A.P. Møller fik indflydelse på uvildig rapport

Af | @JanBirkemose

Gennemsigtigheden i den danske olieøkonomi, der sidste år beløb sig til 32 milliarder kroner, har svære kår. Olieselskaberne bestemmer næsten selv, hvor meget offentligheden skal have at vide. Senest er en undersøgelse bestilt af regeringen stødt på store forhindringer i forsøget på at belyse A.P. Møllers olieindtægter.

Regeringens måske vigtigste dokument i de kommende forhandlinger om en højere beskatning af olieselskabernes indtægter fra Nordsøen er i stor stil blevet udarbejdet efter A.P. Møllers taktstok. Dokumentet, der omfatter 21 sider, er udført af en uafhængig revisor, som den tidligere regering bestilte til at kulegrave indtjeningen hos selskaberne bag Dansk Undergrunds Consortium, DUC. Men aktindsigt til Ugebrevet A4 fra Energistyrelsen viser, at modstand og forhindringer fra olieselskaberne i det store og hele har betydet, at det blev olieselskaberne selv, der kom til at bestemme rækkevidden af, hvor meget offentligheden skal have at vide
For revisoren, der for fem uger siden afleverede sin undersøgelse med titlen »Rentabilitetsanalyse af A.P. Møller-selskaberne i den danske del af Nordsøen i perioden 1962-2001«, betød det, at A.P. Møller fik indflydelse på, hvilke metoder han måtte anvende. Dertil kommer, at han igennem de to år, undersøgelsen stod på, var begrænset til at tage udgangspunkt i de data, som olieselskaberne ville og kunne udlevere.

Ifølge den aktindsigt, som Ugebrevet A4 har modtaget, betød det:

  • At revisoren måtte undlade beregninger, som han anså som vigtige, for ikke at give A.P. Møller problemer med børsreglerne. De børsretlige problemer var dog ikke større end, at A.P. Møller kunne tackle dem.
  • At undersøgelsen blev kraftigt begrænset, fordi næsten halvdelen af årsregnskaberne fra de udenlandske selskaber i DUC ikke kunne fremskaffes.
  • At den mest politisk følsomme del af undersøgelsen blev udskudt, fordi forhindringerne i arbejdet sprængte alle rammer for tidsforbruget.
  • At forhindringer og problemer har gjort, at kommissoriet er blevet omskrevet mindst tre gange, og at det endelige kommissorium først blev skrevet, da undersøgelsen i det store og hele var færdiggjort.
Kulegravning i knibe

Undersøgelsen blev besluttet af den tidligere miljø- og energiminister Svend Auken (S), der ønskede at skabe større gennemsigtighed i den danske olie- og gasøkonomi, der alene sidste år beløb sig til hele 32 milliarder kroner.

»Der var rejst tvivl om, at den måde, man opgjorde olieselskabernes rentabilitet på, var for gunstig for koncessionshaverne. Derfor ønskede jeg det belyst, og for at ingen skulle kunne sætte en finger på det, fandt jeg det mest rigtigt at få uafhængig ekspertise til det,« siger Svend Auken i dag om formålet med undersøgelsen.

Lederen af Institut for Regnskab og Revision ved Handelshøjskolen i København, Carsten Krogholt Hansen, blev derfor bedt om at kaste sig over det store stykke arbejde. Han er respekteret for en høj faglig ekspertise, og nok så vigtigt i denne sag er han fri for at have interesser i klemme. I dag er der da heller ingen, der angriber den faglige substans i de 21 sider, der er kommet ud af institutlederens arbejde. Spørgsmålene og kritikken er derimod rettet mod det, der ikke kom ud af rapporten.

Carsten Krogholt Hansen stødte nemlig hurtigt ind i problemer. Eftersom de tre nuværende selskaber i DUC – Mærsk, Shell og Texaco – ikke udarbejder et fælles konsortieregnskab, ønskede Carsten Krogholt Hansen at indsamle regnskaber fra alle selskaberne og derefter konstruere et egentligt konsortieregnskab.

citationstegnEnergistyrelsen har imidlertid præciseret, at min inddragelse af disse historiske cash-flow, samt prognoser af den fremtidige cash-flow og terminalværdier forudsætter, at jeg forinden har fået A.P. Møllers accept heraf. Carsten Krogholt Hansen, Lektor ved Handelshøjskolen i København

Da olieselskaberne efter reglerne hvert år skal aflevere regnskaberne til myndighederne – og det klart fremgår af betingelserne til den eneretsbevilling, som A.P. Møller modtog i 1962, at selskabet skal udlevere økonomiske oplysninger, der er nødvendige for myndighedernes kontrol – var vurderingen i sommeren 2001, at det var muligt at konstruere det samlede konsortieregnskab, der i sig selv vil være en nyskabelse i den danske oliehistorie.

