Ansatte strømmer til skolebænken

Af | @IHoumark

På bare et år har ansatte i industrien fordoblet antallet af ansøgninger om efteruddannelse. Boomet i kurser kommer efter, at en række bureaukratiske barrierer er blevet fjernet. Det er et tegn på, at viljen til at uddanne sig er til stede hos lønmodtagerne, vurderer formand for uddannelsesfond. Men der er stadig plads til flere på skolebænken.

Foto: Foto: Colourbox

KURSUSBOOM I årevis har det været mere end vanskeligt at drive ansatte i industrien på skolebænken. Men efter et opgør med bureaukratisk bøvl og barrierer har sulten efter læring for alvor meldt sig hos smede, industrioperatører og andre industriansatte. Derfor er der på bare et år sket en fordobling i de ansattes lyst til at komme på kurser.

Det viser en ny analyse, som bygger på tal fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Her blev der i første halvdel af i år godkendt 6.769 ansøgninger om efteruddannelse. For bare et år siden, var det tilsvarende tal helt nede på kun 2.927. Der er altså sket mere end en fordobling i antallet af industriansatte, som vil på kurser i for eksempel svejsning, kørsel med trailer eller sikkerhed på boreplatforme.

Den markante stigning i efteruddannelse glæder i høj grad formanden for IKUF og Dansk Metal, Claus Jensen.

»Det er rigtigt dejligt, at lønmodtagerne er så interesserede i efteruddannelse og er ved at få øjnene op for de gode muligheder,« siger Claus Jensen.

Torben Pedersen, som er direktør for uddannelsescentret AMU-Vest, bekræfter, at lønmodtagerne nu har stor appetit på uddannelse.

»Vi oplever stigende interesse blandt ufaglærte og faglærte for at komme på kursus, og arbejdsgiverne vil godt spille med. I mange virksomheder er der en erkendelse af, at man i løbet af krisen har fået et efterslæb på efteruddannelse, som der skal gøres noget ved,« fortæller Torben Pedersen.

Væk med bøvlet

Når blandt andre smede og slagteriarbejdere i langt højere grad end tidligere søger støtte fra IKUF, hænger det ifølge Claus Jensen især sammen med, at en del barrierer er blevet fjernet.

Han nævner blandt andet, at lønmodtagerne nu i modsætning til tidligere ikke behøver at bruge deres ret til to ugers uddannelse hvert år for at få glæde af den. Nu kan de spare retten til uddannelse op, så der kan blive til et kursus på op til seks uger.

Tidligere skulle kursisterne også selv lægge penge ud for kursusgebyret. Sådan er det ikke længere.

»Nogle sikkerhedskurser for at kunne arbejde offshore på Nordsøen koster omkring 15.000 kroner. Det er mange penge for en lønmodtager at have ude at svømme,« siger Claus Jensen.

Ud over at der nu er fjernet nogle barrierer, er der efterhånden også blandt lønmodtagerne ved at være et vist kendskab til mulighederne for at få støtte fra IKUF. Det vurderer Berit Vinther, som er næstformand for IKUF og direktør i arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen DI.

»IKUF har eksisteret i over fire år nu, og derfor er der en effekt af ringene i vandet. Eksempelvis er det ofte sådan, at hvis først én ansat fra en virksomhed har været på et kursus via IKUF, så plejer det at ’smitte’, så flere fra samme virksomhed får lyst til også at komme på kursus,« siger Berit Vinther.

Vækst i antallet af kursister kan man også tale med om hos en af de andre store fonde til uddannelse af ansatte: Uddannelsesfonde.dk administreret af PensionDanmark, hvor blandt andre murere, chauffører og tjenere kan få støtte til uddannelse. Her er kursusdeltagelsen steget med ikke mindre end 72 procent siden oktober sidste år.

Det sker, efter at Uddannelsesfonde.dk fra 1. oktober gjorde det lettere for virksomheder at søge støtte på medarbejdernes vegne. Virksomhederne skal nu kun søge ét sted om støtte mod tidligere to steder.

I perioden oktober 2012 til juli 2013 gav Uddannelsesfonde.dk således tilskud til 37.800 kurser.  I den samme periode et år tidligere var det 22.000 kurser.

Fagbevægelsen må oppe sig

Selvom IKUF kan glæde sig over langt flere ansøgninger, så må fonden også konstatere, at den langt fra bliver løbet over ende. I det seneste år har 11.561 ansatte i industrien fået grønt lys fra IKUF til kurser. Det skal holdes op mod, at cirka 225.000 ansatte har ret til selvvalgt uddannelse to uger om året med støtte fra IKUF.

