Arbejdsgivere slipper billigere fra rod med ansættelsesbeviser

Af

Står det til beskæftigelsesministeren, skal arbejdsgiverne fremover kun betale 500 kroner for mangler i medarbejdernes ansættelsesbeviser mod 5.000 kroner i dag. LO kritiserer forslaget skarpt og finder det forkasteligt.

Den økonomiske straf til arbejdsgiverne skal sættes væsentligt ned. Det er essensen i det forslag til ændring af bekendtgørelsen om ansættelsesbeviser, som Beskæftigelsesministeriet netop har fremlagt. Hidtil har det som udgangspunkt kostet arbejdsgiveren 5.000 kroner, hvis en medarbejders ansættelsesbevis ikke har levet op til kravene. Men ifølge ministeriets forslag skal det fremover højst koste 500 kroner, hvis manglerne i ansættelsesbeviset er en førstegangsforseelse eller skyldes såkaldte »undskyldelige forhold hos arbejdsgiveren«.

I LO er næstformand Tine Aurvig-Huggenberger stærkt fortørnet over ministeriets forslag. Hun finder det forkasteligt, at arbejdsgiverne skal kunne slippe med at betale en godtgørelse på 500 kroner til lønmodtageren, og LO har nu sendt et protestbrev til ministeriet:

»500 kroner er jo ikke mere, end det koster at parkere ulovligt. Og her taler vi altså om et ansættelsesbevis, der er lønmodtagernes grundlæggende bevis for, hvad de har krav på i deres ansættelse, og hvad de kan bygge deres tilværelse ud fra. Derfor må man kunne forlange af arbejdsgiveren, at ansættelsesbeviset er korrekt og fyldestgørende. Hvis det kun koster sølle 500 kroner at sløse med det, vil de brodne kar blandt arbejdsgiverne ikke rette sig efter reglerne.«

Tine Aurvig-Huggenberger peger på, at fagforbundene kører flere hundrede sager om året, hvor medlemmerne ikke har ansættelsesbevis, eller ansættelsesbeviset er mangelfuldt. Og derfor virker det besynderligt, at virksomhederne nu skal »belønnes« med lavere godtgørelser:

»Regeringens politik er jo ellers kendetegnet ved, at man går ind for højere straffe. Men det gælder åbenbart ikke for arbejdsgiverne.«

Den danske lovgivning er en udmøntning af et EU-direktiv, og LO’s jurister mener, at en nedsættelse af godtgørelses-taksterne formentlig vil være i strid med direktivet, fordi det bryder med det såkaldte effektivitetsprincip. Dette princip indebærer, at de enkelte EU-landes lovgivning skal indeholde sanktioner, der effektivt håndhæver reglerne i direktivet. LO mener ikke, at en godtgørelse på 500 kroner er tilstrækkeligt til at overholde effektivitetsprincippet.

I den nuværende lovgivning er den maksimale bødegrænse fastsat til 26 ugers løn, men domstolenes praksis har udviklet sig sådan, at arbejdsgiveren skal betale 5.000 kroner i godtgørelse for fejl i et ansættelsesbevis og 10.000 kroner, hvis fejlen allerede har haft konsekvenser for lønmodtageren. Beskæftigelsesministeriets nye forslag halverer maksimum-grænsen til 13 ugers løn, hvilket må ses som et vink til domstolene om, at de højeste godtgørelser på 10.000 kroner også bør sættes ned. Pengene går direkte og skattefrit til lønmodtageren.

Arbejdsgiverorganisationerne har flere gange kritiseret, at bøderne er for høje, og anklaget lønmodtagerorganisationerne og deres medlemmer for at benytte lovgivningen som en økonomisk »malkemaskine«. Og det er efter en henvendelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, at Beskæftigelsesministeriet har fremsat sit forslag om at sænke bødetaksterne. Forslaget skal behandles på det næste møde i ministeriets såkaldte implementeringsudvalg, der indarbejder EU-direktiver på arbejdsmarkedsområdet i dansk lovgivning. Udvalget består af embedsmænd fra ministeriet samt repræsentanter fra lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer.