Arbejdsgivere modarbejder fridage og lønhop til hushjælpen

Af | @GitteRedder

FN’s Internationale Arbejdsorganisation har netop vedtaget en konvention, der skal hjælpe millioner af kvinder verden over mod at blive udnyttet i husarbejde i private hjem. Regeringen stemte ja, mens Dansk Arbejdsgiverforening stemte nej til konventionen. Pinagtigt og besynderligt, mener LO. Men i følge DA er der for meget tro, håb og kærlighed og for lidt realisme i internationalt arbejde.

GULVSPAND Der var jubel i både international fagbevægelse og dansk LO, da FN’s Internationale Arbejdsorganisation, ILO, for knap to uger siden vedtog en ny konvention til at beskytte millioner af såkaldte ’domestic workers’ rundt om i verden. Domestic workers er oftest kvinder, der til en lav løn knokler med rengøring, husholdning og pleje i private hjem, og international fagbevægelse har i årevis presset på for at få en konvention til at sikre husarbejdere nogle elementære rettigheder. 

LO-sekretær Marie Louise Knuppert kalder det historisk, at hushjælpere nu har fået en FN-konvention, der sigter på at give dem rettigheder på lige fod med andre lønmodtagere i de lande, der ratificerer konventionen.

»Det er tiltrængt, at husarbejdere nu får rettigheder som mindsteløn, fridage, barsel og sundhedsforsikringer. Mange husarbejdere bliver desværre groft udnyttet, og jeg er overbevist om, at den nye konvention vil være en løftestang for bedre arbejdsvilkår for millioner af sårbare kvinder verden over,« siger Marie Louise Knuppert. Hun er sammen med flere andre topfolk i fagbevægelsen målløs over, at Dansk Arbejdsgiverforening stemte nej til konventionen.

Den danske regering stemte ellers ja, da den nye konvention blev vedtaget på ILO’s årlige kongres i Geneve 16. juni. Både stater, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer arbejder sammen og har stemmeret i ILO, og konventionen blev stemt igennem med 396 ja-stemmer, 16 nej-stemmer mens 63 undlod at stemme. 

Blandt de få nej-stemmer var DA. Ifølge ansættelsesretschef i DA Flemming Dreesen, der fulgte forhandlingerne i ILO i Geneve, stemte de nej, fordi konventionen er nytteløs.

»Som arbejdsgivere har vi fra starten været imod en konvention på det her felt. Et af problemerne er, at ILO vedtager mange konventioner, men langt fra alle bliver ratificeret i de enkelte lande. Dermed hjælper de ikke noget som helst udover, at man har fået vedtaget en konvention mere. Vi ville gerne markere, at der er brug for et kursskifte, så man bliver mere realistisk omkring konventionerne,« siger Flemming Dreesen.

Derudover vender DA også tommelfingeren nedad til dele af indholdet i konventionen.

»Nogle elementer i konventionen gør, at vi synes, det vil være skadeligt for den danske model og direkte skadeligt for danske arbejdsgiverinteresser,« fastslår Flemming Dressen og tilføjer, at konventionen er bureaukratisk og administrativ tung. Samtidig pålægger man almindelige borgere, der har ansat en hushjælp, nogle tunge administrative byrder, man ikke kunne drømme om at pålægge rigtig arbejdsgivere, påpeger han. 

Det afviser LO-sekretær Marie Louise Knuppert.

»Det undrer os, at Dansk Arbejdsgiverforening med meget tyndbenede argumenter stemte nej til konventionen. Det er også besynderligt, at DA stemmer nej, når regeringen stemmer ja, og jeg kan ikke se, at konventionen er skadelig for danske interesser,« siger hun og beklager, at danske arbejdsgivere ikke aktivt vil være med til at sikre, at husarbejdere får mindst en ugentlig fridag, kontrakter og adgang til barsel og lægehjælp.

Selv om LO-sekretæren vurderer, at konventionen ikke får vidtrækkende betydning i Danmark, da privat hushjælp som man kender det i resten af verden er meget lidt udbredt, ærgrer det hende, at DA stemte nej.

»Signalværdien er jo vigtig for de millioner af husarbejdere, der gør rent og holder hus i andres hjem. Med et ja til konventionen anerkender du deres arbejde på linje med det at arbejde i en bank«, siger Marie Louise Knuppert,

I FOA kalder Jakob Bang det pinligt, at Dansk Arbejdsgiverforening stemte nej:

»Det er pinagtigt, at arbejdsgiverne i et aftaledækket og gennemreguleret land som Danmark stemmer nej til en  konvention, der vil bane vejen for, at husligt ansatte omfattes af normale bestemmelser på arbejdsmarkedet og normal adgang til retssystemet«.

