Arbejdsgivere må blande

Af

Fedme er ikke en privatsag. Det mener et bredt flertal af danskerne ifølge en ny A4-undersøgelse. Og der er stort set ingen grænser for, hvad stat og arbejdsgiver må blande sig i. Afgifter på fødevarer, slankekure på arbejdspladsen og opfordring til tykke arbejdsløse om vægttab er bare nogle af de indsatser, som danskerne hilser hjertelig velkomne i kampen mod de overflødige kilo. Skråplan, advarer filosof.

VÆGTVOGTERE Det er helt i orden, at arbejdsgiveren sætter overvægtige på slankekur, og at arbejdsløse med vægtproblemer bliver sendt til diætister af kommunale jobcentre. Det mener et klart flertal af danskerne ifølge ny undersøgelse fra Analyse Danmark foretaget for Ugebrevet A4.

Mens regeringen har vægret sig mod forbud og krav som middel til at bekæmpe den stigende fedmeepidemi, er befolkningen begejstret. Allerede før regeringens egen forebyggelseskommission har offentliggjort et eneste forslag, har formanden bebudet, at det er tid til »politisk upopulære tiltag«.

Og ifølge undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.558 repræsentativt udvalgte danskere for Ugebrevet A4, skal de ikke holde sig tilbage. Danskerne vil nemlig have pisk og gulerod til de overvægtige – og gerne fra både stat, arbejdsgiver og kommune. Direkte adspurgt mener 55 procent af danskerne, at fedme påfører samfundet så store udgifter, at samfundet har ret til at blande sig i den enkelte borgers vægt.

Jørgen Goul Andersen, valgforsker og professor på Aalborg Universitet, mener, at rygeloven har været isbryder for befolkningens positive holdning til tiltag over for overvægt.

»Der er meget stor opbakning i befolkningen til forebyggelsestiltag, og det går i forbløffende høj grad på tværs af partiskel. Helsebølgen er over os, og folks grænser har flyttet sig meget. Rygelovgivningen har banket en mur ned og ændret folks holdninger til, hvad staten må blande sig i,« siger han.

Også arbejdsgiverne må gerne blande sig, viser undersøgelsen. Ifølge 7 ud af 10 adspurgte er det i orden, at arbejdsgiveren tager svær overvægt op med medarbejdere, eller at jobcentre opfordrer overvægtige arbejdsløse til at tabe sig. Og 8 ud af 10 finder det i orden, at arbejdsgiveren tilbyder slankekure til overvægtige medarbejdere.

Den markante opbakning til at indføre en lang række tiltag for at bekæmpe overvægt er ifølge forskere udtryk for, at grænsen mellem privatliv og samfund har rykket sig igen. Og det er strengt nødvendigt, mener Sten Madsbad, professor i diabetes og fedme på Hvidovre Hospital:

»Der er de seneste to-tre år sket et holdningsskifte til fedme. I dag er der et langt større fokus på problemet i hele samfundet. Det er godt, men også strengt nødvendigt. Det er ét af de absolut vigtigste områder at sætte fokus på i det danske sundhedsvæsen.«

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse er hver femte dansker – svarende til 800.000 personer i alderen 18-70 år – i dag svært overvægtig, og deres vægt udgør en fare for helbred, levetid og arbejdsevne. Men flere forskere på­peger, at danskernes fokus på overvægt som et problem, der skal til livs, ikke udelukkende skyldes sundhedsmæssige bekymringer.

Et spørgsmål om æstetik

»Det holdningsskifte, der er sket i forhold til svær overvægt, svarer til det, der er sket over de seneste 10 år i forhold til rygning. Hvis man ryger, ser man i dag skævt til det. Det er det samme med fedme, for folk synes ikke, at fede mennesker er pæne, og man regner dem for at have en dårlig selvdisciplin. Der er et herskende ideal om slankhed i samfundet. Det handler ikke kun om sundhed, men også om æstetik,« siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Når man i dag skal præsentere sig i en ansøgning til en stilling, vil mange for eksempel nævne, at de løber i deres fritid, fortæller Ole Fogh Kirkeby, der er professor og filosof på Handelshøjskolen i København, CBS.

»Det er udtryk for, at vi underlægges et normaliseringskrav, der overhovedet ikke er forbundet med sundhed. Vi skal have slanke, ranke, hurtigløbende, sportsdyrkende, ikke-rygende og ikke-drikkende mennesker – eller måske kan det gå an at drikke et enkelt glas dyr rødvin eller singlemalt. Når man skriver, at man løber i sin fritid, vil man gerne signalere, at man ikke bliver syg og bliver hjemme fra arbejdet, men det er også udtryk for en vanvittig skræk for at være anderledes,« siger Ole Fogh Kirkeby, der synes, ledelsen burde have mere fokus på, om den kommende medarbejder er venlig, omgængelig eller munter, end på hans højde, drøjde og motionsvaner.

