Nu er tallet oppe på 60-80 dagligt, fortæller uddannelseskonsulent Henriette Cornet Sørensen.

»Vi mærker meget tydeligt, at der kommer mange flere unge i dag, end der gjorde i efteråret. Og der kommer flere og flere til. I dag kommer der dels mange velfungerende unge, der troede, de skulle have et sabbatår eller to inden studierne, men som opdager, at der ikke er job til dem. Og dels kommer der flere af de svageste unge, der er ufaglærte, og som ryger først, når virksomheden skal fyre,« siger hun.

Hver femte af dem, der er blevet ledige inden for det seneste år, er en ung under 25 år. Alene fra februar 2008 til februar 2009 er antallet af unge ledige under 25 år steget med 2.900 personer fra 5.100 til 8.000 på landsplan. I alt steg antallet af ledige med 15.600 personer i samme periode.

Mens antallet af ledige generelt er steget med knap 30 procent i samme periode, er stigningen altså næsten dobbelt så stor for de unge. Dermed er de unge under 25 år den aldersgruppe i arbejdsstyrken, der har oplevet den største stigning i antallet af ledige.

Ung, ufaglært og fyret

Med 8.000 ledige under 25 år er niveauet for ungdomsarbejdsløsheden relativt lavt. Men det ændrer ikke på, at krisen ifølge fagforbundet 3F er med til at skubbe en stor flok unge ud over kanten.

»Vi er allerede ved at tabe en generation. Der er flere og flere unge, der ikke får en uddannelse, og når en krise rammer, så er det dem, der ryger først ud. Det betyder, at vi står med en flok tabere, der er mærket for livet,« siger Anita Vium, cheføkonom i 3F, og henviser til, at det er ekstremt svært for de unge at komme ind på arbejdsmarkedet efter ledighed.

Et problem for de unge, og et problem for samfundet, mener ungdomsforsker Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU.

»Hvis man ikke er kommet i job eller er under uddannelse, inden man fylder 25 år, så er chancen minimal for, at man gør det senere. Man bliver hægtet af og kan i værste fald ende på overførselsindkomst resten af livet,« siger hun og vurderer, at hvis ikke situationen håndteres rigtigt, er det scenario en reel risiko for en gruppe af de unge, der nu bliver ledige i forbindelse med den økonomiske krise.

Det er årtier siden, at man talte om ungdomsarbejdsløshed i Danmark. Sammenlignet med resten af Europa ligger Danmark stadig på et meget lavt niveau. Mens flere europæiske lande kæmper med en ledighed på op til 30 procent af en årgang, er ledigheden blandt unge under 25 år blot to procent i Danmark. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er ledighedsprocenten for den samlede arbejdsstyrke i Danmark oppe på 2,5 procent i februar 2009.

Men hastigheden, hvormed ledigheden stiger, gør, at arbejdsmarkedsforsker, Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet mener, politikerne skal skynde sig at vende skuden:

»I udgangspunktet er ungdomsarbejdsløshed stort set nedbragt i Danmark. Men fortsætter den negative udvikling i økonomien, eksploderer ledigheden efter sommerferien. Og så risikerer vi at tabe en årgang,« siger Henning Jørgensen.

Uddannelse eneste redning

Regeringens nationale målsætning er, at senest i 2015 har 95 procent af alle danske unge en ungdomsuddannelse. I dag tager godt 80 procent af en årgang en uddannelse, hvilket svarer til, at en femtedel kun afslutter folkeskolens 9. eller 10. klasse for at gå direkte ud på arbejdsmarkedet som ufaglærte.

»Under opturen har mange unge valgt de hurtige penge og har haft nemt ved at få arbejde. Nu kan man jo håbe, at ledigheden får dem til at vælge en uddannelse. Men vi ved reelt ikke, om det er det, der vil ske,« siger ungdomsforsker Noemi Katznelson.

Hos Jobcenter København satser man også på, at situationen kan lokke flere unge til at tage en uddannelse.

»Når de unge kommer her, tror de, at vi skal finde et nyt job til dem, eller de skal have kontanthjælp. Men det skal de ikke. Vi tror på, at det bedste for den enkelte er at få sig en uddannelse. Så sidder man mere sikkert på arbejdsmarkedet resten af livet,« siger Henriette Cornet Sørensen.

21-årige Maria Varming, der netop har skippet sin frisøruddannelse, synes ikke, at uddannelse er nogen mulighed lige nu. Hendes halvandet år gamle datter har været syg og givet hende for meget fravær på frisøruddannelsen.

»Men jeg skal ikke være arbejdsløs for evigt. Jeg mangler kun otte måneder af min uddannelse, så når min datter er lidt større, vil jeg gerne gøre den færdig,« siger Maria Varming.