Arbejdsgivere vil skære i skolepraktik

Af | @JanBirkemose

Dansk Industri udelukker ikke, at det bliver nødvendigt at ændre drastisk på skolepraktikordningen. Kortere uddannelser, fjernelse af elevlønnen eller adgangsbegrænsning kan blive løsningen. LO ønsker området yderligere undersøgt.

Til foråret skal regeringen og partierne (DF og R) bag den nye flerårige aftale om erhvervsskolerne drøfte skolepraktikkens fremtid. På baggrund af den nye undersøgelse fra Arbejdsgivernes Elevrefusion og et langvarigt anstrengt forhold til skolepraktikordningen, lyder der nu en klar opfordring fra Dansk Industri til politikerne om at tænke i nye baner.
»Jeg mener, at vi er nødt til at finde nogle alternativer til den nuværende skolepraktik. Det kan for eksempel være at begrænse adgangen til skolepraktik på visse områder eller etablere kortere uddannelser for dem, der ellers skulle i praktik på skolen. Det er også en overvejelse værd at indføre S.U. i stedet for elevlønnen under skolepraktikken. Det vil give ensrettede økonomiske vilkår for unge mennesker i skole,« siger erhvervsuddannelseschef Flemming Larsen fra Dansk Industri, DI.

Han tror, at beskæftigelsesresultaterne for de uddannede fra skolepraktikken i virkeligheden kan være endnu dårligere, end rapporten oplyser.

»Jeg vil tro, at en del af de skolepraktikuddannede, der i arbejde, faktisk arbejder under andre områder end det, de er uddannet til,« siger han.

I LO ønsker man ikke at underskrive nogen dødsdom over den nuværende skolepraktik. LO-sekretær Harald Børsting peger på, at ordningen også har en betydning, der rækker ud over det rent beskæftigelsesmæssige.

»Skolepraktikordningen er i bund og grund ganske fortrinlig, men personerne og uddannelserne skal passe sammen. Derfor tror jeg, at der ligger et stort forbedringspotentiale i bedre vejledning. Desuden vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om en beskæftigelse på 40 eller 50 procent er dårlig. Det er jo relativt, og man er samtidig nødt til at spørge sig selv, hvad alternativet er for disse mennesker,« siger Harald Børsting.

Han hæfter sig ved, at især to områder har dårlige beskæftigelsestal. Han ser derfor frem til, at områderne bliver yderligere undersøgt, så man kan få et detaljeret billede af, hvad årsagerne er. På nuværende tidspunkt mener Harald Børsting derfor, at det er mere relevant at diskutere forbedringer frem for adgangsbegrænsning og kortere uddannelser.

»Vi er nødt til at få detaljerede tal for hver enkelt uddannelse først. Der er lang vej endnu, før vi har et præcist billede,« siger Harald Børsting.