Tro, håb og kærlighed

Både FOA og LO mener, at den danske regering skal arbejde for, at Danmark ratificerer konventionen hurtigst muligt.

Men i Dansk Arbejdsgiverforening mener Flemming Dreesen, at konventionen så længe som muligt skal samle støv i en bunke af ubehandlede sager.

»Vi siger nej til en konvention, som ingen virkning får. Det her er et meget godt eksempel på, at den danske regering stemmer ja, men ikke nødvendigvis ratificerer konventionen. Jeg er heller ikke sikker på, at den danske regering vil gøre det«.

Både den amerikanske sociolog Arlie Hochschild og den danske migrationsforsker Helle Stenum har tidligere erklæret, at konventionen vil være et lille skridt på vejen til at forbedre arbejdsforholdene for husarbejderne. Men i modsætning til eksperterne mener Dansk Arbejdsgiverforening ikke, at konventionen vil være en løftestang.

»Der er meget tro, håb og kærlighed i internationalt arbejde, og det er meget langt fra de realistiske forhold,« siger Flemming Dreesen.

Marie Louise Knuppert ryster på hovedet over den holdning. 

»Jeg kan slet ikke forstå, at man i en verden, der kalder på globalt samarbejde, ikke kan anerkende, at en konvention kan hjælpe arbejdstagere, der udnyttes på det groveste, til at få bedre arbejdsforhold,« siger hun.

I FOA har Jakob Bang også kun hovedrysten til overs for DA.

»Dansk Arbejdsgiverforening skylder at være med til at løfte vilkårene for de mange millioner, der arbejder under fortvivlende forhold. Og DA har udover en forpligtelse også en klar egeninteresse i at give husarbejderne nogle ordentlige arbejdsforhold. Det gælder om at få så mange arbejdstagere omfattet af ordentlige arbejdsforhold, så de ikke underløber hårdt tilkæmpede rettigheder,« siger han.

På spørgsmålet om Dansk Arbejdsgiverforening ikke er bange for at blive slået i hartkorn med konservative kræfter, der vil forhindre at forbedre arbejdsforholdene for bunden af det globale arbejdsmarked, svarer DA-chef Flemming Dreesen:

»Nej, sådan kan du ikke se på det. Det er os, der er moderne og de andre, der er meget traditionelle. Den her konvention er skrevet ud fra en meget traditionel tankegang om, at love og foreskrifter er godt, og endnu flere er endnu bedre. Det er os, der forsøger at få ILO til arbejde på en mere moderne og fremadrettet måde«. 

Herhjemme har vi ikke egentlige husarbejdere, men til gengæld hyrer flere og flere private danske familier en au pair. Tal fra udlændingeservice viser, at mere end 2.500 danske familier har en au pair boende. Især er antallet af au pairs fra Filippinerne eksploderet de seneste år.

Au pair-ordningen i Danmark regnes for et kulturelt udvekslingsprogram, og derfor har au pairs ikke samme rettigheder som en almindelig lønmodtager på det danske arbejdsmarked.

Forbundssekretær i FOA, Jakob Bang, har nærlæst FN-konventionen om domestic workers, og han mener, at konventionens tekst dokumenterer, at au pairs reelt er domestic workers.

»Det er soleklart, at den type arbejde, som au pairs udfører i Danmark, er den samme type arbejde, som domestic workers udfører overalt på kloden. Derfor håber vi, at ILO-konventionen kan sætte fokus på den noget specielle danske au pair-ordning og få politikerne til at erkende, at au pairs er en arbejdsmarkedsordning,« fastslår Jakob Bang.

Hvis au pairs blev kaldt ved rette navn – nemlig arbejdstagere – ville en dansk ratifikation af ILO-konventionen helt klart give filippinske au pairs bedre løn- og arbejdsforhold i Danmark, tilføjer han.

»Konventionen vil klart være en styrkelse af au pair’s arbejdsvilkår herhjemme, hvis vi ellers betragtede au pairs som husarbejdere. Vi mener, at Danmark bør tiltræde konventionen, og samtidig bruge den som afsæt til at ændre au pair-ordningen, så de filippinske au pairs omfattes af de rettigheder, som konventionen giver,« siger Jakob Bang. 

»Det er godt, at vi langt om længe har fået en konvention, der slår fast, at husarbejde er rigtigt arbejde. Der har hidtil manglet en respekt omkring det. Husarbejdere udfører et reelt stykke arbejde, som de også skal have ordentligt betalt,« siger han.