Antifagforenings-firmaer spreder sig til Europa

Af Jens Peter Houe

Efter amerikansk forbillede er de såkaldte »union busters« – der bekæmper faglig organisering på arbejdspladserne – dukket op i Europa. Store virksomheder betaler dyre konsulenter for at skræmme de ansatte til at droppe fagforeningen. Det betaler sig nemlig. For resultatet er lavere løn og ringere arbejdsforhold, siger professor, der har forsket i anti-fagforeningsindustrien.

UDFORDRING »Fagforeningsfrie strategier og træning. Sårbarhedsvurdering. Antiorganiseringskampagner«. Sådan lyder nogle af tilbuddene fra den verdensomspændende amerikanske konsulentvirksomhed The Burke Group (TBG), som er et af flere store antifagforeningsfirmaer – såkaldte union busters.

TBG har specialiseret sig i at bekæmpe faglig organisering på arbejdspladser over hele verden. Og siden 2000 har virksomheder kunnet hyre union busters fra TBG’s europæiske hovedkvarter i London til at gennemføre kampagner og fagforeningsfrie strategier og træning på arbejdspladser i Europa. Det har store virksomheder i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Belgien, Italien, Schweiz, Spanien og Østeuropa været parate til at betale for. Selv et kendt firma som den tyske telegigant T-mobile er begyndt at hyre union busters til at skræmme de ansatte væk fra fagforeningerne.

John Logan er professor ved London School of Economics og har forsket indgående i antifagforeningsindustrien i USA og Europa. Præcis hvor mange små og store virksomheder, der verden over rådgiver om og udfører antifagforeningsarbejde, findes der ikke tal på. For ifølge John Logan går disse virksomheder så stille med dørene som muligt. Men han mener, der er tale om mindst 100, og at de samlet set rådgiver tusindvis af arbejdsgivere. Og arbejds­givernes logik er simpel:

»Ingen fagforeninger betyder færre krav fra de ansatte, lavere løn og hurtigere omstruktureringer. Derfor hyrer man union busters, som benytter sig af en bred vifte af værktøjer. Alt lige fra giftige og ødelæggende kampagner til særlig juridisk rådgivning af ledelsen. Og hvis det ikke virker, bliver de ansatte ofte truet eller chikaneret til at droppe medlemskab af en fagforening. Eksempelvis er opsigelser, anmeld­elser til politiet, bureaukratiske forhindringer eller løfter om højere løn til dem, som stemmer nej til fagforeningernes tilbud om en kollektiv overenskomst, udbredte teknikker,« siger John Logan.

På hjemmesiden www.tbglabor.com praler TBG selv med sine resultater. Eksempelvis hævder TBG at have deltaget i over 800 afstemninger på arbejdspladser, hvoraf de ansatte i 96 procent af tilfældene har stemt nej til at lade fagforeningen repræsentere dem.

Det er noget, som glæder TBG’s kunder. På hjemmesiden roser arbejdsgivere virksomhed­en. Eksempelvis direktøren for den britiske industrivirksomhed European Hydraulics Operation, Joe Coppola, som fortæller, at »The Burke Group var i stand til at gå ind og sikre fortrolige oplysninger fra gulvet, som hjalp med til at føre en succesrig fagforeningsfri strategi ...«. Også Pete Glavas, administrerende direktør i det verdensomspændende rengøringsfirma Maid Brigade, er taknemmelig: »Tak, fordi I hjalp os med at redde vores ansatte fra fagforeningen.«

Markedet vokser

Blandt fagforeninger og arbejdere i både USA og Europa er union busters i dag berygtet for at bagvaske og presse de ansatte til at droppe den faglige organisering, og udviklingen er eskaleret de seneste 10 år. Alene i USA benytter 82 procent af de amerikanske arbejdsgivere sig af rådgivning fra union busters, viser professor John Logans forskning. Han vurderer, at antifagforeningsindustrien årligt omsætter for omkring fire milliarder dollar – eller 20 milliarder kroner – og markedet vokser.