Men 22. november 2002 meddelte Energistyrelsen, at næsten halvdelen af regnskaberne ikke eksisterede, og at Handelshøjskolen derfor skulle droppe planen om et konsortieregnskab. Ifølge Energistyrelsen er årsagen, at de ældste regnskaber er hele fyrre år gamle. På det tidspunkt havde Carsten Krogholt Hansen og hans assistent tilsammen brugt omkring 250 timer på det spildte arbejde.

Manglende regnskaber

Selv om Energistyrelsen i rapporten hævder, at man flere gange har henvendt sig til olieselskaberne om regnskaberne, viser aktindsigten, at der kun er skrevet et brev til et enkelt olieselskab. Der er ingen rykkere eller spørgsmål til, hvorfor nogle af verdens største selskaber ikke gemmer deres årsregnskaber. Energistyrelsen forklarer i dag, at det skyldes, at kontakten er foregået telefonisk.

En af landets førende skatteeksperter og regnskabseksperter Christen Amby beklager over for Ugebrevet A4, at det samlede konsortieregnskab ikke blev til noget. Det ville nemlig have givet et mere retvisende billede af økonomien, vurderer han.

»Hvis DUC havde lavet et egentligt konsortieregnskab, eller Handelshøjskolen havde kunnet konstruere et, ville man måske have kunnet se den reelle indtægt fra salget af olien. Ud fra de regnskaber, som har været til rådighed for undersøgelsen, kan man kun se de priser, som selskaberne er blevet beskattet af,« siger Christen Amby.

Christen Amby tør dog ikke komme med en vurdering af, hvor stor en forskel et konsortieregnskab kunne have gjort. Kun at det ville have givet et mere retvisende billede af rentabiliteten.

I stedet for det mislykkede forsøg på at konstruere et fælles regnskab for olieselskaberne blev undersøgelsen isoleret til A.P. Møllers regnskaber, som der eksisterer en komplet serie af tilbage fra 1962. Vicedirektør i Mærsk Olie og Gas, Anders Würtzen, bemærker dog i et brev til Energistyrelsens vicedirektør Peter Helmer Steen, at de udleverede årsregnskaber »ikke forekommer relevante til beregning af afkastgraderne for de danske aktiviteter, idet de blandt andet omfatter udenlandsk efterforskning«.

Opgaven indskrænkes

De manglende regnskaber skabte dog yderligere problemer for undersøgelsen. Oprindeligt var det meningen, at der også skulle ske en sammenligning mellem rentabiliteten i DUC-selskaberne og andre olieselskaber. En sådan sammenligning kunne resultere i meget politisk følsomme resultater.

Ønsket om en sammenligning fremgik klart af det første og andet kommissorium, der er dateret henholdsvis 25. juni 2001 og 23. september 2001. Men i en mail sendt fra Energistyrelsen 24. januar 2002 blev sammenligningen droppet. Energistyrelsen tilføjede, at opgaven skal indskrænkes, »som vi har talt om siden efteråret«. Tidligere minister Svend Auken er dog helt sikker på, at det ikke er tanker, der har været præsenteret for ham, inden han trådte tilbage.
»Skulle sammenligningen ryge ud i min ministertid? Det tror jeg ikke. Det er simpelthen ikke noget, jeg har den fjerneste erindring om,« siger Svend Auken i dag og begrunder, hvorfor han ønskede sammenligningen:

»Det var naturligt, at man lavede en sammenligning, så man fik et retvisende billede af Nordsø-økonomien. Sammenligningen skulle ske både i forhold til andre olieselskaber og andre brancher, og selv om det måtte vise sig, at DUC ikke tjener mere end andre olieselskaber, ville der stadig være nok at komme efter for staten, for de tjener alle sammen godt.«

Energistyrelsen forklarer i dag, at sammenligningen blev droppet, fordi Handelshøjskolen ikke kunne påtage sig opgaven, og at en anden aktør ikke kom ind i billedet, fordi man allerede havde spildt lang tid på de manglende regnskaber. Kronologien halter dog. Sammenligningen blev fjernet hele ti måneder, inden Energistyrelsen opgav at skaffe de udenlandske regnskaber.
I en kommende redegørelse, som skal afleveres til Folketinget senest 1.oktober, vil sammenligningen dog blive gennemført, oplyser Energistyrelsen.

Økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Martin Windelin har igennem flere år beskæftiget sig indgående med den danske olieøkonomi. Han forstår ikke, at sammenligningen blev droppet.
»Det er bare at slå op i telefonbogen. Der er dusinvis af anerkendte institutter og konsulentselskaber, der lever af at lave den slags beregninger. Sammenligningen ville have haft en stor betydning som grundlag for at diskutere, om olieselskaberne får mere eller mindre ud af at arbejde i den danske eller udenlandske del af Nordsøen,« siger Martin Windelin.

A.P. Møller skal acceptere

I februar i år røg Carsten Krogholt Hansen tilsyneladende ind i undersøgelsens største armlægning med A.P. Møller og Energistyrelsen. En af undersøgelsens konklusioner er, at olieselskabernes rentabilitet skal vurderes over en lang årrække. Revisoren argumenterer derfor i et brev dateret 10. februar i år for at inddrage prognoser for den fremtidige olieproduktion frem til 2012, hvor DUC’s licens udløber. Men det kan kun ske, hvis A.P. Møller giver ham lov, fremgår det af brevet:

»Energistyrelsen har imidlertid præciseret, at min inddragelse af disse historiske cash-flow, samt prognoser af den fremtidige cash-flow og terminalværdier forudsætter, at jeg forinden har fået A.P. Møllers accept heraf,« skriver revisoren.

Reglerne for indsigt i olieselskabernes økonomi er ellers helt klare. Hvis Energistyrelsen ønsker oplysninger, skal olieselskaberne udlevere dem. Det fremgår af bekendtgørelsen fra 1963 til aftalen mellem staten og A.P. Møller:

»…ligesom bevillingshaverne i det hele taget er pligtige til at afgive alle oplysninger, som ministeren til kontrol af bevillingshavernes virksomhed eller regnskab måtte finde påkrævet.«
I den endelige rapport fremgår det, at A.P. Møller har accepteret, at cash-flowen, også kaldet pengestrømme, er blevet inddraget. Men prognoserne er helt udeblevet fra rapporten, selv om revisoren i brevet indædt forsvarer betydningen:

»Det er min opfattelse, at inddragelse af disse beregninger med tilhørende prognoser frem til og med 2012 samt terminalværdier er af stor betydning i henseende til at underbygge og nuancere en kommende rapports afkastgradsberegninger på basis af de historiske årsregnskaber.«
Men den endelige rapport lukker og slukker med regnskabsåret 2001, selv om der er enighed blandt alle om, at de økonomisk virkelig interessante år først lige er begyndt. Energistyrelsen afviser, at der er tale om, at A.P. Møller har fået vetoret over for revisorens arbejde.

»Sætningen i brevet er formuleret lidt kejtet. Selvfølgelig skal A.P. Møller ikke godkende, at undersøgelsen bruger terminalværdier. De har ikke fået vetoret over for nogle tal. Men hvis der var tale om at bruge deres egne prognoser, kunne det skabe børsretlige problemer. Derfor var det rimeligt, at A.P. Møller selv traf beslutningen,« siger fuldmægtig i Energistyrelsen, Birgitta Jacobsen.

Professor i børsret ved Syddansk Universitet, Nis Jul Clausen, bekræfter, at der er tale om en børsretlig problemstilling, men at A.P. Møller sagtens kunne lade revisoren bruge prognoserne og alligevel undgå problemer.

»Hvis prognoserne er kursrelevante, skal A.P. Møller oplyse dem til Københavns Fondsbørs samtidig med, at de for eksempel giver dem til revisoren. Hvis ikke de gør det, overtræder de reglerne. Men hvis de husker Fondsbørsen, er der ingen hindring for at give prognoserne videre,« siger Nis Jul Clausen.

Skoleret på Esplanaden

I stedet for at bruge prognoser i undersøgelsen, valgte Carsten Krogholt Hansen at inddrage et andet regnskabsmål kaldet terminalværdien, der er et udtryk for, hvor meget projektet er værd for fremtiden. Men han måtte ikke oplyse den præcise størrelse af terminalværdien. Derfor udarbejdede han i stedet en tabel med regneeksempler på, hvordan forskellige terminalværdier kan påvirke rentabiliteten for hele koncessionsperioden fra 1962 til 2012.

Ifølge Ugebrevets oplysninger var A.P. Møller dog rasende over, at terminalværdierne skulle inddrages. Og selskabet ønskede ikke, at undersøgelsen anvendte regneeksempler med terminalværdier på helt op til 200 milliarder kroner.

