Arbejdsgiverne frasorterer de nyuddannede

Af Trine Møller

76 procent af de ledige job kræver erfaring ud over uddannelsen. Det giver alvorlige konsekvenser for den i forvejen stigende ungdomsledighed, mener arbejdsmarkedsforsker. Fagforeninger og S kræver, at regeringen handler nu.

CHANCELØS Ledigheden stiger, og arbejdsgivernes krav til jobansøgerne følger med. Taberne er de nyuddannede, som i dag bliver frasorteret i 76 procent af jobopslagene. Det viser en gennemgang af samtlige jobopslag på den statslige jobbørs Jobnet.dk, som Ugebrevet A4 har foretaget inden for blandt andet kontor-, bygge- og akademikerbranchen.

De unges jobsøgning begrænses af arbejdsgivernes hunger efter at ansætte medarbejdere med erfaring. Erfaring, som kun kan fås på arbejdsmarkedet, og som de unge altså ikke er blevet tildelt på uddannelsen. Det resulterer i, at nyuddannede i de fire største byer i dag reelt kun kan søge 24 procent af jobbene på Jobnet.dk.

Tallene er dødbringende for de nyuddannede, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Ifølge ham bør det få nogle op af stolen, fordi det medfører alvorlige konsekvenser for de unge, hvis de ikke kommer i arbejde efter endt uddannelse.

»Når du ikke kommer ud, og måske går et års tid uden arbejde, jamen så kan din uddannelse risikere at blive forældet, og så konkurrerer du med nye årgange. Det store problem er, at vi måske mister en del af de ungdomsårgange, der er lige nu, fordi de bliver langtidsledige. Det er krisens suverænt største problem, at de unge bliver valgt fra. Samtidig er det oven i købet de unge, der bliver fyret,« siger han.

Hvor svært, det er at få et job som nyuddannet, varierer efter kommune og erhverv. For eksempel kan man som ung akademiker reelt kun søge 14 ud af 108 stillinger i Københavns Kommune. I Århus Kommune kan en nyuddannet HK’er alene søge 8 ud af 19 stillinger inden for kontor og administration. Og i Odense Kommune begrænses tre stillinger inden for bygge- og anlægsbranchen til bare én mulighed for en nyuddannet tømrer.

Overhalet af næste årgang

Socialdemokraternes arbejdsmarkedspolitiske ordfører Torben Hansen synes også, at tallene ser skrækkelige ud.

»Hvis ikke vi får nogle af de nyuddannede generationer ind på arbejdsmarkedet, så vil de få det meget, meget svært i løbet af kort tid. Det kan vi jo se, også ud fra erfaringer tilbage fra 1980’erne og 90’erne, så jeg synes, at arbejdsgiverne blandt andet skal prøve at se lidt bredere, end det der med, at de vil have en på 30 år, med 40 års erfaring,« siger han.

Og de nyuddannede kan allerede mærke konsekvenserne, fortæller chef for den politiske afdeling i Akademikernes Centralorganisation (AC) Niels Lykke Jensen.

»Mange af vores nyuddannede er nødt til at springe og hoppe fra tue til tue på en række midlertidige projektansættelser, deltidsarbejde, undervisningsstillinger for at kvalificere sig til fastansættelse. Og vi har jo det problem, at hvis man har været ledig i et halvt år eller måske over et år, så kommer næste årgang fra universitetet eller CBS eller Ingeniørhøjskolen. Hvis der så ikke har stået andet på ens CV end ’virksomhedspraktik via jobcenter’, så er man mere stigmatiseret end kvalificeret i arbejdsgivernes øjne,« siger han.

Også formanden for HK, Kim Simonsen, erkender problemet.

»Man kan sige, at vi er i krise i denne her situation, men det er jo spild af samfundets midler, og det forringer også arbejdsgiveres fremtid, hvis de her unge mennesker ikke kommer ind på arbejdsmarkedet. Det er meget kortsigtet, at man siger, at man først uddanner dem, men så kan man ikke bruge dem bagefter. Og det siger man jo indirekte ved, at man ikke ansætter dem,« siger han.

I en mail til Ugebrevet A4 skriver beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), at hun godt kan forstå, at det kan være frustrerende, hvis man som ung nyuddannet ikke kan få et job inden for ens uddannelsesområde. Hun påpeger samtidig, at:

»Jeg synes det er værd at bemærke, at A4’s opgørelse viser, at der trods alt er cirka en fjerdel af de opslåede job, hvor der ikke kræves erfaring, ligesom en nyuddannet godt kan have erfaring fra eksempelvis et studiejob. Derfor vil jeg opfordre de unge til at søge bredt - både fagligt og geografisk - for at få noget erhvervserfaring. Hvis det ikke lykkes at få et job, så står jobcentrene klar med en aktiv indsats, og allerede efter tre måneder kan de unge få et tilbud om for eksempel virksomhedspraktik.«

SU frem for arbejde

Tal fra fagforeningerne viser også, at de nyuddannede i høj grad kæmper om de få ledige stillinger inden for erhvervene. Hos Forbundet Træ-Industri- Byg (TIB) er det f.eks. i dag omkring halvdelen af de nyuddannede tømrersvende i Hovedstadsområdet, som står uden et job efter endt uddannelse. Hos AC er dimittendledigheden for akademikerne steget fra 19 procent sidste år til 28,4 procent i år. Og hos HK er ledighedsprocenten, for de unge op til 24 år, steget fra 2,8 procent sidste år til 6 procent i dag.

