Afsætningsproblemer

Arbejdsgivere vrager langtidsledige

Af | @MichaelBraemer

Arbejdsgivernes vilje til at ansætte ledige falder brutalt i takt med længden af ledigheden. Allerede efter et halvt år er situationen for en ledig kritisk, viser nye tal. ’Usympatisk og helt urimeligt’, siger LO-formand om arbejdsgiveres syn på ledige.

Der er i praksis ingen adgang for langtidsledige på en lang række arbejdspladser. Mere end halvdelen af arbejdsgiverne er meget skeptiske over for at ansætte folk, som har været ledige mere end et år. 

Der er i praksis ingen adgang for langtidsledige på en lang række arbejdspladser. Mere end halvdelen af arbejdsgiverne er meget skeptiske over for at ansætte folk, som har været ledige mere end et år. 

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Der er dårligt nyt for de 40.000 danske lønmodtagere, som krisen har efterladt i langtidsledighed, men som håber på en ny chance i det gryende opsving. De fleste arbejdsgivere ser nemlig på dem med stor skepsis, og arbejdsgivernes betænkeligheder vokser for hver dag, den arbejdsløse går ledig.

Det fremgår af en undersøgelse, som analysebureauet Voxmeter har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.002 repræsentativt udvalgte uddannelses- og personaleansvarlige i den offentlige og private sektor.

Arbejdsgiverne skeler til ledighedens længdeNår I modtager en ansøgning fra personer, der er ledige, betyder længden af ansøgerens ledighed så generelt noget for din vurdering af ansøgeren? Svar i procent
Kilde: Voxmeter for Ugebrevet A4

54 procent af arbejdsgiverne siger, at længden af ledigheden betyder noget, hvis de sidder med en jobansøgning fra en arbejdsløs i hånden.

Og af dem siger flere end hver fjerde, at seks måneders ledighed er nok til at påvirke deres vurdering af en ansøger negativt. Efter 1 års ledighed har langt over halvdelen af arbejdsgiverne fået påvirket deres billede af jobansøgeren negativt.

LO-formand Harald Børsting mener, at det er helt galt, at ledige uanset deres kvalifikationer forhindres i at komme i gang på arbejdsmarkedet, bare fordi de har været så uheldige at havne i længerevarende ledighed i en krisetid.

Et års ledighed skræmmer de fleste arbejdsgivereHvor længe skal ansøgeren cirka have været ledig for at det har en negativ indflydelse på din vurdering af ansøgeren? Svar i procent
Kilde: Voxmeter for Ugebrevet A4. Spørgsmål kun stillet til chefer, som mener at længden af ledighed spiller en rolle. Se tidligere grafik.

»Det er usympatisk og helt urimeligt, at arbejdsgiverne vurderer ledige på den måde. Men tallene kommer ikke bag på mig. Når man taler med arbejdsgivere, får man en klar fornemmelse af, at de synes, det er for besværligt at sluse folk ind igen, hvis de har været ledige for længe,« siger han.

Læs også: Hver syvende chef diskriminerer ledige jobansøgere

Kæmpe udfordring

Også Eva Obdrup, forretningsfører i a-kassen i forbundet 3F, hvis ufaglærte og kortuddannede medlemmer har været hårdt ramt af krisen, finder arbejdsgivernes holdning stærkt bekymrende.

»Det er meget svære odds, langtidsledige har, når arbejdsgiverne ser på dem på den måde. Og hvis man tager i betragtning, at 34.000 faldt ud af dagpengesystemet sidste år, og vi forventer, at yderligere 14.000 gør det i år, så ligger der jo en kæmpe udfordring i at få dem ind på arbejdsmarkedet igen,« siger hun.

Den filosofi, Claus Hjort indførte om, at bare du søger, får du også et job, viser sig jo ikke at holde stik. Det viser disse tal. Harald Børsting, formand for LO

Både Harald Børsting og Eva Obdrup mener, at arbejdsgiverne risikerer at gå glip af god arbejdskraft ved at dømme langtidsledige ude. Og at det er en misforståelse at sætte lighedstegn mellem lang ledighed og manglende vilje til at arbejde.

