Arbejde finder vi selv

Af | @MichaelBraemer

Tre ud af fire danskere tror mest på deres egen indsats, hvis de bliver ledige og skal finde nyt arbejde, viser ny undersøgelse. Selvtilliden er særligt udpræget hos højt uddannede. Undersøgelsen viser samtidig et stort behov for tryghed hos danskerne, der har et udtalt ønske om, at deres a-kasse/fagforening står parat til at træde til, hvis jobbet alligevel udebliver.

De nye aktører, som regeringen er i gang med at sætte til at hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse som led i arbejdsmarkedsreformen »Flere i arbejde«, kan kun overraske positivt. Lønmodtagernes tillid til, at for eksempel vikarbureauer og rekrutteringsfirmaer kan være deres største hjælp i bestræbelserne på at komme tilbage i job er som udgangspunkt forsvindende lille. Til gengæld er troen på ens egen indsats nærmest enorm.

71 procent af et repræsentativt udsnit af danskere over 15 år svarer »Det kan jeg selv«, når de får stillet spørgsmålet »Hvis du er eller bliver ledig, hvem tror du så bedst kan hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet?« A-kasse/fagforening indtager andenpladsen i undersøgelsen, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4, men nyder kun tillid fra i sammenligning beskedne 11 procent.

Uddannelse giver selvtillid

Forventningerne til Arbejdsformidlingen er i udpræget grad til at overse. Kun fem procent mener, at institutionen med det ellers lovende navn vil være deres største hjælp i bestræbelserne på at komme tilbage i arbejde. Andre aktører, for eksempel vikarbureauer og rekrutteringsfirmaer, som er udset til at være de store frelsere i den fremtidige jobformidlingsindsats, bliver nævnt af tre procent af de spurgte.

Troen på, at man selv vil være bedst til at skaffe arbejde, er udbredt i alle erhvervsgrupper, men større blandt funktionærer (73 procent) end hos arbejdere (67 procent). Det er helt i overensstemmelse med den klare tendens, som undersøgelsen afdækker: Jo højere uddannet man er, desto mere selvhjulpen opfatter man sig på jobmarkedet. Hos folk med videregående uddannelse siger hele 76 procent »Ka’ selv!«, mens kun to procent tror på Arbejdsformidlingens indsats.

Som arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Steen Navrbjerg påpeger, har de bedre uddannede imidlertid ikke altid noget at have selvtilliden i.

»Hos folk med folke-, mellem- og realskole som eneste uddannelse tror kun hver anden mest på sig selv, mens det er tre ud af fire blandt personerne med studenter-, HF- eller HH-eksamen, selv om deres uddannelse ikke giver større erhvervskompetence. Og undersøgelsen jo faktisk viser, at denne gruppe har været arbejdsløs i mindst lige så stort omfang som de dårligere uddannede inden for de seneste fem år. Så man kan sige, at de om ikke andet har fået selvtillid ud af deres ekstra tre års uddannelse,« siger han.  

Aldersmæssigt blomstrer selvtilliden blandt de 30-39-årige, hvor 78 procent tror mest på deres egne evner i forbindelse med jobsøgning, mens den er noget mere vissen hos de over 60-årige, hvor kun 55 procent har den indstilling.

Det er i øvrigt gennemgående i undersøgelsen, at når tilliden til egne evner til at finde job svinder, stiger tilliden til både Arbejdsformidlingen og især a-kasse/fagforening. Tilliden til andre aktører forbliver derimod lav.

Overrasket

Steen Navrbjerg er overrasket over, at så mange lægger vægt på betydningen af egen indsats i forbindelse med jobsøgning.

»Jeg tror, det er endnu et symptom på udbredelsen af den individuelle kultur, hvor man klarer sig selv og selv er ansvarlig. Jeg er sikker på, at hvis undersøgelsen havde været lavet for 10-15 år siden, så ville en langt større andel have sagt, at ledighed var »samfundets skyld« og forventet, at nogen – stat eller fagforening – tog sig af det,« siger han.

Arbejdsmarkedsforskeren havde også forventet, at personlige erfaringer med arbejdsløshed ville ændre lønmodtagernes indstilling i højere grad, end tilfældet er. Ifølge undersøgelsen går ledighed, inden for de seneste fem år, kun i begrænset omfang ud over den enkeltes tro på, at man er sin egen lykkes smed, når der skal findes et arbejde.

