Arbejdsgivere dropper ideer fra ufaglærte

Af | @GitteRedder

3 ud af 10 ufaglærte føler sig overset, når der skal udvikles nye produkter og arbejdsgange på arbejdspladsen. Lysten til at bidrage til innovation fejler ellers ikke noget hos LO-medlemmer, viser undersøgelse. At springe over nogle faggrupper er en dårlig forretning, fremhæver eksperter.

FORSKELSBEHANDLING Danske virksomheder mister konkurrencefordele ved at vende ryggen til ufaglærte og lavt uddannede, når de skal udvikle nye produkter. Ligeledes går Danmark glip af tusindvis af nye arbejdspladser, fordi arbejdsgiverne ikke er dygtige nok til at inddrage alle medarbejdere på lige fod i innovation.

Det fastslår både eksperter, fagbevægelse og forskningschef på en af Danmarks store internationale virksomheder på baggrund af en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Næsten hver tredje ufaglærte erklærer ifølge undersøgelsen, at ledelsen ikke bruger deres ideer og praktiske erfaringer til innovation. Hver tiende ufaglærte oplever ligefrem, at ledelsen springer den ufaglærte over men til gengæld går til andre medarbejdere for at få ideer.

Blandt de faglærte er det næsten hver fjerde, der ikke oplever, at ledelsen aktivt inddrager dem i udviklingen af deres arbejdsplads.

Både ufaglærte og faglærte vil ellers hellere end gerne være med til at opfinde nyt. Blandt alle LO-medlemmer erklærer 8 ud af 10, at de i høj eller nogen grad har lyst til at blive inddraget i innovationsprojekter på deres arbejdsplads. Kun fire procent af LO-medlemmerne har ifølge undersøgelsen slet ikke lyst til at deltage i innovation.

Ekspert i medarbejderdreven innovation, centerchef på Teknologisk Institut, Hanne Shapiro, kalder det ærgerligt, at arbejdsgiverne på den måde forskelsbehandler forskellige medarbejdergrupper. Hun er ikke i tvivl om, at virksomhederne taber markedsandele og dermed arbejdspladser ved ikke systematisk at inddrage alle fra top til bund på en arbejdsplads i innovationsprocesser.

»For pokker, det er da en god forretning, at ledelsen inddrager alle i at være med i produktudvikling. Innovation betyder forbedringer af produktet, af processer og også forbedringer af image. Så man får en dårligere forretning ved at overse nogle medarbejdere, der har meget at byde på,« siger hun og henviser til, at innovation, der kommer fra ufaglærte og faglærte, ofte har konkrete svar på problemer med produktet.

Ledelsens opgave og ansvar

Undersøgelsen viser, at der er et gab imellem de ufaglærte og faglærte medarbejdere, der vurderer, at de med deres ideer kan bidrage til innovation, og hvor mange der reelt får muligheden af deres arbejdsgiver. Blandt ufaglærte erklærer således hver anden, at de i høj eller i nogen grad kan bidrage til innovation, mens yderligere hver fjerde mener, at de i mindre grad kan spille ind med nye ideer. Men det er kun 43 procent af de ufaglærte i undersøgelsen, der rent faktisk svarer, at ledelsen lytter og bruger deres ideer og erfaringer til at skabe nye produkter.

Tilsvarende er der blandt de faglærte 64 procent, der i høj eller nogen grad mener, at de kan bidrage til innovation, og 23 procent i mindre grad. Mens kun 57 procent af de faglærte får lov at bidrage. Det står i grel modsætning til, at funktionærer med højere uddannelser inddrages langt mere i innovation.

Som leder er det en misforståelse at tro, at innovation kun finder sted i udviklingsafdelinger eller innovationskonsortier med højtuddannede ingeniører og akademikere, påpeger Hanne Shapiro.

»Selvfølgelig er den professionelle udviklingsafdeling central, men ideerne til for eksempel en ny emballage, der lukker tæt omkring en flaske, kommer ofte fra en medarbejder fra produktionen,« siger hun og tøver ikke med at kalde det ledelsens fornemste opgave og ansvar at motivere alle medarbejdere til at bidrage med innovation samt anerkende alle ligeligt.

Også professor Jens Frøslev Christensen fra Copenhagen Business School (CBS) vurderer, at det koster Danmark dyrt i beskæftigelse og konkurrencekraft, at innovation ikke per automatik er noget, hvor alle inddrages.

»Netop innovation er et af de meget få områder, hvor Danmark som nation overhovedet har en jordisk chance for at styrke konkurrenceevnen ved i højere grad at have en mere ligelig orienteret inddragelse af alle medarbejdere. Lige præcis hvad medarbejderdreven innovation angår, tror jeg ikke, at kineserne og andre globale konkurrenter i så høj grad er med,« siger Jens Frøslev Christensen og påpeger, at hvis Danmark virkelig ville satse på innovation, skulle nogle af klasseskellene på arbejdsmarkedet ophæves og alle medarbejdergrupper mobiliseres.

LO-sekretær Marie-Louise Knuppert er oprørt over, at virksomhedernes top ofte har en elitær tilgang til innovation, og at de tilsyneladende ikke har handlet på tidligere undersøgelser, der viste samme tendens.

»Set i lyset af den danske tradition på arbejdsmarkedet er det ubegribeligt, at man undlader at bruge alle faggrupper i udviklingsøjemed. Ingen vinder ved at være elitære og ekskludere vigtige medarbejdere fra at få lov at bidrage til udvikling. Især i en skærpet økonomisk konkurrence, hvor vi ikke har råd til at lade gode ideer gå til spilde er det vigtigt at lytte til og bruge ideer fra alle faggrupper,« siger Marie Louise Knuppert, der er glad for, at LO-medlemmerne i undersøgelsen signalerer lyst og vilje til at være med i innovation på deres arbejdspladser.

