APV løfter arbejdsmiljøet på virksomhederne

Af | @MichaelBraemer

De skriftlige arbejdspladsvurderinger får større og støre betydning for udviklingen af et sundt arbejdsmiljø på virksomhederne, viser ny LO-undersøgelse. Men mange virksomheder – især mindre – forsømmer stadig at udarbejde den lovpligtige APV, og arbejdspladsvurderingen duer ikke til at løse psykiske arbejdsmiljøproblemer.

FREMGANG Virksomhederne er blevet bedre til at bruge de skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV) til gavn for sikkerheden og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for LO forud for den internationale arbejdsmiljødag, 28. april.

Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af telefoninterview med ledelses- eller medarbejderrepræsentanter i 2.000 virksomheder. De har svaret på de samme spørgsmål, som blev stillet til en række virksomheder for fem år siden om værdien af APV. Og målt på alle parametre er der betydelig fremgang at spore.

55 procent af virksomhederne siger således, at udarbejdelsen af den skriftlige APV har betydet, at virksomheden får taget fat på de alvorlige arbejdsmiljøproblemer, hvor det samme kun gjaldt 35 procent af virksomhederne i 2003. Og 57 procent giver udtryk for, at deres APV betyder, at der foregår et mere fremadrettet arbejdsmiljøarbejde på virksomheden. Det sagde 41 procent af virksomhederne for fem år siden.

APV er et servicetjek af sikkerhed og arbejdsmiljø, som alle virksomheder skal gennemføre hvert tredje år. Tanken bag arbejdspladsvurderingen er, at problemer med arbejdsmiljøet bedst opdages og løses, hvis medarbejdere og ledelsen i fællesskab kortlægger situationen på arbejdspladsen og lægger en plan for, hvordan eventuelle problemer løses. I 2001 blev det gjort til et lovkrav, at alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV.

Professor og arbejdsmiljøforsker Per Langå Jensen, Danmarks Tekniske Universitet, var i sin tid med til at udarbejde reglerne for APV, og det er derfor ikke uden en vis tilfredshed, at han kan konstatere, at systemet er en voksende succes.

»APV’en pakker arbejdet med arbejdsmiljø ind på en facon, så det kommer til at ligne alt andet, der arbejdes systematisk med i en virksomhed. Det fremstår derfor ikke som tilfældig brok, der kommer op, fordi én har set sig sur på en anden. For det andet giver APV’en bedre sagsbehandling i sikkerhedsudvalgene, fordi parterne nu ikke kun skal forhandle, men er tvunget til at snakke sammen og finde ud af, hvad problemet er, før de kan gribe ind,« siger Per Langå Jensen.

Plads til forbedring

APV’en vokser dog ikke ind i himlen, minder Per Langå Jensen om:

»Hvor stor en succes, APV er, kommer an på, hvad ambitionen er. Som den er, bliver den let et værktøj til at løse problemer og ikke et forebyggelsesværktøj, der forhindrer problemerne i at komme frem,« siger han.

LO-sekretær Ejner K. Holst mener dog, at APV – brugt rigtigt – har en betydelig forebyggende effekt. Han hæfter sig ved, at omkring halvdelen af de virksomheder, der udarbejder APV, i undersøgelsen siger, at det har medvirket til et forbedret arbejdsmiljø, og at arbejdspladsvurderingen har gjort det lettere at håndtere problemer på arbejdspladsen.

»Men der er stadig plads til forbedring. Det er fint, at 63 procent af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen har lavet en skriftlig APV og især fint, at 9 ud af 10 offentlige virksomheder har gjort det. Men meningen var jo, at alle skulle gøre det. Så der er altså virksomheder – især de mindre – vi skal have skubbet mere pædagogisk eller håndfast i gang,« siger han.

APV’en er dog ikke i alle tilfælde et oplagt værktøj i arbejdsmiljøarbejdet. Virksomhederne i undersøgelsen er blevet bedt om at svare på, hvilke arbejdsmiljøtemaer der er vanskelige at indarbejde i den skriftlige APV. Og mens man nærmest skal have luppen frem for at få øje på dem, der peger på kemi, indeklima, kulde og træk, tunge løft, støj og ensidig gentaget arbejde, så er der hele 59 procent, der fremhæver det psykiske arbejdsmiljø.

Den problemstilling genkender Tommy Pilgaard, der er fuldtids sikkerhedsrepræsentant på emballagevirksomheden SCA Packaging i Grenå. Selv om det er en traditionel industrivirksomhed, er langt over halvdelen af sikkerhedsarbejdet på virksomheden personrelateret, som Tommy Pilgaard formulerer det. Altså forbundet med stress. De traditionelle arbejdsmiljøproblemer er stort set elimineret takket være et velorganiseret sikkerhedsarbejde.

»Men det er svært at bruge APV over for stress. Og de gode råd om, at man skal læse færre mails og organisere sit skrivebord på en anden måde, preller ligesom af på en truckfører. Det er meget individuelt, hvad der stresser, for vi er skruet forskelligt sammen, og derfor er det så svært at beskrive meget håndfaste regler for det psykiske arbejdsmiljø i en APV,« siger han.

Uegnet til psykisk arbejdsmiljø

Tommy Pilgaard kunne derfor godt tænke sig et andet værktøj til at forebygge og løse problemer på det psykiske arbejdsmiljøområde. For problemet er påtrængende og handler blandt andet om et antal kolleger, som det er gået galt for, og som han nu er med til at bringe på ret køl igen i et arbejdsfastholdelsesudvalg.

»Egentlig tror jeg, at APV kunne være til større nytte også på dette område, hvis bare folk i tide ville være ærlige om den måde, de oplever deres arbejde. Men mange bagatelliserer deres problemer, fordi de ikke vil have ballade med virksomheden, og det nager dem så alligevel bagefter,« siger han.

Professor Per Langå Jensen mener dog slet ikke, at APV’en egner sig til det psykiske arbejdsmiljø, så længe området er så ustruktureret, som det er.

»APV er gearet til noget konkret: Er der sikkerhedsbeskyttelse eller er der ikke? Og er grænseværdien overholdt eller ej? Men der forskes jo løs på det psykiske arbejdsmiljøområde for at få klarhed over problemer, årsager og mulige foranstaltninger. Så tingene kan ændre sig. På et tidspunkt diskuterede man jo også, hvornår støj var støj.«

LO-sekretær Ejner K. Holst er enig i, at APV’en ikke er noget oplagt værktøj til at løse problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

»Jeg tror, at sikkerheds- og samarbejdsorganisationerne på virksomhederne må indse, at det er et felt, som kræver, at de samarbejder om en fælles indsats. Problemet med det psykiske arbejdsmiljø er, at det er relateret til arbejdsgivernes ledelsesret. Derfor kræver det samarbejdsudvalgenes medvirken.«