ULYKKELIGT

Antallet af arbejdsskader på de tekniske skoler stiger år for år

Af

Mere end 500 gange blev der sidste år anmeldt arbejdsulykker på tekniske skoler og fagskoler. I 2011 var der omkring 300 skader. Stigningen skyldes, at vi er blevet bedre til at anmelde alle skader, også de små, siger skolerne. 3F kalder stigningen foruroligende og ønsker højere sikkerhed.

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Ulykke på ulykke på ulykke. Mindst en gang om dagen i gennemsnit sker der en ulykke på de tekniske skoler og fagskoler. Over 500 gange blev der sidste år anmeldt en arbejdsulykke, mens niveauet lå omkring 300 i 2011. Eksemplerne på ubehagelige skader er mange:

En elev fik en metalsplint i øjet, som kunne skade synet. Andre fik fingre snittet i høvle-, båndmaskiner og rundsav, mens landsbrugselever blev trådt over tæerne af heste.

Tallene om de mange arbejdsulykker har Ugebrevet A4 fået aktindsigt i hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som tidligere hed Arbejdsskadestyrelsen.

3F ærgrer sig over de mange skader.

»Det er stærkt foruroligende, at vi ikke snart ser en nedgang i arbejdsulykker. Vi har haft store indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet, og faget indgår i alle uddannelser. Det her er et wake-up call om, at det ikke er godt nok endnu,« siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel.

Der burde slet ikke foregå så mange arbejdsulykker på skolerne, mener Kent Nielsen, ph.d. og forsker i arbejdsmiljøsikkerhed på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

»De burde have styr på sikkerheden, for der er ikke samme produktionspres som på arbejdspladserne. Formålet med undervisningen er at lære og få viden om sikkerhed. Det er ærgerligt, at eleverne også introduceres til arbejdsulykker på skolerne,« mener han.

Arbejdsulykker tages mere alvorligt

Fra 2011 til sommeren 2016 er der anmeldt hele 2.573 arbejdsulykker fra tekniske skoler og fagskoler.

Men det høje tal er ikke mærkeligt, fortæller Sten Josiassen, arbejdsmiljøleder på Roskilde Tekniske Skoler. For med til billedet hører, at der går mange tusind elever på erhvervsuddannelserne.

»Når man ser på, hvor mange skader der er i forhold til årselever, så sker der få arbejdsulykker,« siger han.

Sidste år blev 35 arbejdsmiljøskader fra Roskilde Tekniske Skole anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Men det skal holdes op mod, at skolen har 3.500 årselever og 440 ansatte, pointerer Sten Josiassen.

Han mener ikke, at arbejdsulykkerne er blevet værre på skolen. Tværtimod er de blevet bedre til at anmelde, når noget går galt. Samme melding lyder fra CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster og fra Erhvervsskolen Nordsjælland.

»Der er større opmærksomhed på at anmelde. Vi går ind for at registrere selv den mindste skade, for så er personen bedre stillet retsligt, hvis det senere skulle blive alvorligt,« fortæller Ole Sørensen, arbejdsmiljøleder Erhvervsskolen Nordsjælland.

Unge uerfarne kommer til skade

Det er dog vanskeligt at vide, om arbejdsulykkerne er blevet værre, eller om skaderne blot kommer frem i lyset, mener Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

»Det er svært at sige, hvad der er op og ned. Men når så mange anmelder arbejdsulykker, er det problematisk. Det bliver vi nødt til at forholde os til.«

Det er kun de alvorligere arbejdsskader, som bliver anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Mange andre arbejdsulykker går under radaren, fortæller Kent Nielsen, der har sin viden fra en undersøgelse, som arbejdsmedicinsk klinik i Herning gennemførte på tekniske skoler.

»Det er næsten alle elever, som har haft mindre skader og ulykker i løbet af deres skoletid,« siger han.

Forklaringen er, at unge ikke kender de gode rutiner.

»Det er farligt at være ny. Man kender ikke arbejdsopgaverne, og indtil man gør det, laver man flere fejl,« fortæller Kent Nielsen.

Det er både farligere for unge og ældre at være urutinerede, men flest unge mangler erfaring, og derfor kommer de hyppigere til skade, oplyser han.