I en mail 26. februar skriver Energistyrelsen derfor til revisoren, at han skal kontakte A.P. Møller:
»I den forbindelse vil jeg gerne bede dig om tage kontakt til Jep Brink, A.P.Møller, (teknisk direktør, red.) og forklare ham, hvorledes I vil behandle terminalværdier, herunder at du, som vi har talt om, ikke har behov for prognoser for perioden frem til 2012. Hvis du skulle ændre holdning for så vidt angår prognoser, må du endelig vende tilbage til os.«

Birgitta Jacobsen fra Energistyrelsen afviser dog, at der er tale om, at Carsten Krogholt Hansen skulle stå til regnskab på Esplanaden.

»Det er kun, fordi det var lettere, at Carsten Krogholt Hansen selv forklarede det, frem for at vi på anden hånd skulle gøre det.«

Økonom Martin Windelin fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er overrasket over, at den endelige undersøgelse ikke har inddraget prognoserne for tiden frem til 2012.

»A.P. Møller har jo tilsyneladende haft det helt fint med, at Energistyrelsen i årevis har offentliggjort prognoser af statens indtægter på området helt frem til 2012. De samme prognoser indeholder jo også oplysninger om, hvor meget olieselskabernes indtægter forventes at være frem til 2012.  Men det skal åbenbart være skjult for politikerne og offentligheden. Det her ligner censur,« siger økonom Martin Windelin.

Ministers ansvar

Svend Auken har ikke haft mulighed for at kommentere undersøgelsens forløb. Men inden Ugebrevet modtog aktindsigt, var den tidligere minister allerede skeptisk.

»Det har overrasket mig meget, at det har taget så lang tid at lave den undersøgelse. Men det kan måske skyldes, at undersøgelsen undervejs har haft nogle politisk set uheldige resultater.«

I Enhedslisten, der oprindeligt stillede det spørgsmål, der fik Svend Auken til at indlede undersøgelsen, er Keld Albrechtsen mildt sagt ikke imponeret over udfaldet:

»Undersøgelsen er åbenlyst ikke uvildig, når undersøgeren skal stå til regnskab på Esplanaden. Det er en alvorlig sag, at man har grebet aktivt ind og forhindret vigtige elementer, som undersøgeren ønskede at benytte. Uden at vi med sikkerhed kan vide, hvad vi er gået glip af, mener jeg, at denne undersøgelse har mistet sin troværdighed.«

Keld Albrechtsen vil nu stille en række nye spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren, der skal afdække de svar, der ikke fremgår af ugebrevets aktindsigt.

»Hvis der har været en politisk styring af processen, er det helt uholdbart. Under alle omstændigheder handler Energistyrelsen på ministerens ansvar, men jeg vil også have hans rolle afklaret. Det kan blive nødvendigt at rydde bordet og starte forfra med et nyt kommissorium, der klart fortæller, hvad der skal undersøges og med indkaldelse af de nødvendige oplysninger,« siger Keld Albrechtsen.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen afviser, at forløbet om undersøgelsen vidner om manglende balance mellem olieselskabernes og regeringens viden. Han mener, at undersøgelsen giver et godt billede af DUC’s resultater, selv om kun A.P. Møllers tal er benyttet. Samtidig ønsker han ikke, at Energistyrelsen skal skrue bissen på for at få oplysninger ud af olieselskaberne.

»Det, som har manglet, er nogle 25-40 år gamle regnskaber, som, jeg ikke mener, har afgørende betydning for den nuværende vurdering af situationen. Jeg føler mig tryg i, at staten i dag har adgang til de nødvendige oplysninger til at føre tilsyn med kulbrinteaktiviteterne i den danske del af Nordsøen.«

» I lyset af de oplysninger, der har været til rådighed, er det positivt, at vi nu har en analyse udarbejdet af den højeste sagkundskab på Handelshøjskolen, som naturligt vil kunne indgå i udarbejdelsen af den redegørelse, som regeringen vil aflevere til Folketinget senest den 1. oktober,« siger Bendt Bendtsen, der i sit skriftlige svar ikke har kommenteret de manglende prognoser.

Carsten Krogholt Hansen har ikke selv kunnet udtale sig til denne artikel, da han i sin kontrakt med Energistyrelsen er blevet pålagt ubetinget tavshed om hele forløbet.
A.P. Møller har ikke reageret på ugebrevets ønske om en kommentar.