Arbejdsløsheden bider sig fast

Af Mikkel Noel Lanzky

Ledigheden stiger voldsomt under den økonomiske nedtur, og den bliver ikke nem at få ned igen, viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Med krisen forsvinder 25.000 job, som det vil kræve en ny højkonjunktur at få igen. Socialdemokraterne vil bekæmpe de dystre fremtidsudsigter med offentlige investeringer. Venstre melder hus forbi.

LANGTIDSLEDIGE På halvandet år har flere end 70.000 mistet deres job, og ledigheden fortsætter med at stige. Oven i de triste udsigter, fortæller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) nu, at mange af de job ikke kommer igen lige foreløbig.
Den krise, Danmark befinder sig i, betyder nemlig, at det naturlige ledighedsniveau stiger. Det vil sige, at selv hvis den nedadgående kurve flader ud, og økonomien holder op med at skrumpe, skal vi ikke regne med at arbejdsløsheden kommer ned på det meget lave niveau, den havde før finanskrisen slog igennem. AE har i et nyt notat regnet på, hvordan arbejdsløsheden vil udvikle sig, og det er mørke skyer, der trækker sig sammen over den danske økonomi. Beregningerne viser, at arbejdsløsheden vil komme op på 160.000 ved udgangen af 2011 – det er en stigning på over 350 procent i forhold til niveauet før krisen.
Mange af de arbejdsløse kan godt forberede sig på, at de kommer til at gå uden job længe. Antallet af langtidsledige – det vil sige folk, der har været arbejdsløse knap 10 ud af de sidste 12 måneder – vil nemlig stige med op mod 45.000. Og langtidsledighed er ifølge arbejdsmarkedsøkonom i AE Erik Bjørsted et kostbart problem:
»Jo længere tid man går arbejdsløs, jo mindre er ens kvalifikationer værd for en fremtidig arbejdsgiver. Samtidig har det også betydning for selvværdet at gå ledig i længere perioder,« forklarer Erik Bjørsted og tilføjer:
»Vores beregninger viser, at denne stigning i ledigheden vil koste godt syv milliarder kroner for statskassen. Det er ikke småpenge i tider med store offentlige underskud.«

Offentlige investeringer

I sit notat kommer AE med flere forslag til, hvordan stigningen i ledigheden kan bremses. Blandt andet foreslås det at fremrykke offentlige investeringer for 10-15 milliarder kroner i 2010 og 2011, ud over de fremrykninger, der allerede er givet i form af øgede anlægsinvesteringer i kommunerne.
Den fremgangsmåde får opbakning fra Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen:
»Både AE og vismændene i Det Øko- nomiske Råd har tidligere talt for vækstpakker, der vil hjælpe med at holde beskæftigelsen oppe. Det kan være investeringer i veje, sygehuse, skoler og ældrepleje. Det kan skabe flere arbejdspladser og samtidig løse nogle af de velfærdsopgaver, der alligevel ligger og venter. På den måde tror jeg, at offentlige investeringer er vejen ud af krisen,« lyder det fra Torben Hansen.
Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs mere påholdende:
»Indsatsen mod langtidsledigheden er central for regeringen, og den har flere gange vist vilje til at bruge offentlige investeringer som instrument. Den offentlige økonomi tillader ikke i øjeblikket brug af store summer til investeringer, men det er naturligvis et værktøj, vi vil overveje, hvis situationen ændrer sig.«

Tidligere aktivering

Hurtigere aktivering er også i værktøjskassen hos AE, der foreslår, at aktivering for folk over 30 år fremover bør aktiveres efter seks måneders arbejdsløshed, i stedet for de nuværende ni måneder.
Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, synes tidligere aktivering er en god idé, så længe den tager højde for den enkelte lediges situation.
»Der kan være god mening i at fremrykke den jobnære og kortvarige aktivering, for den bevarer forbindelsen til arbejdsmarkedet og har en reel effekt på chancen for at finde et nyt job,« siger Michael Svarer.