Derudover henviser LO-sekretæren til en ny rapport fra Dansk Erhverv, hvor 60 procent af de adspurgte erhvervsledere ikke har skabt fornyelse i deres virksomheder i de seneste fem år.

»Nul vækst i fornyelse betyder også nul vækst i beskæftigelsen, nul vækst i nye markeder og nul vækst i medarbejdertilfredshed på arbejdspladserne. Derfor vil jeg kraftigt anbefale arbejdsgiverorganisationerne straks at begynde at arbejde aktivt for at inddrage medarbejderne i innovation«, siger Marie Louise Knuppert.

Også i fagforbundet 3F, der organiserer cirka 300.000 lønmodtagere, mener forbundssekretær Per Christensen, at det er på tide, at arbejdsgiverne ser potentialet i alle medarbejdere.

»Mange arbejdsgivere glemmer, at 3F’erne et langt stykke hen ad vejen er kernemedarbejderne på virksomheden. De har ofte længst anciennitet, har været på en lang række kurser, har den brede tilgang til arbejdspladsen og kender driften ud og ind,« siger Per Christensen og fremhæver, at flere store danske virksomheder som Grundfos, Danfoss, Falck og Vestas heldigvis har fået øjnene op for, at alle fra høj til lav i hierarkiet skal deltage i innovation.

»Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste virksomhed, hvor en arbejdsgiver bagefter har fortrudt, at han lod alle medarbejdergrupper deltage aktivt i udvikling af arbejdspladsen og nye produkter. Aldrig. Og de ufaglærte og kortuddannede har rigtig meget lyst til at være med,« siger Per Christensen.

Han kalder det kortsigtet, at så mange arbejdsgivere stadig ser gennem fingre med de faglærtes og ufaglærtes kundskaber.

»Desværre er der nogle virksomheder i Danmark, der ikke er parate til at lade alle medarbejderne tage del i virksomhedens udvikling, selvom det kunne være ønskeligt, og medarbejderne hellere end gerne vil. Det er jo tåbeligt, når det rent faktisk kan betale sig både på kortere og længere sigt,« fastslår Per Christensen.

Alle kan bidrage

At det betaler sig, kan forskningschef på Bang & Olufsen, Søren Bech, skrive under på. På den hæderkronede tv- og radiovirksomhed i Struer tripper folk fra alle medarbejdergrupper for at komme med input til at forbedre design og teknologi for at kunne sende nye produkter ud over rampen, fortæller han.

»Hvis vi skal have et forspring på markederne, kræver det innovation, og der er ikke noget med, at fordi man ikke har en bestemt uddannelse, kan man ikke bidrage. Der er ikke nogle ideer, der er dårlige, fordi man ikke har en uddannelse,« fastslår Søren Bech.

På B & O arbejder man systematisk med innovation, men frem for at det kun er forsknings- og udviklingsafdelingen har man en idébank, hvor alle kan logge sig ind via intranettet og bidrage. Akkurat som man her i sommerferien er værter for en Innovation Camp for universitetsstuderende fra forskellige lande, holder man også Innovation Camps for medarbejdere på kryds og tværs af afdelinger og faggrupper. Og man præmierer folk med gode ideer. Både via aflønning og via anerkendelse i blandt andet det interne personaleblad.

Selvfølgelig er der også højtuddannede forskere og ingeniører i udviklingsafdelingen, og det skal der være i en international koncern, påpeger Søren Bech.

»Innovationsprocesser er jo alt lige fra forskning til at få nogle ideer om, hvordan vi skal pakke fjernsynene ned i papkasser. Innovation er noget, der foregår i alle dele af produktionskæden, og det kræver forskellige niveauer af faglige kompetencer. Men der er ingen, der skal udelukkes på forhånd. Det vil da være helt forkert og spild af ressourcer,« siger Søren Bech og kan ikke forstå de virksomhedsledere, der ikke har det som strategi at gøre innovation til en fælles dagsorden for alle medarbejdere.

»Hos os er alle medarbejdere forpligtede til at tænke i innovation,« siger Søren Bech og føjer til, at det også handler om hele tiden at være foran med at give medarbejdere både i driften og forskningsafdelingen nye kompetencer.

Centerchef på Teknologisk Institut Hanne Shapiro fremhæver, at Danmark med sit velorganiserede tillidsrepræsentantsystem, den sociale dialog og et vidtforgrenet voksen- og efteruddannelsessystem har et forspring sammenlignet med andre lande.

»Man kunne sagtens samtænke AMU-kurser og innovation på en helt anden og mere systematisk måde end i dag. Med vores lange tradition for selvstyrende grupper og en flad ledelsesstruktur har vi også nogle fortrin, som det vil være dumt ikke at bruge strategisk til at få alle faggrupper i spil på det her felt,« siger hun.

Netop at bruge efteruddannelserne til at sætte yderligere skub i medarbejderdreven innovation ligger 3F meget på sinde, siger Per Christiansen. 3F har netop lagt sidste hånd på et par nye kurser i samarbejde med DI, kurser der handler om innovationsegnede produktionsområder, og Per Christensen håber, at kurserne bliver startskuddet til en bred palet af kurser for LO-medlemmer om, hvordan de kan arbejde med innovation.

Professor Jens Frøslev Christensen mener, at det er centralt at geare efteruddannelsessystemet til at få sat innovation på skinner og give de lavt uddannede grupper mere selvtillid til at bidrage:

»Der er ingen tvivl om, at der ligger en meget vigtig vidensressource både i de faglærte og ufaglærte grupper, og at den kan mobiliseres via efteruddannelse. Derfor kan VEU-systemet vise sig at være en god genvej til at blive bedre til innovation end i dag«.