Den holdning møder stor sympati i organisationen De Tykkes Befrielsesfront, der er startet som et modsvar til det, foreningen betragter som »en igangværende krig mod kroppen«.

»I sig selv er motion og en god kantine på arbejdspladsen fint, men formålet skal være et sundt helbred og ikke, at medarbejderne skal slanke sig. Det handler om at få andre værdier i livet end kropsvægt. Jeg synes, at man skal fokusere på adfærd frem for kroppen,« siger talskvinde Elsebeth Søs Hansen, der finder det direkte diskriminerende og uacceptabelt, hvis arbejdsgiverne foreslår slankekure til deres medarbejdere.

Men spørger man danskerne, mener de tværtimod, at arbejdsgiveren er velkommen til at måle og veje sine medarbejdere. Skulle de finde en jobansøger for tyk til stillingen, mener hver tredje dansker, at det er helt i orden at fravælge ansøgeren. Og blandt de tyndeste danskere synes mere end halvdelen, det er fair at fravælge en ansøger på grund af overvægt.

Ikke længere tabu for chefen

Så langt mener Ledernes Hovedorganisation ikke, at arbejdsgiverne bør gå. Men også her mærker de danskernes nye fokus på BMI – kropsmasseindeks – og sundhed.

»Der er sket et skred, der afspejler en tendens i tiden. Førhen har det været et tabu at bringe overvægt ind i samspillet mellem en leder og medarbejder, men det er stille og roligt blevet mere naturligt også at drøfte det. Jeg tror, at vi vil se meget mere til sundhedsledelse de kommende år,« siger Henrik Kongsbak, ledelsesrådgiver i Ledernes Hovedorganisation, der mener, at tendensen overvejende er positiv for virksomhed såvel som medarbejdere.

Lederne mener nemlig, at medarbejdere og virksomhed har et sammenfald af interesser med hensyn til sundhedsordninger og fedmeforebyggelse.

Og det er lønmodtagernes repræsentanter enige i:

»Man kan ikke fralægge sig et ansvar for eget liv. Men jeg synes, det er vigtigt, at arbejdsgiveren og vi som fagforening gør noget, hvis vi kan. Vi skal ikke pålægge folk at tabe sig eller hæve de løftede pegefingre. Men frugt­ordninger og massageordninger er da med til at befordre, at folk får det bedre,« siger Jane Korczak, næstformand i fagforbundet 3F.

Balancen mellem tilbud og krav

I dag oplever 56 procent af danskerne ifølge A4’s undersøgelse, at deres arbejdsgiver gør noget for sundheden på arbejdspladsen. Særligt frugtordninger og sund kantinemad er populære tilbud til medarbejderne. Og selv om det er svært at finde nogen, der er utilfredse med, at chefen stiller gratis frugt frem, mener filosoffen Ole Fogh Kirkeby, at arbejdsgivernes indblanding i medarbejdernes vægt er et skråplan.

»Fedme er utroligt synligt, og det er så nemt at stigmatisere. Men det rimer ikke med de nye teorier om mangfoldighedsledelse. Det hører absolut ikke hjemme på arbejdspladsen at tale om vægt,« siger han og tilføjer:

»Det er et indgreb i medarbejderens frihed, der er med til at sætte folk under yderligere pres. Hvis motion og slankekure er tilgængelige, så har individet ingen undskyldning i forhold til omverdenen for ikke at tabe sig, og så er det endnu en grund til, at kolleger og lederen kan sige, at den tykke ingen selvdisciplin har.«

Men grænsen mellem det private og det offentlige er hårfin og flytter sig hele tiden. Derfor mener både arbejdsgiver og arbejdstager, at det er svært at opstille regler for det. På begge sider af bordet er der dog enighed om, at sundhedsordningerne skal være et tilbud og hverken et krav eller en forventning til medarbejderne.

»Der skal være meget vægtige grunde til at stille folk over for et krav om at tabe sig. Hensyn til sikkerheden for den enkelte og kollegerne kan måske være et argument, hvor et krav om at tabe sig for at være præsentabel slet ikke er acceptabelt,« siger Jane Korczak, næstformand i 3F.

Hun suppleres af Henrik Kongsbak fra Ledernes Hovedorganisation:

»Vi skal holde fast i, at sundhed er medarbejdernes eget ansvar. Vi skal som ledere kunne tilbyde en ramme, der giver mulighed for, at medarbejderne kan forbedre deres sundhedstilstand. Men deres vægt er i sidste ende eget ansvar.«