Arbejdsgiverne løber fra ansvaret

Af Henry Holt Jochumsen, forbundsformand, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF)

De danske virksomheder er for nærige til at hjælpe de medarbejdere, der kommer i overskud, når virksomheder fusionerer eller effektiviserer.

24_01 

I en årrække har vi i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) været vidner til store omvæltninger inden for fødevareindustrien. Virksomheder fusionerer og effektiviserer for at kunne klare sig i konkurrencen på verdensmarkedet. Men selv om omvæltningerne tit er en barsk oplevelse for vores medlemmer, ser vi i NNF grundlæggende positivt på udviklingen. Vi ved, at en stærk konkurrenceevne er afgørende for, at der overhovedet er arbejdspladser til vores medlemmer.

Men desværre er det alt for sjældent, at arbejdsgivernes rettidige omhu over for virksomhedens trivsel også kommer de medarbejdere til gode, som betaler prisen for udviklingen. Det burde ellers være en indlysende del af en social bevidst virksomhedspolitik, at man deler en smule af fordelene ved en omstrukturering med de, som er taberne i processen. Det er direkte pinligt at se store velkonsoliderede virksomheders indgroede nærighed, når det gælder om at hjælpe afskedigede medarbejdere til at komme videre i tilværelsen, når de står med fyresedlen i hånden. Man gør absolut ikke mere, end man via overenskomster og lovgivning er tvunget til, og man forsøger hele tiden at slippe så billigt som muligt gennem processen. Det er de selvsamme virksomheder, som bruger mange penge på at markedsføre deres omsorg for såvel dyrevelfærd som miljø. Det klinger hult i ørerne, når det sociale ansvar over for de ansatte samtidig kan ligge på et meget lille sted.

I NNF vil vi gerne tro det bedste om arbejdsgivernes hensigter. Men det kræver en ægte forståelse for de menneskelige konsekvenser af de beslutninger, som tages på ledelsesgangene. Der er tale om promiller i forhold til de omkostninger, der i øvrigt er i spil, når der omstruktureres. Man afskriver gerne millionbeløb på overflødige bygninger og maskiner, men man vil ikke ofre noget på de medarbejdere, det går ud over.

Effektive og konkurrencedygtige virksomheder er godt for samfundet som helhed, men prisen kan blive for høj, hvis virksomhederne svigter deres ansvar – både når det gælder den løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, og når folk i en fyringssituation skal have en fair chance for at finde sig et nyt job.

Vi kæmper i disse år for at forøge arbejdsstyrken. Så det er dobbelt dumt, når en virksomhed forsømmer en fremsynet indsats, der kan sikre fyredes forbliven på arbejdsmarkedet. At dumheden oven i købet understøttes af VK-regeringen gør ikke sagen bedre. I den tid VK har været ved magten, er den forholdsvis beskedne varslingspulje, der ellers var en uvurderlig hjælp ved store fyringsrunder, blevet stærkt amputeret.

Det er en helt anden historie, men det formindsker ikke vores forargelse, når en arbejdsgiver løber fra sit moralske ansvar.