Arbejdsløsheden rammer Fogh

Af

Regeringen og Dansk Folkeparti viger i meningsmålingerne. Arbejdsløsheden er med raketfart blevet et afgørende politisk emne, og hér stoler vælgerne mest på Socialdemokraterne. Fogh taber også terræn på vigtige velfærdsområder, men har stærke mærkesager i skattestoppet og den stramme udlændingepolitik.

06

Arbejdsløsheden er på rekordtid blevet et af de helt hotte politiske emner. Mange har oplevet fyringer i deres omgangskreds, hver femte vælger anser ledigheden som noget af det vigtigste, og langt ind i de borgerlige rækker opfattes regeringen som passiv på dette område.

Det fremgår af en holdningsanalyse, som Catinét Research har gennemført i løbet af sommeren. Analysen giver det første sikre fin-gerpeg om årsagen til det skifte blandt vælgerne, som flere meningsmålinger har registreret. Mens Fogh-regeringen siden jordskredsvalget i 2001 har haft et solidt forspring i målingerne, er det i sommer snævret ind til nogle få procent. I den seneste Gallup fik centrum-venstre-partierne 47,1 procent af vælgernes opbakning mod 49,8 procent til V, K og Dansk Folkeparti.

»Skiftet tilbage skyldes, at der er kommet nye emner på vælgernes dagsorden. Flere er blevet optaget af arbejdsløshed og velfærd, og her tror de mest på Socialdemokraterne. Næste valg afgøres i høj grad af, hvilket emne der er i fokus,« siger valgforsker Johannes Andersen, der er lektor på Aalborg Universitet.

Ledighed bekymrer

Analysen fra Catinét punkterer også myter om årsagen til de skiftende vælgervinde. Det er således næppe sommerens debat om masseødelæggelsesvåben i Irak eller mangel på samme, der har kostet Fogh stemmer. Halvdelen af vælgerne finder krigen berettiget, selv om der ikke bliver fundet masseødelæggelsesvåben. Den anden halvdel er uenig. Befolkningen er – som tidligere – delt i to store lejre.

Derimod er arbejdsløsheden på få måneder blevet en alvorlig belastning for Fogh. For et halvt år siden var det stort set ikke et emne blandt vælgerne. Dengang var der tre vigtige emner – flygtninge & indvandrere, ældre og sundhed. Og de er stadig vigtige. Men arbejdsløsheden har kilet sig ind som endnu et afgørende spørgsmål og betegnes som allervigtigst af 11 procent og næstvigtigst af 9 procent. Ledigheden er dermed på niveau med ældre og sygehuse, men stadig noget under spørgsmål om flygtninge og indvandrere.

»Historisk set er arbejdsløsheden stadig ret beskeden. Men det er meget pludseligt blevet et problem igen, og mange kender én, der er blevet fyret,« siger Johannes Andersen.

Det nye emne er entydigt til fordel for Socialdemokraterne. Rigtig mange vælgere mener, at regeringen ikke gør nok for at bekæmpe arbejdsløsheden. Samtidig mener 51 procent, at en S-regering er bedst til at gøre noget ved ledigheden, mens kun 28 procent tror mest på de borgerlige.

Politikerne er da også helt på det rene med det nye sprængfarlige emne. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) bebudede inden sommerferien, at regeringen vil bekæmpe ledigheden ved at fremrykke for 800 millioner kroner byggeri og andre investeringer. Men de blev hurtigt overtrumfet af Socialdemokraterne, der har gjort en indsats mod arbejdsløsheden til en mærkesag i forhandlingerne om næste års finanslov.

Populært skattestop

Catinét-målingen viser, at Fogh-regeringen har tabt terræn på afgørende velfærdsområder. Frem til 1998 var mønstret entydigt, at vælgerne troede mest på Socialdemokraterne, når det handlede om at sikre ældreomsorg og sygehuse. Men i Nyrup-regeringens sidste år vendte billedet. Anders Fogh Rasmussen lagde en mere midtsøgende linje, der kom med garantier for velfærdssamfundet. Samtidig var der udbredt folkelig utilfredshed med forholdene på hospitalerne og i ældreomsorgen.

