Arbejdsløse holder sig fra uddannelse

Af | @IHoumark

Selv om langtidsledige har gode muligheder for at uddanne sig, strømmer de ikke til undervisning. Kun hver anden arbejdsløs på uddannelsesydelse sidder på skolebænken, viser nye tal. Mange langtidsledige er bange for uddannelse, påpeger 3F. Forsker kritiserer jobcentre for ikke at sende ledige på virksomhedsrettede kurser. I Aarhus er markant flere ledige på skolebænken, fordi a-kasser, skoler og jobcentre samarbejder.

Foto: Illustration: Flemming Krogh, Scanpix.

TOMME STOLE Siden nytår er tusindvis af ledige, der har mistet retten til dagpenge, gået over på den såkaldte uddannelsesydelse. Men selv om der nu er mindst 8.300 ledige på uddannelsesydelse, fylder de ikke meget op i undervisningslokalerne.

Kun hver anden af de ledige på uddannelsesydelse deltager i undervisning i løbet af en måned. Ofte er de ledige bange for nederlag på skolebænken og søger derfor ikke kurser. Eller også får de nej til kurser fra jobcentret.  

På baggrund af de nyeste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database Jobindsats.dk har Ugebrevet A4 foretaget en opgørelse over, hvor mange modtagere af uddannelsesydelse, der rent faktisk deltager i uddannelse. Ifølge databasen deltog 52 procent af de ledige på uddannelsesydelse i april i uddannelse. Det svarer til 4.345 personer.

Men andelen i uddannelse bør være højere, fastslår Per Christensen, forbundssekretær i fagforbundet 3F, hvor mange af medlemmerne er lavt uddannede.

»Vi skal have andelen højere op, og jeg håber meget på, at vi vil se andelen vokse i løbet af i år. Jobcentrene bør i højere grad insistere på uddannelse, for det giver ledige bedre kort på hånden,« siger Per Christensen.

Da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i december lancerede uddannelsesydelsen, pointerede hun, at mange ledige nu ville få »et ekstra halvt år til at opkvalificere sig«. Men det halve år bliver langt fra udnyttet, når kun hver anden deltager får mulighed for at deltage i uddannelse i en given måned. Og når de ifølge Jobindsats.dk i gennemsnit kun deltager i undervisning i 2,4 uger ud af månedens godt fire uger.  

På den baggrund lever uddannelsesydelsen ikke op til intentionerne, konkluderer professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Når så mange går passivt rundt, opfylder ordningen ikke sit eget formål. Ordningen mister sin relevans, hvis de ledige ikke bruger den aktivt til at kvalificere sig til job. Så er der jo bare tale om, at man får forlænget sin periode på offentlig forsørgelse,« siger Flemming Ibsen.

Ledige mangler mod på uddannelse

Når de ledige langt fra kaster sig over tilbud om uddannelse, hænger det blandt andet sammen med, at de er bange for nederlag. Det forklarer Per Christensen fra 3F.

»Mange ledige har ikke mere uddannelse end folkeskolen, hvor de oven i købet har mødt mange nederlag. De er svære at få i gang med uddannelse,« konstaterer han.  

Professor Flemming Ibsen taler ligefrem om, at nogle ledige er bange for uddannelse.

»En del langtidsledige er bange for uddannelse, for de tror ikke på, at de kan finde ud af det, og måske mangler de basale kundskaber,« siger Flemming Ibsen.

Beskæftigelseschef i Aarhus Kommune, Vibeke Jensen, fremhæver endvidere, at langtidsledige ofte ikke tror på, at uddannelse kan få dem ud af køen af arbejdsløse.

»De langtidsledige har allerede haft muligheden for forskellige typer af uddannelse og opkvalificering. Når de så kommer på uddannelsesydelse, er nogle af dem blevet mismodige og tror ikke på, at uddannelse kan hjælpe dem i job,« siger Vibeke Jensen.

I Akademikernes A-kasse er medlemmerne i høj grad vant til at uddanne sig. Det er da heller ikke manglende lyst til uddannelse, der afholder arbejdsløse akademikere fra uddannelse. Det fortæller politisk chef i Akademikernes A-kasse Michael Jacobsen.

»Vores arbejdsløse medlemmer har ofte svært ved at finde kurser, som er relevante for dem. Det kan for eksempel være kurser i afsætningsøkonomi eller regnskabsstyring, som vil kunne give dem bedre mulighed for at finde job i små og mellemstore virksomheder,« siger Michael Jacobsen.

Uddannelse og job i anden række

Personlige problemer står også i vejen for mange ledige, når det gælder uddannelse. Det vurderer Torben Pedersen, direktør for AMU Vest i Esbjerg, hvor blandt andre ledige går på kursus.

»Mange langtidsledige står i en livssituation, hvor det at få et job eller uddannelse ikke ses som de største problemer. Det største problem er i stedet eksempelvis misbrug eller sociale problemer. Derfor giver de heller ikke uddannelse første prioritet,« siger Torben Pedersen.

Han mener, at jobcentrene i langt højere grad skal sætte fokus på den enkelte lediges situation.  

»Hvis man virkelig vil hjælpe langtidsledige, tror jeg, at det kræver en massiv ’omklamring’. Altså forstået sådan, at man fra jobcentrets og andre aktørers side sætter sig grundigt ind i deres livssituation og ser på alle deres udfordringer og styrker,« siger Torben Pedersen.

