Arbejdsløsheden er det vigtigste problem

Af Rasmus Prehn

Der er brug for en lang række tiltag for at bekæmpe arbejdsløsheden, hvis den ikke skal bide sig fast Vælgerne mener nu, at ledigheden er det største politiske problem, og det burde få regeringen til at vågne op. Flere initiativer fra fagbevægelsen savnes også.

24Udfordring Arbejdsløsheden er nu steget så markant, at ni ud af 10 danskere nu mener, at arbejdsløshedsproblemet er samfundets vigtigste politiske problem. Når forventningerne til den borgerlige regering falder, stiger forventningerne til fagbevægelsen og til socialdemokraterne. Der påhviler den samlede arbejderbevægelse en forventning om at levere en ny, tidssvarende og langsigtet beskæftigelsesstrategi. Vi har gjort det før, og befolkningen forventer med rette, at vi leverer varen igen.

Vi ved, at den hurtigste og mest effektive måde at skabe gang i beskæftigelsen er ved at fremrykke offentlige investeringer. Har vi alligevel planer om at inve-stere i større vejanlæg, renovering af eller bygning af nye skoler med mere giver det god mening at realisere planerne nu, hvor arbejdsløsheden er høj. Flere kommer i arbejde, og vi får udført de opgaver, vi alligevel har planlagt. Vi skal ikke af med flere penge – bare betale dem tidligere. Smart nok!

Derfor må en af de første opgaver være at løsne op for den nuværende regerings rigide regler for statens, kommunernes og amternes låneoptag og grænserne for, hvor meget budgetrammerne må udvides. Det er dog væsentligt at understege, at vi hele tiden skal holde øje med, at det offentlige forbrug ikke løber løbsk.  Men én ting er den nødvendige økonomiske kickstart, en anden den langsigtede omstilling af vort arbejdsmarked. Alt tyder på, at det er andre arbejdsopgaver, end dem vi lever af i dag, vi skal leve af i fremtiden.

Derfor er vi som samfund nødt til at satse massivt på forskning, uddannelse og efteruddannelse samt på at få flere iværksættere på banen. Det er viden og højteknologi Danmark skal leve af i fremtiden. Al erfaring viser, at ny produktion og nye arbejdspladser følger i kølvandet af nyerhvervet viden.

Det skal være langt lettere for lønmodtagerne i Danmark at tage uddannelse og efteruddannelse. Jeg har tidligere foreslået, at der bliver bedre mulighed for at tage længere efteruddannelsesforløb på dagpenge. En anden mulighed er etableringen af en arbejdsgiverbetalt efteruddannelsesfond. Specielt blandt de mange, der i disse år afskediges fra traditionelle industriarbejdspladser, er der et stort behov for omskoling og kompetenceløft. Men det sker altså ikke ved at slå folk oven i hovedet. Det sker kun ved at skabe attraktive muligheder og motivation.

Endelig er det en vigtig opgave at sikre bedre vilkår for iværksættere. Initiativrige mennesker, der vil skabe arbejde for andre skal hjælpes og tilskyndes – ikke modarbejdes og hæmmes. Bl.a. bør der skabes forskellige iværksætterfora, hvor garvede erhvervsledere og fagforeningsfolk giver gode råd og ideer, mens kommunernes skattefolk hjælper til med at gøre det nødvendige papirarbejde overskueligt og forståeligt. En idé er også, at fagbevægelsen tilbyder sine medlemmer kurser i at starte egen virksomhed. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at arbejdsgivere, der er kommet i gang på den måde, er mere positive over for fagbevægelsen end andre. Resultatet vil i alle tilfælde være etablering af nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser.

Det vigtigste er, at samfundet bruger hele værktøjskassen og ikke, som den nuværende regering, kun dele af den, når økonomisk vækst og nye arbejdspladser skal skabes.