Resultatet var, at de borgerlige frem mod valget i 2001 vandt øget troværdighed på velfærden. Når det handlede om ordentlige sygehuse, havde vælgerne sågar større tiltro til dem end til den S-ledede regering:

»De borgerlige vandt 2001-valget af to grunde. En del af de veluddannede er blevet mere højreorienterede og skeptiske over for velfærdssamfundet, og de svingede over mod de borgerlige. Men Venstre og Dansk Folkeparti fik også rigtig mange stemmer blandt arbejdere og lavere funktionærer, der er stærke tilhængere af velfærdsstaten. For dem var det afgørende udlændingepolitikken samt modvilje mod smagsdommere og kulturpaver,« siger Johannes Andersen, der er en af forfatterne til en omfattende analyse af 2001-valget.

»Især den sidste gruppe er blevet usikre igen. Nu er udlændingepolitikken strammet, og der er ny opmærksomhed på arbejdsløshed og velfærd. S og venstrefløjen kan vinde frem blandt disse vælgere, hvis de tager velfærdsproblemerne alvorligt og drejer debatten den vej.«

Den nye Catinét-måling viser da også, at pendulet svinger tilbage igen. Som det ses i grafikken, har Socialdemokraterne i dag et vist forspring på sygehusene og en markant førerposition omkring sikring af de ældre. Derimod er de to blokke nogenlunde jævnbyrdige, når det gælder folkeskolen.

Regeringens skattestop er imidlertid stadig i høj kurs. 55 procent siger, at skattestoppet skal opretholdes, mens kun 29 procent er uenige. Flertallet vurderer dog også, at skattestoppet medfører forringelser i amter og kommuner:

»Mange er ambivalente på dette punkt. De vil gerne slippe billigere i skat, men også have ordentlig velfærd. Regeringen er formentlig sårbar, hvis den for alvor får ansvaret for manglerne i den offentlige service,« siger Johannes Andersen.

Socialdemokraterne har også et markant forspring omkring miljøpolitikken, men kan ikke for alvor vinde stemmer her – miljø er meget langt nede på vælgernes dagsorden.

Udlændinge-jokeren

Catinét-undersøgelsen er foretaget, før debatten om kriminalitet blandt andengenerations-indvandrere for alvor tog fart. Og regeringen har stadig tårnhøj troværdighed omkring udlændinge samt lov og orden. Hele 51 procent tror mest på de borgerlige i flygtninge- og indvandrerpolitikken, mens kun 32 procent hælder til en S-regering.

De borgerlige har hele tiden været foran på dette spørgsmål, men stramningerne af udlændingelovene har øget forspringet. De borgerliges overtag er i dag endnu større end ved valget i 2001.

Samtidig er vælgerne stadig dybt optaget af dette emne. 22 procent mener, at udlændinge og integration er det vigtigste, mens yderligere 16 procent fremhæver det som næstvigtigst. Det hører dog med til billedet, at »udlændinge & integration« dækker over flere forskellige svar. 15 procent anser en strammere udlændingepolitik for det vigtigste, godt to procent peger på en slappere udlændingepolitik, mens knap fem procent nævner forskellige integrationsproblemer.

Samtidig har de borgerlige øget forspringet, når det gælder om at sikre lov og orden:

»Hvis disse spørgsmål er i fokus frem til valget, er det entydigt til gavn for regeringen. Socialdemokraterne kan begrænse skaden ved at støtte en hård linje omkring kriminaliteten, men i sidste ende vil de fleste vælgere tro mest på de borgerlige. S og venstrefløjens bedste chance er, at udlændingedebatten falder ned igen, og at arbejdsløshed og velfærd igen kommer på dagsordenen,« siger Johannes Andersen.

Begge blokke er således afhængige af en nyhedsstrøm, som de ikke selv kan styre. Lykketoft kan i sit stille sind bede til fortsat stigende ledighedstal, mens kyniske sjæle omkring Fogh må håbe på hjælp fra unge kriminelle indvandrere.