»TBG har med succes ført effektive antifagforeningskampagner hos amerikanske multinationale selskaber som Coca-Cola, Mattel og K-mart. I Europa har televirksomheden

T- Mobile, de britiske flyselskaber Virgin Atlantic og FlyBe samt telegiganten Cable & Wireless og Amazon.co.uk været på kundelisten. Dertil kommer store industrigiganter som Honeywell, Mazda, General Electric, NBC og Heinz,« opremser professor John Logan.

Direktør i The Burke Group David J. Burke medgiver, at hans virksomhed for eksempel tilbyder »fagforeningsfrie strategier og træning« også i Europa. Men han afviser, at det er anti-fagforeningsarbejde:

»Vi hjælper ikke kun virksomheder med at undgå fagforeninger. Vi rådgiver dem, så de bed­re kan informere deres ansatte. Mange ansatte ved ikke, hvor meget det kan påvirke dem, når de lader sig repræsentere af en fagforening. Det er en beslutning, som vil påvirke dem resten af deres liv. Desuden hjælper vi mange virksom­hed­er med at få et bedre forhold til deres ansatte. Det gælder især på arbejdspladser, hvor fagforeningerne allerede er til stede, og som konstant er påvirket af strejker og dårligt samarbejdsklima,« siger David J. Burke.

Mafiametoder

TBG og andre union busters arbejder som regel i lande, hvor loven kræver, at mindst halvdelen af de ansatte på en virksomhed skal være medlem af fagforeningen, før man kan tegne overenskomst. Loven betyder, at der afholdes afstemninger blandt de ansatte, og det er oftest i den forbindelse, arbejdsgiverne hyrer union busters som TBG, der skal få de ansatte til at stemme nej. I Storbritannien vedtog man i 2000 under daværende premierminister Tony Blair fra Labour en lov om 50 procent medlemskab – og hjalp derved TBG og andre union buster-firmaer ind på det britiske og europæiske marked.

»I Storbritannien har union busters kampagner haft en ødelæggende effekt for fagforeningerne. Amazon.co.uk, som sælger varer på internettet, gennemførte med hjælp fra TBG en yderst aggressiv og giftig kampagne, som fik de ansatte til at afvise fagforeningen,« siger professor John Logan.

Undersøgelser fra det amerikanske Cornell University har vist, at union buster-konsulenterne og ledelsen i mange tilfælde truer med at lukke virksomheden, fyre medarbejderne og flytte produktionen til udlandet, hvis ikke de ansatte dropper den faglige organisering. I andre tilfælde anbefaler union buster-konsulenterne ledelsen af virksomheden til at lukke lokale enheder og afdelinger, hvis de organiserer sig og støtter fagforeningen.

TBG’s direktør David J. Burke afviser, at hans virksomhed skræmmer og chikanerer de ansatte. Bliver de ansatte rådet fra at melde sig i fagforening, så er det virksomhedens initiativ, ikke TBG’s, siger han. TBG informerer blot om, at kollektive forhandlinger er »en giv og tag-proces«, hvor nogle ting kan forandres, andre ikke kan, og hvor man måske mister noget, man allerede har.

Han nævner som eksempel virksomheder, der gerne vil omstrukturere. Er fagforeningen repræsenteret på virksomheden, må man forhandle, og kan fagforeningen ikke lide, hvad der foregår, kan den gennemføre en arbejdsnedlæggelse. Og det kan være til skade for virksomheden. For har konkurrenterne ingen fagforening, kan de meget hurtigere reagere på forandringer. Samlet set koster det mere at drive en virksomhed, hvis medarbejderne er repræsenteret af fagforeningen, end hvis de ikke er, fastslår David J. Burke.

»Hvis det er dårligt for virksomheden, er det dårligt for de ansatte. Du kan ikke skille de to ting ad. Fagforeninger hæmmer virksomhedernes konkurrenceevne med omverdenen, så de risikerer at flytte produktionen til udlandet. Det er jo meget let at flytte forretningen til Indien eller Kina, og jeg forstår ikke, hvorfor nogen vil motivere arbejdsgiveren til at gøre det,« siger David J. Burke.