Direktør Torben Pedersen fra AMU-Vest mener, at fagbevægelsen har en kæmpe opgave med at få endnu mere gang i brugen af IKUF og andre uddannelsesfonde.

»Fagbevægelsen har en meget stor markedsføringsopgave i forhold til efteruddannelse. Fagbevægelsen skal ud og have forklaret medlemmerne, at vi ikke skal konkurrere med udlandet og udlændinge på løn, men at vi skal konkurrere på kvalifikationer og dermed på uddannelse,« siger Torben Pedersen.

IKUF er tidligere i Ugebrevet A4 blevet kritiseret for, at de mange millioner uddannelseskroner i fonden står og samler støv. Og selv om der nu er sket mere end en fordobling af ansøgninger, så skal væksten gerne fortsætte, mener formanden for fonden, Claus Jensen.

»Der er masser af luft i IKUF til flere ansøgninger, og derfor skal vi fortsætte med at sætte efteruddannelse på dagsordenen. Det kombineret med de administrative lettelser, tror jeg, fører til, at vi vil se en fortsat stor stigning i antallet af ansøgninger,« siger Claus Jensen.

Mens fagbevægelsen vil have endnu mere gang i efteruddannelse, så skubber man ikke på hos arbejdsgiverne i DI.

»I DI har vi ingen mål for, hvor mange der skal tage kurser, for at IKUF er en succes. Der skal være en balance mellem at opfylde medarbejdernes ønsker og samtidig tage hensyn til virksomhedernes behov for arbejdskraft. Mange virksomheder har skåret ind til benet og kan derfor have svært ved at have flere ansatte på kursus ad gangen,« siger direktør Berit Vinther.

Manglende motivation

Claus Jensen har indtryk af, at hovedparten af lønmodtagerne er velmotiverede for uddannelse.

»Efterhånden er det gået op for langt de fleste, at efteruddannelse er alfa og omega, hvis man vil være sikker på at have et job i fremtiden,« siger Claus Jensen.

Lederen af Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Bjarne Wahlgren, er enig i, at lønmodtagerne ser meget mere positivt på uddannelse end tidligere.

»Jeg har indtryk af, at danskernes lyst til at uddanne sig har været jævnt stigende de seneste 20 år. Der er sket en markant holdningsændring, hvor værdien af uddannelse er gået op for de fleste,« siger Bjarne Wahlgren.

Han gør dog samtidig opmærksom på, at det positive syn på efteruddannelse ikke i alle tilfælde har bredt sig til ufaglærte og lønmodtagere med korte uddannelser. En hel del af lønmodtagerne med ret til støtte fra IKUF er netop ufaglærte for eksempel fabriks- eller slagteriarbejdere.

»Blandt nogle kortuddannede er der stadigvæk en holdning om, at ’det går da meget godt’, og ’jeg behøver ikke efteruddanne mig’. En norsk undersøgelse viser sågar, at hver tredje voksen ikke mener at have behov for efteruddannelse. De kommer så ofte først i gang med uddannelse, når de bliver fyret, eller når der sker store ændringer på deres arbejdsplads,« fortæller Bjarne Wahlgren.

Uddanner sig til nye chancer

For nyligt kritiserede Venstre, at ledige på selvvalgt uddannelse vælger kurser, der ikke er målrettede nok på at få arbejde. Den kritik rammer ikke plet hos de industriansatte, som ellers frit kan vælge mellem et hav af kurser via IKUF. De søger primært kurser, som de målrettet kan bruge i deres nuværende job eller til at søge nye job.

Eksempelvis foregår 78 procent af de søgte kurser på AMU-centrene, der giver konkrete certifikater eller kompetencer. På en liste over de mest søgte kurser via IKUF er eksempelvis kurser i it, at kunne køre med gaffeltruck eller trailer, at arbejde offshore og brug af regneark. Blandt de sidste 22 procent ligger en del mere elementære kurser i dansk, matematik og fremmedsprog.

Claus Jensen mener da også, at de ansatte bruger deres frie uddannelsesvalg på en god måde:

»Lønmodtagerne søger ikke kun kurser efter, hvad de lige kan bruge i deres hverdag. Nej, mange går efter kurser, som kan øge deres markedsværdi på arbejdsmarkedet. Eksempelvis søger metalarbejdere i industrien sikkerhedskurser, så de kan få arbejde på Nordsøen. Og montører tager kørekort til at kunne køre med store trailere, så de nemmere kan få job hos andre firmaer,« siger Claus Jensen.