Jobcentre står for skud

Men ledige på uddannelsesydelse oplever i nogle tilfælde også at løbe ind i en mur, når de gerne vil på bestemte kurser, understreger Per Christensen fra 3F.

»Der er eksempler på 3F’ere, som af jobcentret har fået nej til ønsker om kurser inden for transport og svejsning. Det på trods af at der var et ret sikkert job i den anden ende af de pågældende kurser,« siger Per Christensen og fortsætter:

»Vi oplever, at der er meget store forskelle fra jobcenter til jobcenter på, hvordan man ser på uddannelse. Nogle steder sidder man meget hårdt på pengekassen til uddannelse.«

På AMU Vest har mellem 25 og 30 personer på uddannelsesydelse – efter at have taget offshore-kurser – fået arbejde med at sætte vindmøller op eller arbejde på Nordsøen. Men selv om udsigterne til beskæftigelse er gode for offshore-kurser, bliver de ikke altid bevilget af jobcentrene.

»Jeg har hørt om enkeltpersoner, der har fået afslag fra deres jobcenter på kurser, der ellers med meget stor sikkerhed ville give adgang til et job,« siger Torben Pedersen fra AMU Vest.

Men når ledige på uddannelsesydelse får afslag på ønsker om kurser, hænger det ikke sammen med økonomi, lyder det fra de kommunale jobcentres interesseorganisation, Kommunernes Landsforening (KL). Chefkonsulent i KL’s afdeling for arbejdsmarked og erhverv Jakob Jensen forklarer:

»Statens refusion af jobcentrenes udgifter til ledige på uddannelsesydelse er sat sådan sammen, at der ikke er noget incitament for kassetænkning. Faktisk vil det i mange tilfælde være en økonomisk fordel for kommunen at få ledige på uddannelsesydelse i gang med uddannelse, fordi kommunen får højere refusion af uddannelsesydelsen, når den ledige deltager i uddannelse, end når den ledige er passiv.«

Ifølge bekendtgørelsen om uddannelsesydelsen skal ledige i gennemsnit være på kursus én uge hver ottende uge. Altså mindst tre uger i løbet af et halvt år. Med andre ord kan man godt være på ydelsen uden at være ivrig efter uddannelse, eller man kan være i en situation, hvor man går og venter på, at et kursus skal begynde.

Opsøgende indsats efterlyses

For at få et større udbytte af uddannelsesydelsen skal jobcentrene blive bedre til at klarlægge de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger, vurderer professor Flemming Ibsen.

»Nogle jobcentre er dårlige til at etablere kontakt til virksomhederne. Det kunne være en stor fordel for de langtidsledige, hvis jobcentrene generelt blev bedre til at finde ud af, hvor jobåbningerne er og få klarlagt de kvalifikationer, som efterspørges. Eksempelvis kunne man forestille sig, at Danish Crown skulle bruge 20 slagteriarbejdere og så sørgede jobcentret for, at de langtidsledige fik de nødvendige kurser,« fastslår han.

Står det til professoren skal der i det hele taget mere gang i uddannelse målrettet specifikke job og brancher med efterspørgsel.

»At give endnu en ledig et truckcertifikat kan være en udmærket terapi, men job giver det ikke, for der er rigtig mange ledige med truckcertifikater i forvejen,« siger Flemming Ibsen.

Aarhusianere flere uger på skolebænken

I Aarhus Kommune er en forholdsvis stor andel af de ledige på uddannelsesydelse rent faktisk under uddannelse. Andelen på uddannelse var i april 60 procent i Aarhus, mens den på landsplan var 52 procent. Og de ledige var i gennemsnit mere på uddannelse i Aarhus. 3,9 uger i april mod et gennemsnit på landsplan på 2,4 uger i april. Det viser tal fra Jobindsats.dk.

Det er takket være samarbejde, at der er mange ledige på uddannelse i Aarhus. Det vurderer beskæftigelseschef Vibeke Jensen.

»Der er tæt samarbejde mellem jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner om den enkelte ledige og en fælles forståelse af, at uddannelse er vigtig. Den ledige oplever derfor, at der er et fælles blik på vedkommendes situation, og at man arbejder mod samme mål,« siger Vibeke Jensen.

Uddannelsesydelse afvikles

I 2014 bliver uddannelsesydelsen erstattet af arbejdsmarkedsydelse, hvor der er fokus på at få langtidsledige ud i løntilskudsjob, virksomhedspraktik og nyttejob frem for uddannelse. Ugebrevet A4 ville gerne have spurgt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), om det sker i erkendelse af, at uddannelsesydelsen ikke lever op til intentionerne. Men det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.

KL ser positivt på overgangen til arbejdsmarkedsydelse, oplyser chefkonsulent Jakob Jensen.

»I stedet for kun at have fokus på uddannelse giver den kommende arbejdsmarkedsydelse mulighed for at føre en bred, aktiv indsats, hvor jobcentrene kan bruge alle redskaber i værktøjskassen over for borgerne.«

Forbundssekretær Per Christensen fra 3F er skeptisk over for, at jobcentrene med arbejdsmarkedsydelsen i højere grad skal sende ledige i løntilskud eller virksomhedspraktik.

»Når ledige tidligere har passet et arbejde i 10-20 år, har de ikke brug for at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud for at lære at stå op om morgenen. I mange tilfælde vil de være bedre tjent med uddannelse,« understreger Per Christensen.