Arbejde og kærlighed driver danskere til udlandet

Af

Når danskere rejser udenlands er det meget ofte, fordi kærligheden eller nyt arbejde venter, viser ny undersøgelse. Til gengæld har økonomien mindre betydning. Regeringen fastholder, at de høje danske skatter får folk til at flygte, men det genkendes ikke i de danske enklaver i udlandet.

HJERNEFLUGT Kirsten Rafn Blaemire husker mødet med sin amerikanske mand, som var det i går.

»Det var kærlighed ved første blik,« siger hun på klingende dansk over telefonen fra USA, hvor hun har boet siden 2. juli 1965.

»Jeg arbejdede som receptionist i likørfirmaet Peter F. Heering i København. Og da han trådte ind ad døren var jeg solgt. Jeg faldt pladask for ham.«

Efter flittigt brevskriveri og en visumansøgning vinkede Kirsten Rafn Blaemire mindre end et år senere farvel til Danmark for at slå sig ned i sin nye hjemstavn Los Angeles, hvor hun her mere end 40 år senere også bor i dag.

Kirsten Rafn Blaimire er på mange måder en typisk udenlandsdansker. I hvert fald hvis man skal tro en spritny undersøgelse af udenlandsdanskernes udrejseårsager foretaget af professor Margit Warburg og forskningsassistent Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

Af de mere end 1.000 udlandsdanskere, der har deltaget i de to forskeres undersøgelse, er det knap hver fjerde – 23,8 procent – der har forladt Danmark i jagten på den store og livslange kærlighed. Endnu vigtigere end kærligheden er dog den daglige dont. 47,1 procent af de adspurgte svarer således, at de er rejst ud for arbejdets skyld.

Resultaterne bekræfter de oplevelser, som Margit Warburg har fået under arbejdet med undersøgelsen, der blandt andet har bragt hende til Singapore, Spanien, Nordamerika, Canada og Australien.

»Når danskere rejser ud, så handler det om kærlighed og arbejde. Økonomi spiller en mindre rolle,« siger hun.

Det viser sig også i undersøgelsen, hvor det fremgår, at det er en forsvindende lille del – 2,4 procent – af udlandsdanskerne, der har vinket farvel til Danmark alene på grund af kolde kontanter.

Skatten er uden betydning

Spørger man udenlandsdanskere selv er meldingen også, at de rent økonomiske aspekter ved at bo og arbejde i udlandet spiller en mindre rolle.

»Det betød ikke noget for mig. Det var de faglige udfordringer, der trak. Sådan tror jeg, at det er med de fleste. De tager herovre for at arbejde. Ofte sker det så, at de møder en pige og bliver hængende,« siger Kurt Kruhöffer, der i 1995 forlod Danmark og siden har boet i Norge, Schweiz, Canada og i dag bor i Florida i USA.

For en mand som Kurt Kruhöffer har der ellers været god grund til at holde sig på lang afstand af det danske skattesystem. Som tidligere direktør for en større medicinalvirksomheds datterselskab i Florida, har han fået en pæn millionhyre, der ville blive beskattet benhårdt i Danmark. Men det forhindrer ikke Kurt Kruhöffer i at rose den danske velfærdsmodel.

»Jeg bliver mere og mere tilhænger af, hvordan man gør det i Danmark. Herovre koster det en formue at give dine børn en uddannelse. Og en sundhedsforsikring er hamrende dyr. Det får man jo gratis i Danmark,« siger han.

Godt og vel 16.000 kilometer fra Florida sidder Birgitte Leding Lund i Singapores varme og fugt. Trods 40 år i udlandet har hun også svært ved at genkende billedet af de skatteforskrækkede udlandsdanskere.

»Jeg kender ikke en eneste, der er rejst ud på grund af skatten,« siger hun, der drog med »som det tynde øl,« da hendes mand blev udstationeret.

Lille udvandring fra Danmark

Tidligere undersøgelser bekræfter også, at skatten langtfra er den centrale årsag til danskeres udlængsel.

Eksempelvis viste en undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) i december 2005, at det blot var 14 procent af 1.600 danske ingeniører med arbejde i udlandet, der var taget ud for at få en lavere indkomstskat. De primære årsager til at rejse ud var i stedet ønsket om at lære fremmede kulturer at kende, personlige ambitioner og faglig udvikling.

Andre undersøgelser har vist, at antallet af højtuddannede udvandrere er stabilt lavt - til trods for det netop er den gruppe, der økonomisk må forventes at have de største fordele ved at forlade Danmark og tage arbejde i udlandet.

En særkørsel som Ugebrevet A4 og HK/Privat fik foretaget hos Danmarks Statistik i sommeren 2006 viste eksempelvis, at hvor der i 2000 var 1.867 personer med en lang videregående uddannelse, der forlod Danmark, så var tallet i 2005 blot 1.436. Og faldet var vel at mærke sket samtidig med, at antallet af kandidater og forskere uddannet fra de danske universiteter og handelshøjskoler var steget fra godt 9.000 til 12.000 årligt.

