Antallet af meningsmålinger eksploderer

Af
| @JanBirkemose

Medierne spørger og spørger danskerne som aldrig før. Ved seneste folketingsvalg steg antallet af meningsmålinger med 50 procent, og alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte. Prisen er ensidigt fokus på proces og mindre fokus på substans, mener valgforskere.

Socialdemokraterne går et mandat tilbage, Enhedslisten ligger under spærregrænsen, Ny Alliance stormer frem, Fogh taber på skattereform. Sådan kan det lyde, når de landsdækkende aviser knap 8.000 gange om året fortsætter med sætningen: Det fremgår af en ny meningsmåling.

Kærligheden mellem meningsmålingsinstitutterne og medierne er i de senere år brudt ud i lys lue. Så sent som ved folketingsvalget i 1998 blev der kun gennemført 18 målinger af, hvor danskerne ville sætte deres kryds, men syv år senere – i den seneste valgkamp i 2005 – var antallet mere end tredoblet til 61 i løbet af valgkampen.

Det fremgår af en optælling, som professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har foretaget for Ugebrevet A4. Den viser, at meningsmålingerne igennem de seneste otte folketingsvalg er kommet til at fylde mere og mere i mediebilledet. Men at det for alvor har taget fart ved de seneste to folketingsvalg.

Tilbage i 1984, hvor den konservative Poul Schlüter genvandt regeringsmagten, efter hans finanslov var blevet forkastet, blev der kun gennemført fem meningsmålinger. Og i de øvrige to folketingsvalg i 1980’erne steg tallet kun behersket til otte meningsmålinger.

Men også uden for valgkampene er mediernes brug af meningsmålinger steget voldsomt. Ifølge en optælling af artikler i landsdækkende og regionale aviser, som mediedatabasen Infomedia har foretaget, lå antallet af artikler, der blev skrevet på baggrund af en meningsmåling – eller som nævner en meningsmåling – i 2001, 2002 og 2003 på cirka 5.000 om året.

Men fra 2004 er antallet af artikler, hvor ordet meningsmåling optræder, steget til over 7.500 årligt. Og ifølge medieforsker Preben Sepstrup, der er ekstern lektor ved Aarhus Universitet, og som netop er i gang med et projekt om mediernes brug af meningsmålinger, har vi næppe set toppen.

»Jeg tror, der vil gå nogle år endnu, hvor meningsmålingerne vil komme til at fylde endnu mere. Det er så let og billigt at lave meningsmålinger i dag, og når det samtidig øger mediernes chance for at blive citeret i morgenradioavisen, er det helt oplagt at gøre det,« siger Preben Sepstrup.

Form frem for indhold

Ligesom flere valgforskere peger han på, at de mange meningsmålinger er med til at flytte mediernes fokus fra indhold til proces. Preben Sepstrup sammenligner meningsmålingsjournalistikken med sportsjournalistikken.

»Medierne laver det politiske liv om til en form for hestevæddeløb, hvor meningsmålingerne optræder som et utal af målfotos, uden at nogen giver en forklaring på, hvorfor hestene overhovedet løber, eller hvor de løber hen,« lyder det fra Preben Sepstrup.

Tilsvarende toner lyder fra valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet:

»Det bliver ren sportsjournalistik, hvor det mest interessante hele tiden er, hvordan stillingen er. Det mest klassiske eksempel er Mimi Jacobsen, der i sin sidste valgkamp slet ikke fik lov til at tale politik, fordi hun hele tiden skulle svare på, hvad hun skulle lave, når hun røg ud efter valget,« siger Kasper Møller Hansen.

Han og de øvrige valgforskere peger dog på, at det er et endnu større problem, at mange meningsmålinger bliver behandlet forkert eller får en overdreven vinkling i mediernes hænder. Hurtige konklusioner og store overskrifter om, at det ene parti ryger under spærregrænsen, et andet parti vinder et mandat, eller at befolkningen tror, velfærdsstaten er ved at bukke under, kan ofte dementeres på stedet, hvis der tages hensyn til den statistiske usikkerhed eller helt elementær forståelse af spørgeteknik.

»Medierne elsker at fokusere på, at noget har ændret sig. Det er en historie, der sælger bedre, end at der ikke er sket en udvikling. Hvis meningsmålingerne blev udsat for samme kritiske sans, som journalisterne normalt har over for deres andre kilder, ville vi slippe for mange hi-storier, der grundlæggende er noget vrøvl, fordi nogle alt for små udsving er blevet blæst op,« siger Preben Sepstrup.

Udviklingen truer målingerne

Samtidig er meningsmålingernes voldsomme vækst også ved at æde sin egen hale, mener forskerne. For selv om der statistisk set kun er minimale risici for, at den samme dansker bliver ringet op to gange til en undersøgelse, har der alligevel bredt sig en »åh … nej ikke igen«-holdning blandt danskerne. Mens svarprocenterne for få år siden lå i nærheden af 80 procent, er det i dag kun 30-40 procent, der gider deltage, og det skaber tvivl om målingernes repræsentativitet.

»Det er jo faktisk lidt komisk, at meningsmålingerne på den måde er ved at undergrave sig selv. Man er i fuld gang med at bombe befolkningen med så mange meningsmålinger, at mange ikke gider deltage længere,« siger kommunalforsker og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch.

Også den almindelige samfundsudvikling er med til at underminere meningsmålingernes kvalitet, mener Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

»Repræsentativiteten er under pres. Bruger du telefonundersøgelser, har du svært ved at få de unge med, og hvis du bruger internetbaserede undersøgelser er der mangel på de ældre,« siger han.

For at skabe en større troværdighed om meningsmålingerne foreslår Roger Buch, at der udvikles en fast varedeklaration, der oplyser, hvor stor usikkerheden er. Desuden mener han, at man bør overveje en kodeks om, at man ikke offentliggør decimalerne på målingerne.

»I det øjeblik decimalerne forsvinder, vil mange historier dø automatisk. Hvis man indfører en varedeklaration, kan enhver se, at et partis fremgang fra 1,9 til 2,1 ikke er signifikant, hvis der også står at usikkerheden er plus-minus 0,9 procent,« siger Roger Buch og fortsætter:

»Undersøgelser viser, at der er vælgere, der lader sig påvirke af, om partierne er inde eller ude i meningsmålingerne. Derfor er det helt afgørende for de små partier, at kvaliteten hæves.«

Netop for at undgå, at meningsmålingerne får for stor indflydelse på vælgernes stemmer, er der i flere europæiske lande indført forbud mod at offentliggøre meningsmålinger i valgkampenes slutfaser. De fleste steder er det defineret som det sidste døgn, men i Frankrig gælder forbuddet hele den sidste uge op til valget.

Ideen om at forbyde meningsmålinger er dog aldrig slået an i Danmark. Og erfaringerne fra Frankrig viser da også, at målingerne alligevel bliver gennemført og så offentliggjort i nogle af de fransktalende nabolandes medier.

Og selv om der ikke findes dansksprogede medier i vores nabolande, mener Kasper Møller Hansen alligevel, at det er en dårlig idé at forbyde offentliggørelsen af danske målinger i slutningen af valgkampene.

»Du kan jo ikke forbyde folk at gennemføre undersøgelserne, og så bliver det bare de rige partier, der har råd til det, der får en fordel. Udover at det lugter af censur, vil et forbud være med til at skævvride en valgkamp yderligere.«