Elever følger ikke op på arbejdsulykken

Det er hovedsageligt eleverne, som er involveret i arbejdsulykkerne, men medarbejderne på de tekniske skoler går heller ikke fri.

Selv om der bliver anmeldt flere skader, har det dog ikke betydet et boom i skader, der anerkendes. Antallet af arbejdsulykker, der bliver godkendt, har ligget i samme leje de seneste år.

Mange sager afvises hurtigt, fordi eleverne glemmer at tjekke deres e-Boks og derfor ikke sender supplerende oplysninger om ulykken ind, fortæller arbejdsmiljøleder Marianne Stark fra CELF.

»Elever på 16 år er ikke vant til at korrespondere med det offentlige og bruge e-Boks og borger.dk. Det er rigtigt ærgerligt, at de ikke får det anerkendt som arbejdsskade, hvis de senere får mén,« siger hun og mener, at systemet er for besværligt. Blandt andet skal dokumentation indsendes og registreres ad flere omgange.

Det er dog kun mindre arbejdsulykker, som kan strande i systemet, oplever Marianne Stark. Hun reagerer og klager, hvis det er alvorligere sager. På Erhvervsskolen Nordsjælland oplever man heller ikke, at større sager henlægges.

»Når eleven vurderer skaden til at være i småtingsafdelingen, vil man ikke besvære sig med at indsende journalen. Men ved større sager skal eleverne nok sørge for det og har et bagland, som godt forstår alvoren,« siger Ole Sørensen fra Erhvervsskolen Nordsjælland.

Ulykker giver vigtig viden

Selv om hovedparten af dem, der oplever en arbejdsulykke, ikke får erstatning, er det alligevel vigtigt at registrere, mener Marianne Stark. Anmeldelser hjælper med at forebygge, at ulykker sker igen.

»Man får dokumentation for, hvad der er sket. Det giver en anledning til at følge op på arbejdsulykken og en legitimitet til at handle,« siger hun.

På Roskilde Tekniske Skole har arbejdsulykker, hvor elever blev trampet over tæerne af heste, ført til øget sikkerhed. Blandt andet er hestene nu inddelt efter, hvor urolige de er.

Og på Erhvervsskolen Nordsjælland førte en ulykke i maskinsnedkeriet til, at der blev afholdt sikkerhedskurser og alle procedurer blev gennemgået.

»Vi har ekstremt meget fokus på sikkerhed og på at sikre, at tingene hænger sammen,« siger Ole Sørensen.

Sikkerhed skal på lystavlen

I dag indgår arbejdsmiljø i alle erhvervsuddannelser, og branchernes arbejdsmiljøråd har også haft fokus på at forbedre sikkerheden.

»Der er et helt andet fokus på arbejdsmiljø end tidligere. Vi som erhvervsskoler vil gerne sprede de gode rutiner, så de unge kan passe på sig selv,« siger arbejdsmiljøleder Ole Sørensen fra Erhvervsskolen Nordsjælland.

Men der er mange ting at holde øje med, når elever kommer direkte fra 9.-10.klasse uden arbejdserfaring og er ivrige efter at blive håndværkere.

»Vi kan altid blive bedre,« siger Ole Sørensen.

Det er forsker i arbejdssikkerhed Kent Nielsen enig i. Han fortæller, at det blandt andet drejer sig om at få en kropslig fornemmelse for sikkerheden.

»Jeg føler mig nøgen i en bil uden sikkerhedssele. Man kan mærke, der mangler noget. Samme fornemmelse burde man have, når man går uden en sele på et tag,« siger han og forklarer, at den fornemmelse har de unge ikke nødvendigvis. For når de lærer at lægge tag på skolen, sker det i en halv meters højde uden sikkerhedsline. Men:

»Det svarer til at lære at køre bil uden sele.«

3F opfordrer ledere og faglærere på tekniske skoler til at gøre endnu en indsats for at få antallet af ulykker ned.

 »De unge skal have gode vaner fra begyndelsen, for de skal kunne holde til et langt arbejdsliv,« siger forbundssekretær Søren Heisel.