»Den filosofi, Claus Hjort (Frederiksen (V), beskæftigelsesminister 2001-2009, red.) indførte om, at bare du søger, får du også et job, viser sig jo ikke at holde stik. Det viser disse tal. Og det holder jo ikke, at folk med kvalifikationerne i orden ikke får en chance. Uanset forudgående ledighed er jeg sikker på, at 99 procent af de langtidsledige er fit for fight,« siger Harald Børsting.

Læs mere om undersøgelsen her

Eva Obdrup understreger, at efter en periode, hvor virksomheder er lukket på stribe, er mange lønmodtagere havnet i uforskyldt ledighed. Derfor bør det ikke bruges imod jobansøgere, at de ikke har noget arbejde i forvejen, mener hun.

»Det er jo arbejdsgiverne, der i sidste ende vælger, hvem de vil ansætte. Men der er mange gode ressourcer, som, jeg ikke ønsker, vælges fra på forhånd,« siger forretningsføreren i 3F’s a-kasse.

Sådan er det jo

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen ikke noget forkert i arbejdsgivernes holdning til langtidsledige.

For det er ikke ledighed som sådan, der afskrækker arbejdsgiverne, når de skal tage stilling til en ansøger, påpeger han. Det er længden af ledigheden, understreger chefkonsulenten med henvisning til A4’s tal. Her sætter arbejdsgivernes betænkeligheder først for alvor ind, når ansøgerens ledighed er nået op på seks måneder.

»Éns kvalifikationer daler i værdi gennem et langt ledighedsforløb. Derfor er det sindssygt vigtigt, at der er fokus på lediges jobsøgning fra dag 1. Og derfor var det også vigtigt, at man fik forkortet dagpengeperioden til to år, så muligheden for at gå meget længe på dagpenge blev begrænset betragteligt,« mener Jørgen Bang-Petersen.

Svært at komme i job efter halvt års ledighedSå mange dagpengemodtagere hænger fast i ledighed (i procent)
Note: Beregningerne omhandler 335.000 personer, som i perioden 4. kvartal 2011 – 3. kvartal 2012 modtog dagpenge. Kilde: AK-Samvirke på baggrund af jobindsats.dk

Det er virksomheders opgave at drive en effektiv virksomhed, så beskæftigelsen kan opretholdes, påpeger chefkonsulenten. Derfor er der ikke noget odiøst i, at de vælger de bedste til jobbene, mener han. At nogle kommer til at hænge fast i langtidsledighed er også et spørgsmål om udvælgelse og kvalifikationer, påpeger Jørgen Bang-Petersen.

»Over 400.000 begynder på et ledighedsforløb i løbet af et år. De er reduceret til langt under halvdelen efter et halvt år, hvor dem med de ringeste kompetencer ligger sidst i bunken. Der ligger en selektion i det. Tallene kan også afspejle, at der er virksomheder, som har haft dårlige oplevelser med ansatte, som har været ledige i meget lang tid,« siger chefkonsulenten i DA.

Alarmerende og epokegørende tal

I AK-Samvirke, som er a-kassernes brancheorganisation, har direktør Verner Sand Kirk heller ikke noget behov for at moralisere over arbejdsgiverne.

»Det ville være naivt at forvente af såvel den private som den offentlige leder, som skal drive en butik og er presset på budgettet, at de ansætter nogle, som de ikke tror, de får gavn af,« mener han.

De her tal er den stærkeste argumentation, jeg til dato har set af vores påstand. Måske er det endda værre, end vi havde regnet med. Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke

Men tallene i A4’s undersøgelse er så alarmerende og epokegørende, at de bør give langtidslediges problemer et helt anderledes fokus i beskæftigelsespolitikken, end den har i dag, vurderer Verner Sand Kirk.