Tilmed viser det sig, at langt størstedelen af de, der rejser ud, vender hjem igen, for at bo, arbejde og betale skat. Danmarks Statistik påviste i 2003, at mellem 70 og 80 procent af de, der rejser ud, er tilbage i Danmark, inden der er gået ti år. Og det gælder også personer med lang videregående uddannelse.

Resultaterne af de mange undersøgelser er ifølge lektor ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation ved Aalborg Universitet Trond Beldo Klausen en klar indikation på, at udvandring handler om meget andet end lige netop økonomi.

»Der har været en tendens til at overdrive, hvor følsomme folk er overfor økonomiske incitamenter. Indtil nu er der ikke fundet nogle klare indikationer på, at høje skatter eller en stor grad af indkomstlighed får mange danskere til at udvandre,« siger Trond Beldo Klausen, der forlod Norge – ikke af økonomiske årsager, men fordi hans danske kæreste ville have ham med til Aalborg.

Hvor er beviserne?

Trond Beldo Klausen tilføjer, at Velfærdskommissionen også har undersøgt tilbøjeligheden til at udvandre hos forskellige grupper af danskere. Undersøgelserne viste, at det særligt var højtlønnede mænd i alderen 30 – 39 år med en lang samfundsfaglig uddannelse bag sig, der udvandrere. Men selv i
denne gruppe, var chancen for, at en person forlod Danmark ’blot’ tre procent.

Dermed ikke sagt, at problemstillingen ikke berettiger den store opmærksomhed, som den får.

»Men det står stadig tilbage at bevise, at der er en masse danskere, der rejser udenlands på grund af skatten. Det har jeg i hvert fald ikke set overbevisende tal på,« siger Trond Beldo Klausen.

Imidlertid har det ikke forhindret Dansk Industri (DI) i at blive ved med at pleje fortællingen om skatternes drænende effekt på arbejdsmarkedet.

Da Socialdemokraterne og SF i slutningen af august præsenterede deres skatteudspil 'Fair Forandring', sendte DI straks en pressemeddelse på banen med titlen ’Millionærskat skaber hjerneflugt.’ Her kunne man læse, at den ekstra seks procents topskat, som SF og Socialdemokraterne vil pålægge indkomster på over en millioner kroner årligt, ifølge DI vil føre til, at de mest produktive danskere rejser til udlandet.

Regeringen var også ude og advare om en nært forestående skatteflugt fra Danmark. Med hjælp fra de flittige embedsmænd og -kvinder i Skatteministeriet blev der fremlagt et notat, der viste, at den nye millionærskat ville reducere arbejdsudbuddet svarende til 700 personer, som følge af udvandring og nedsat arbejdsiver blandt de højest lønnede. Netop den slags udmeldinger er Socialdemokraternes skatteordfører og næstformand Nick Hækkerup overordentlig træt af. I hans øjne bliver myten om den store skatteflugt kunstigt holdt i live af statsministeren og andre borgerlige politikere.

»Men den her undersøgelse må én gang for alle slå myten ihjel. Der eksisterer simpelthen ikke en klar sammenhæng mellem marginalskatter og hvor mange, der udvandrer,« siger han.

Skatteflugt som fortælling

Ifølge Nick Hækkerup er problemet, at historien om skatteflugten er blevet gentaget så mange gange, at det er blevet legitimt at fortælle den, selv om historien for ham at se strider mod alt fakta:

»De borgerlige har en ideologisk forankret interesse i at holde myten kørende. Ligesom de har en interesse i, at der er en masse dynamiske effekter i at give skattelettelser til de rigeste.«

Ikke overraskende så afvises det pure af regeringspartierne. Det handler ikke om ideologi, men om almindelig sund fornuft.

»Vi synes, at det er en rigtig dårlig økonomisk idé at føre en politik, der ikke gør det fornuftigt at opholde sig i Danmark,« siger Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen.

Han tilføjer, at han langtfra ser den aktuelle måling som det endegyldige bevis på, at skatten ikke får flere til at udvandre. Han mindes, at andre målinger har vist det modsatte, og at det derfor mere handler om spørgsmålsformuleringen end noget andet.

De konservatives skatteordfører Mike Legarth holder også fast i, at skatten skubber mange danskere til udlandet.

»Man behøver ikke være raketforsker for at vide, at hvis man er højtuddannet ekspert og har høj indtægt, så giver det god mening at rejse til et land, hvor skatten er lavere,« siger han.

Som eksempel fremhæver Mike Legarth de danske sportsstjerner.

»De er jo flyttet i skattely stort set alle sammen. Det gør de, fordi de bliver brandbeskattet i Danmark. Det er jo det bedste eksempel og dokumentation. Var skatten ikke et problem, så ville de blive herhjemme.«

Så du mener altså, at man kan sammenligne sportsstjerner, der tjener både 10, 20 og 30 millioner kroner med andre højtlønnede danskere?

»Ja, selvfølgelig kan du det. Når sportsstjernerne flytter ud, hvorfor skulle de højtlønnede så ikke også?«