Arbejdsløse rejser længere efter job

Af

Det er en myte, at arbejdsløse ikke gider bevæge sig efter arbejde. Tværtimod påtager folk sig at køre stadig længere for at få et job, viser unik undersøgelse. Når folk efter længere tids ledighed får arbejde, så har de nu i gennemsnit 26 kilometer mellem bopæl og job. Det er 31 procent længere end i 2008. Alligevel forlanger Venstre mere mobilitet.

Foto: Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto.

MOBIL Dovne Robert blev landskendt med udtalelser som: »Nå ja, men jeg er sgu også et dovent svin. Jeg har det godt med at hæve bistandshjælp lige for tiden«. Efterfølgende har politikere stået i kø for at fordømme dovenskaben, og Venstre talt om mere håndfaste krav over for ledige. I fredags tog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) også klar afstand fra den holdning, som Dovne Robert udviser.

Nu dokumenterer en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget i samarbejde med Ugebrevet A4, at ledige generelt langt fra sidder stille. Tværtimod bevæger de sig stadig længere væk for at finde arbejde.

Når en arbejdsløs efter mindst et halvt år på dagpenge får arbejde, så har han eller hun i gennemsnit 25,7 kilometer til arbejde og 25,7 kilometer hjem igen. I 2008, da der var masser af job, var afstanden fra bopæl til arbejde for tidligere arbejdsløse kun 19,6 kilometer i gennemsnit. Dermed er den såkaldte pendlerafstand steget med 31 procent fra 2008 til 2011.

Undersøgelsen er den første af sin art nogensinde og bygger på registerstatistik fra Danmarks Statistik samt DREAM-registret, der rummer oplysninger om dagpengemodtagere, som har fundet arbejde.

»Det er en skrøne, at ledige ikke er mobile. De er virkelig på jagt efter job og søger i et større og større område. Der er sikkert altid nogle enkelte som Dovne Robert, men det generelle billede er ikke sådant,« siger Lars Andersen, som er direktør for AE.

Han forklarer, at krisen presser arbejdsløse til at søge arbejde længere og længere væk fra hjemmet. 

»De ledige er meget mobile. Tidligere har man sagt, at hvis ledige bare søgte bredere og længere væk, kunne de også finde et arbejde, men det er faktisk det, de gør,« konkluderer Lars Andersen.

Købte bil for at arbejde

Kjeld Kielsgaard fra Skive mistede jobbet, da krisen satte ind i 2009, og har efterfølgende haft småjob og vikariater. Tidligere arbejdede han fem minutters gang fra hjemmet, men den 53-årige elektriker blev hurtigt klar over, at det ikke længere var muligt. I januar gik et af de store elfirmaer på egnen konkurs, så det vrimler med ledige elektrikere i Skive-området.

»Hvis jeg kunne finde et arbejde i lokalområdet, var det absolut nummer et, men der er ingen job. Man bliver nødt til at være fleksibel og flytte derhen, hvor jobbene er. Det værste er at gå og ikke lave noget,« siger Kjeld Kielsgaard.

For fem måneder siden fik Kjeld Kielsgaard et vikariat i Holstebro - 40 kilometer væk fra hjemmet i Skive. Familien var på den baggrund nødt til at købe en bil mere, så han kan komme på arbejde inden for rimelig tid.

Vikarbureauet Aktiv Personale, som dækker Vest- og Nordjylland, oplever også den øgede mobilitet blandt ledige.

 »Hvis der bliver slået et kontorjob op i Holstebro, får vi ansøgninger fra Ringkøbing og byer, som ligger helt op til 80-100 kilometer væk. Nogle gange skriver folk i ansøgningen, at de er villige til at flytte. Sådan var situationen ikke for år tilbage. Dengang fik man ofte et arbejde i hånden, når man henvendte sig til vikarbureauet,« fortæller kunde- og personalekonsulent Randi Christensen fra Holstebro.

Selvom ledige vil bevæge sig langt for at få job, afviser virksomhederne nogle gange de bedste kandidater.

»Virksomheder sætter pris på, at man bor i lokalområdet. Hvis man ansætter folk, der skal pendle meget langt, er der risiko for, at de siger jobbet op efter kort tid, så snart de finder et arbejde tættere på bopælen,« siger hun. 

Ledige bliver mere desperate

Undersøgelsen fra AE viser, at arbejdsløse søger job længere væk, som dagpengeperioden går. Lykkes det at finde arbejde i løbet af de første tre måneders ledighed, ligger jobbet i gennemsnit 21 kilometer væk. Men går man ledig i over et halvt år, før man får job, er der 25,7 kilometer fra job til bopæl i gennemsnit.

»Folk bliver mere og mere desperate, som tiden går. Jo længere man er ledig, jo sværere bliver det at få et job, og desto længere må man søge væk for at få det,« forklarer Lars Andersen fra AE.

Det er glædeligt, at ledige er mere mobile, mener Lisbeth Pedersen, afdelingsleder for forskningsafdelingen Beskæftigelse og Erhverv ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Men pendlingen har også en bagside.

»Der er omkostninger forbundet ved at pendle langt til job, og det giver udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor søger ledige ofte først job i nærheden – enten geografisk eller fagligt. Men som tiden går, bevæger man sig længere væk fra sit udgangspunkt,« siger Lisbeth Pedersen.