Behov for at være på vagt

Alene TBG arbejder i dag i omkring 1.400 firmaer fordelt på mere end 50 brancher i over 10 lande – her­iblandt USA, EU, Canada, Mexico og Kina. Alt lige fra transport-, medicin-, rengørings-, metalindustri over supermarkeder til flyselskaber, hospitaler og plejehjem er på kundelisten, og antifagforeningsfirmaerne er konstant på udkig efter nye lande, hvor lovgivning og arbejdsmarked gør det muligt at etablere sig.

I Danmark er kun HK/Privat omfattet af reg­ler som de britiske og amerikanske. Her skal mindst halvdelen af de ansatte inden for HK-området på en virksomhed være medlem af HK, før man kan tegne overenskomst. Ifølge faglig chef i HK/Privat Carlo Søndergaard har denne såkaldte 50 procent regel i mange tilfælde hindret en overenskomst:

»Hvis vi fjernede 50 procent reglen, ville vi cirka få 30-40 procent flere overenskomster. Så det er klart en alvorlig problemstilling, når den danske aftalemodel ikke længere virker, for så risikerer vi, at union buster-firmaerne dukker op. Jeg håber dog, at den danske model kan løse problemerne, men vi skal helt klart være opmærksomme på udviklingen, så den her tendens ikke breder sig til Danmark.«

Samme budskab har professor John Logan.

»Mange af de virksomheder, som benytter union busters, er multinationale og tager ofte deres union buster-teknikker med til de lande, de har afdelinger i – inklusiv Danmark og Nordeuropa,« advarer John Logan.

Blandt andet har TBG-kunder som industrigiganten Honywell og den tyske medicinalkoncern B. Braun afdelinger i Danmark.

Søren Kaj Andersen, centerleder for Forsk­ningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, har ikke direkte kendskab til union buster-firmaer. Men ligesom John Logan mener han, det er noget, fagbevægelsen skal være opmærksom på.

»Da amerikanske og tyske virksomheder som Toys’R’Us, McDonald’s og Lidl kom til Danmark, havde de ingen forestillinger om, at de skulle indgå overenskomst. Det endte de med efter pres fra fagforeningerne, men de her virksomheder kommer fra en anden kultur og vil ofte forsøge at modarbejde faglig organisering. Derfor må fagforeningerne være ekstra opmærksomme, når vi ser union buster-firmaerne sprede sig i Europa,« siger arbejdsmarkedsekspert Søren Kaj Andersen.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man ikke bekymret.

»Jeg er ikke bekendt med, at union busters er blevet brugt i danske virksomheder, og jeg tvivler på, at de kunne vinde udbredelse, da vi har vidtgående overenskomster og ingen lovgivning,« siger vicedirektør i DA Povl-Christian Jensen.

Direktør i TBG David J. Burke ser ikke umiddelbart Danmark og Skandinavien som et oplagt marked. Alligevel siger han:

»Det er et meget anderledes marked. Men jeg mener helt sikkert, I kunne bruge virksomheder som vores.«

Samarbejde skal give modspil

Selv om TBG ingen konkrete planer har, bør fagbevægelsen i Skandinavien alligevel være på vagt, mener professor Logan.

»Et andet stort amerikansk union buster-firma har netop slået sig ned i Bruxelles, og jeg ved, at de ofte sender deres antifagforeningskonsulenter rundt i EU. I mange tilfælde ved hverken ansatte eller fagforening, at der er eller har været union busters til stede. De forsøger ofte at arbejde i det skjulte, hvor de rådgiver ledelsen og mellemledere i, hvordan de skal skræmme de ansatte væk fra fagforeningen,« siger John Logan.

De senere år har amerikansk og britisk LO indledt et samarbejde, som skal give union busterne modspil, og det er tiltrængt, understreger John Logan:

»De her firmaer har en dybt skadelig indvirkning på løn- og arbejdsforhold. Ofte tjener de ansatte 20-25 procent mindre i løn, efter de er blevet presset til at sige nej til fagforeningen. Men union busters er der kun så længe, de kan tjene penge, og så længe lovgivningen og fagbevægelsen tillader det. Hvis fagbevægelsen står sammen omkring effektive fagforeningskampagner, som afslører deres aktiviteter, kan man begrænse deres succes.«