Niels Lykke Jensen fortæller, at jobsituationen har medført, at flere unge i dag foretrækker at blive på SU’en frem for at risikere at ryge i direkte negativ aktivering som nyuddannet:

»Nogle unge gør dét, at de simpelthen trækker deres studietid og prøver at dobbeltkvalificere sig samtidig. De læser altså lidt længere samtidig med, at de sørger for at få erhvervserfaring i studenterjob. Mange siger simpelthen, at det er bedre at blive på SU, end det er at komme ud på et så deprimerende arbejdsmarked.«

Dansk Folkeparti har netop foreslået i deres finanslovsforslag, at unge skal kunne tilskyndes til at blive på deres uddannelser og videreuddanne sig, hvis de ellers har udsigt til arbejdsløshed. DF mener, at det vil give de studerende øgede kompetencer, som senere kan hjælpe dem, når situationen på arbejdsmarkedet vender. Det forventes, at regeringen i morgen vil præsentere en ungepakke, som kan indeholde elementer fra DF’s forslag. Det har dog hverken været muligt at få be- eller afkræftet af regeringen.

To millioner til ledige akademikere

Byggefagenes Samvirke har i dag flere ønsker til, hvad der skal gøres for at få de unge ud på arbejdsmarkedet.

Formanden for Byggefagenes Samvirke og TIB i København Anders Olesen er skuffet over, at regeringen i dag er så tøvende over for byggebranchen. Derfor har Byggefagenes Samvirke netop offentliggjort et udspil, hvor det foreslås, at regeringen og oppositionen bakker op om betydelige investeringer i klimarenoveringer af de offentlige bygninger. Det vil nemlig øge beskæftigelsen og kræve opkvalificering af alle via efteruddannelsesprogrammer.

»Det er ikke noget, der vil koste noget særligt, for man får jo en tilsvarende besparelse ved at gøre det. Man sparer jo så på varmen og strømmen. Så det er ikke en udgift, det er et spørgsmål om finansiering,« fortæller Anders Olesen, og pointerer at de unge her vil kunne bruge ledighedsperioden på at blive dygtiggjort.

Byggefagenes Samvirke vil i næste uge formulere et brev til regeringen og Folketinget, hvor de mere konkret vil præsentere deres udspil.

Torben Hansen ser positivt på at der skal investeres mere i klimarenoveringer. Han nævner, at en stor del af Socialdemokraternes vækstpakke på 36 milliarder kroner netop skal gå til offentlige investeringer, herunder klimainvesteringer og klimarenoveringer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen angående, hvordan de vil tage imod forslaget. Når det gælder akademikerledigheden, fastslår beskæftigelsesministeren, at regeringen er meget optaget af, at de nyuddannede får en chance på arbejdsmarkedet.

»Derfor har vi fra regeringens side netop taget et første initiativ, der skal forhindre, at unge akademikere ender som langtidsledige. Vi har afsat to millioner kroner til et særligt initiativ, der skal hjælpe unge akademikere i job. Samtidig sikrer vi, at ledige akademikere allerede efter 6 ugers ledighed skal have hjælp af en privat aktør, der er specialiseret i at hjælpe netop disse unge,« skriver Inger Støjberg.

De to millioner kroner er AC dog langt fra tilfreds med. De skal derfor mødes til forhandling med regeringen i begyndelsen af oktober.

»Vi skal have et møde med regeringen om, at man mindst laver samme akademikerindsats som sidst, da vi kørte det, som vi kalder akademikerkampagnen i 2004-2007. Her skaffede vi 9.000 ekstra job, hvilket var med til at løse ledighedsproblemet,« fortæller Niels Lykke Jensen fra AC.

I kampagnen blev der blandt andet kørt en branding af de nyuddannede.

Torben Hansen synes også, at to millioner kroner er absolut ingenting. Han mener ikke, at regeringen har gjort noget heroisk for at få de nyuddannede ud på arbejdsmarkedet. Socialdemokraterne foreslår derfor en ny isbryderordning, hvor virksomhederne får et løntilskud for at ansætte nyuddannede. En sådan ordning eksisterer allerede i dag, men der skal man have været ledig i seks måneder, hvis man er under 30 år, og ni måneder hvis man er over 30 år, før et løntilskud kan blive aktuelt. Det vil Socialdemokraterne have ændret.

»I dag er det de lediges status, der er afgørende for, om man kan komme i løntilskud eller ej. Men hvis man laver en isbryderordning, så ser man i stedet på, hvad virksomhedens behov er, og hvordan man finder det bedste match i forhold til de ledige, uanset ledighedslængden. Så er det altså ligegyldigt, om folk har været uddannet i fire uger eller fire måneder, før de kan få et løntilskud,« fortæller Torben Hansen.

AC bakker op om en ny isbryderordning. Det samme gør arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet:

»Det ville være en god investering, for så er de unge klar, når konjunkturerne vender. De får noget erhvervserfaring, og de får noget på deres CV, og det er jo det de mangler.«

HK rejser i øjeblikket ikke nogen specifikke krav til regeringen for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs. De opfordrer i stedet de nyuddannede til at bruge den lokale HK afdeling og benytte sig af de jobsøgningsmuligheder, der er inden for egne fag.