Hun peger på, at arbejdsløse også er mere mobile, fordi kravene om at være aktivt søgende er blevet skrappere og dagpengeperioden forkortet.

398 kilometer til job

Allan Hansen skriver gerne under på, at ledighed gennem lang tid kan betyde et job langt væk. Den tidligere svejser på Lindøværftet var arbejdsløs i over et år. For nylig blev han ansat på Steelcon i Skagen. 398 kilometer fra hjemmet på Fyn. I hverdagen bor han i barakker i tilknytning til værftet i Skagen. I weekenden kører han de fire en halv time hjem til konen.

»Det er fuldstændig ligegyldigt, at jobbet er så langt væk. Som ledig kunne vi kun lige betale udgifterne, og der var ikke meget at gøre godt med. Hvis det var gået helt galt, og jeg havde mistet dagpengene, kunne jeg ikke betale husleje. Jeg skal have penge på bordet. Her kan jeg arbejde og få en øl til fyraften,« siger den 59-årige svejser.

Flere af de fyrede Lindø-medarbejdere har ligeledes fået job i Skagen, på boreplatforme i Nordsøen eller i Norge.

De mest mobile ledige

Der er stor forskel på, hvor langt arbejdsløse bevæger sig for at få job i de forskellige brancher. Ledige inden for handel og transport, bygge og anlæg og kommunikation pendler længst. Rundt regnet 30 kilometer har de til job i gennemsnit, når det lykkes at få arbejde efter et halvt års ledighed.

At ledige chauffører må rejse langt for at få job bag et rat, det kan formanden for fagforbundet 3F’s transportgruppe, Jan Villadsen, tale med om.

»Det er noget vrøvl, når man siger, at ledige ikke er rigtige ledige – og at der er problemer med mobiliteten. Når der er længere mellem jobbene, pendler folk længere. Udviklingen gør, at mange lokale vognmænd drejer nøglen om, og så må ledige søge længere væk. Lagrene bliver også mere centralt placeret - og så flytter folk med,« siger Jan Villadsen.

I den offentlige sektor pendler ledige kortest i jagten på job, men den kortere afstand er ikke nødvendigvis et problem, mener Elisabeth Bruun Olesen, som er chef for fagforbundet FOA’s A-kasse.

»Mange offentlige job er i lokalområdet, hvor der er plejehjem, daginstitutioner og skoler. Det er jo logik, at der ikke er grund til at søge 50 kilometer væk efter job, hvis man kan få et tættere på. Men hvis jobbene ikke er der, skal man selvfølgelig udvide jobsøgningen geografisk. Inden for FOA’s område kan for eksempel sosu-assistenterne bestride mange typer job. Desto mere specialiseret man er, desto længere må man bevæge sig for at få job,« siger hun.

Undersøgelsen fra AE viser, at de højtuddannede ledige pendler længere end de kortuddannede, når de får job. Der er ofte længere mellem arbejdspladser med ledige job til højtuddannede og specialister.

De ubesatte job

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kalder det åbenlyst positivt, at ledige bevæger sig længere for at få job. Men foreningen mener stadig, at de burde være mere mobile.

»Man kan ikke sige, at man har løst problemet, selvom det er blevet bedre. Vi kan konstatere, at der stadig er en lang række job, som er svære at besætte. Men der mangler en forbedring, når det drejer sig om faglig mobilitet, hvor ledige er villige til at tage job, som i første omgang ikke matcher deres ønsker og baggrund,« siger Erik Simonsen, underdirektør i DA.

Arbejdsmarkedsforsker Lisbeth Pedersen fra SFI mener heller ikke, at der er belæg for at sige, at mobiliteten blandt ledige er perfekt.

»Det kan man ikke bruge undersøgelsen til. Der er stadig pletter i landet, hvor der er mindre mangel på arbejdskraft. Først når ledigheden i Danmark er jævnt fordelt, er mobiliteten perfekt. Det er vanskeligt at opnå, for der er grænser for, hvor langt ledige flytter sig. Folk er bundet til det område, hvor ægtefæller og børn bor,« siger hun.

Flytter manden til en anden landsdel for at få job, er det heller ikke sikkert, at der er en stilling samme sted til konen. Det stivnede boligmarked gør det også svært at flytte, forklarer Lisbeth Pedersen.

De ledige stillinger mangler

På Venstres sommergruppemøde foreslog formand Lars Løkke Rasmussen at tvinge kontanthjælpsmodtagere til at flytte efter job. Hvis man ikke flytter, skal man kunne trækkes i ydelsen. Venstres arbejdsmarkedsordfører mener stadig, at der er behov for øgede krav, selvom ledige er blevet mere mobile.

»Problemet er ikke løst, fordi nogle ledige i en lavkonjunktur er mere mobile. Det skal gerne være generelt. Der er behov for fremadrettet, at ledige er villige til at flytte for at få job. Det gælder både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere,« siger Ulla Tørnæs (V).

SF mener derimod, at der er behov for at anerkende, at arbejdsløse er ledige af nød.

»Undersøgelsen rammer en pæl igennem, at arbejdsløse ikke ønsker at arbejde. Ledige i dag føler sig presset til at søge meget bredt. Situationen er, at selvom folk er meget mobile, så er der stadig en kø af folk, som er på vej til at falde ud af dagpengesystemet. De gør, som politikerne gerne vil og søger bredt, men har ikke en fair chance for at få job. Der er ikke arbejde til alle,« understreger arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen (SF).