Jeg tror, det er endnu et symptom på udbredelsen af den individuelle kultur, hvor man klarer sig selv og selv er ansvarlig. Jeg er sikker på, at hvis undersøgelsen havde været lavet for 10-15 år siden, så ville en langt større andel have sagt, at ledighed var »samfundets skyld« og forventet, at nogen – stat eller fagforening – tog sig af det.
Steen Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

For sociolog og forskningsleder på Socialforskningsinstituttet Anders Rosdahl, der tidligere har beskæftiget sig med rekruttering på det danske arbejdsmarked, er undersøgelsen en direkte afspejling af en virkelighed, hvor de fleste selv finder deres job.

»Du kunne have spurgt, hvordan folk havde fundet deres nuværende job, og fået samme fordeling. Derfor er der heller intet overraskende i holdningerne eller forventningerne til Arbejdsformidlingen, for selv om den som grundprincip skulle dække hele arbejdsmarkedet, har den i praksis haft en begrænset markedsandel og formidlet hovedsagelig midlertidige job, og den har aldrig haft fat i akademikerne. Virksomheder søger gennem annoncer og i stigende omfang via internettet. Dertil kommer, at mange job slet ikke slås op, men besættes gennem uformelle kontakter,« siger han.

I en undersøgelse, som konsulentfirmaet COWI sidste år foretog for Arbejdsmarkedsstyrelsen, af rekrutteringen i henholdsvis offentlige institutioner og private virksomheder, havde kun cirka 20 procent af virksomhederne i begge grupper brugt AF-formidling året forinden.

Af de offentlige institutioner havde 96 procent annonceret ledige job i trykte medier, 40 procent havde – også – benyttet internettet til rekruttering, 26 procent havde ansat ud fra uopfordrede ansøgning og 18 procent via allerede ansatte.

Kun 49 procent af de private virksomheder havde annonceret i trykte medier. Her havde 31 procent ansat ny arbejdskraft blandt uopfordrede ansøgere og næsten lige så mange – 28 procent – gennem allerede ansatte. I den private sektor er internettet til gengæld knap så brugt som rekrutteringskanal. 22 procent havde brugt metoden i 2001.   

Anders Rosdahl ser imidlertid intet i Gallups undersøgelse for A4, der taler imod regeringens forsøg på at få nye jobformidlere på banen.

»For vi har jo stadig de svage grupper, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er godt, at vi har institutioner som AF og a-kasser, men jeg kan ikke se det som andet end en fordel, at andre kommer til. Om de så kan gøre det bedre, må komme an på en prøve,« siger han.

Forsikrings-Danmark

De personer i undersøgelsen, der er medlem af enten fagforening, a-kasse eller begge dele, er også blevet spurgt om, hvor vigtigt det er for dem, at deres a-kasse/fagforening kan hjælpe dem med at komme tilbage i arbejde, hvis de er eller bliver ledige.

66 procent mener, at det er vigtigt, men der er en klar sammenhæng mellem, hvor stor vægt man lægger på a-kassen/fagforeningens rolle og så den uddannelse og beskæftigelse, man har. Mønstret er, at jo mindre uddannelse man har, desto større behov har man for, at a-kassen/fagforeningen træder til, hvis man skulle blive arbejdsløs.  

Dansk Folkepartis vælgere springer i øvrigt i øjnene i undersøgelsen ved på én og samme gang at være den politiske gruppering, der har den største andel med medlemskab af både fagforening og a-kasse – 85 procent mod 68 procent af VK-vælgerne og 81 procent af S-vælgerne – og samtidig har størst procentdel, som mener, at de selv vil være deres bedste hjælp til at komme i arbejde igen. Det mener 79 procent af DF-vælgerne i undersøgelsen mod 72 procent af VK-vælgerne og 65 procent af S-vælgerne.

»Det understreger endnu engang, at vi med Dansk Folkeparti har at gøre med en helt ny politisk kultur. Men samtidig repræsenterer partiets vælgere også indbegrebet af den danske forsikringskultur, som er afspejlet i undersøgelsen: Vi kan selv, men vil alligevel ikke undvære institutionerne til at støtte i den sidste ende. Vi går både med livrem og seler. Men selvfølgelig kan man også se fænomenet som virkeliggørelsen af det gamle ideal om, at man skal yde efter evne og nyde efter behov,« siger Steen Navrbjerg fra Københavns Universitet.