»At så mange arbejdsgivere mener, det er et problem, at folk har været ledige et år eller mere er barske løjer i en undersøgelse, hvor det er aldeles uforpligtende at svare politisk korrekt. Derfor er problemet utvivlsomt endnu større, end det fremgår her,« siger han og uddyber:

»Fra a-kassernes side er vi tit gået op mod den gængse økonomiske teori om, at langtidsledighed skyldes manglende jobsøgning og har sagt, at problemet er i arbejdsgivernes hoveder. De her tal er den stærkeste argumentation, jeg til dato har set af vores påstand. Måske er det endda værre, end vi havde regnet med,« siger Verner Sand Kirk.

Dagpengereformen, der forkortede dagpengeperioden fra fire til to år, kalder AK-Samvirkes direktør ’brutal’ på baggrund af A4’s tal, der viser, at man med stor sandsynlighed stiler direkte mod snarligt tab af dagpengeretten, hvis man har været ledig i et år eller mere.

»Arbejdsgivernes holdning forklarer også mønstret i ledighedens udvikling. Beregninger viser, at ud af 10 ledige dagpengemodtagere er kun fem stadig på dagpenge efter det første halve års ledighed. Men kun én yderligere forsvinder fra dagpenge i løbet af de næste 26 uger,« påpeger Verner Sand Kirk.

Kompetencer kan også være et problem

Det er ikke manglende kompetencer og kvalifikationer, der plager de højtuddannede akademikere. Men heller ikke de er i stand til at undgå langtidsledighed og tab af dagpengeret.

4.027 akademikere mistede sidste år retten til dagpenge. Af dem var 800 nyuddannede, der aldrig havde brugt deres uddannelse. Og den skæbne truer endnu flere. Hver tredje nyuddannet akademiker går ledig.

Det er unge, der straffes for at have hørt efter, men nu viser sig at have været for langt fremme i skoene, mener Akademikernes formand Finn R. Larsen.

»Vi har i mange år sagt, at vi skal være højere uddannede i Danmark, og at 25 procent af en årgang skal være kandidater. Det, synes jeg, grundlæggende er rigtigt, hvis vi ikke skal tabe i den globale konkurrence. Og det har de unge også taget til sig og handlet efter. Men efterspørgslen efter dem i den private sektor er ikke fulgt med,« påpeger han.

Fordi man har gået ledig et år, er det ikke ensbetydende med, at man har mistet den viden og know-how, man har bygget op. Det kan godt være, man er blevet lidt rusten, men det bør man relativt hurtig kunne håndtere og klare. Finn R. Larsen, formand for Akademikerne

Dét og en opbremsning i ansættelser af akademikere i den offentlige sektor, som tidligere har været storaftagere af akademikere, er ifølge Finn R. Larsen årsag til de højtuddannedes øjeblikkelige problemer.

Men kommer den nuværende ledighed til at udgøre et problem for de berørte akademikere, når og hvis der senere kommer bud efter dem, vil han kraftigt opponere mod det.

»Fordi man har gået ledig et år, er det ikke ensbetydende med, at man har mistet den viden og know-how, man har bygget op. Det kan godt være, man er blevet lidt rusten, men det bør man relativt hurtig kunne håndtere og klare,« mener Akademikernes formand.

Tidligt i gang

På andre dele af arbejdsmarkedet er der ifølge LO-formand Harald Børsting brug for handling med det samme for at redde lønmodtagere fra langtidsledighed.

»Man skal tidligt i gang med en beskæftigelsesindsats. Jobcentre og a-kasser skal have meget stærkere kontakt til virksomhederne, og så skal man lade al den meningsløse aktivering og offentlige jobtræning ligge,« mener han og understreger endnu en gang:

»Og så selvfølgelig sige til arbejdsgiverne, at det er et urimeligt grundlag at diskvalificere folk på et halvt til et helt års ledighed.«